Sidste nyt er i dagbogen!

13.06.2009 International udstilling i Vejen, DK. Grace ny Dansk Champ. og bedst i racen; BIR (BOB), Valet BIM (BOS)

http://galleri.beauceron.dk

Puppies planned for summer 2009 Puppies 2009

29.04 Uha, der er gået over en uge siden jeg skrev sidst og der er sket rigtigt meget. Sidste mandag kom min søn Martin med hans kat "prinsesse" Kiara der trængte til at komme på bondegårdsferie fordi han arbejder så meget for tiden. Kiara har været her mange gange gennem årene, både med og uden hendes menneske-far, så hun er vant til hundene og ved de skal holdes under skrappe regler :o) Hun fungerer bedst med Røskva og Valet der totalt ignorerer hende, Grace er forvirrende fordi hun forsøger at kommunikere med det nye flokmedlem......på hundesprog som er komplet uforståeligt for katte. Kiara har dog rimelig styr på situationen og mente at en hund fra eller til ikke kunne være et problem- så hun "skred" værdigt under børnegitteret og henover stuegulvet med retning mod sofaen. Det pdagede Alpha, og straks var der vild tumult, Kiara strøg tilbage til den sikre spisestue og knurrede resten af aftenen fornærmet af Alpha. Værre blev det da jeg gik aftentur, Valet hilste på en grå hankat han mødte i markskellet - men da "tøserne" kom løbende følte katten sig lidt i undertal og tog tilflugt i et højt birketræ. jeg skældte hundene ud og jog dem væk fra træet før jeg tog dette billede af den forskrækkede stakkel

Vejret blev ganske vidunderligt hen mod weekenden, så vi har været på mange skønne traveture over mark og til sportsplads hvor det friske græs var ganske uimodståeligt for Valet der straks var klar på en rulle tur

og lege vildt, her med Grace Alpha og Røskva Hønsene var blevet flyttet ud fra gårdspladsen til stor moro for Kiara når de besøgte terrassen I weekenden måtte hønsenes bevægelsesfrihed dog indskrænkes til gårdspladsen igen....de havde flere gange stoppet trafikken udfor gården ved at stå på kørebanen og prikken over i'et var da de fandt naboens kornmagasin og flyttede ind der :o( Og dyr har tit nogle andre meninger end deres ejere. Ugen igennem har Valet og jeg diskuteret hvorvidt han skal blive på gårdspladsen sammen med "hundene" - det vil han ikke!!!! Når han bliver lukket derud, åbner han døren til fyrrummet og derfra ud til garagen for at gå om på terrassen at insistere på at blive lukket ind. Det betyder, at hvis jeg mener han skal være ude, og jeg ikke har tid at holde øje med ham, ja så får han halsbånd og lang line på.....surt show - han bliver ærligt talt pisse sur og står og surmuler på trappen til jeg lukker ham ind. Kiara har også prøvet at være udenfor, en helt ny verden da hun ellers er indekat på 2. sal i Randers midtby. Det er gået fint, hun har fulgt mig om at hænge vasketøj op og ellers inspiceret de mange spændende ting i haven. Men da far Martin kom herud i weekenden var det ganske andre regler, hun skulle rigtig vise hvor modig hun er og pilede over vejen til naboens træer trods hans ihærdige kalden. Her er hun netop blevet indfanget igen En stor del af tiden har hun siden sat i vindueskarmen og snuset ud af et vindue på klam - verden er spændende. Martin har sat på kontoret og arbejdet, og det var hun jo nødt til at inspicere, hunde eller ej i gangen. Martin så et besynderligt syn; Kiara har fået en bodyguard! Da Kiara kravlede under børnegitteret, sprang Valet over og ledsagede hande som et skjold ind på kontoret, ventede pænt ved døren til hun ville tilbage igen og fulgte hende retur uden at nogen af "tøserne" fik lov at drille hende. Martin har sovet i mit soveværelse og jeg i gæsteværelset, så Kiara ikke skulle forbi for mange hunde hvis hun ville ind til ham om natten. Det har betydet at han har sovet med Valet i den ene arm og Kiara trygt på den anden side, ren idyl !

Lørdag fik Gallois Ninette 10 flotte hvalpe, 8 tæver og 2 hanner, STORT TILLYKKE Merethe og Finn. Se de skønne billeder på www.gallois.dk under hvalpe

Idag har Valet og Grace været ved dyrlægen at få sundhedstjek og ormekur inden vi skal til udstillingen i Kristianssand, Norge, på lørdag. Udover at hundenes rabiesværdier skal være over de fastlagte grænseværdier (titer-test) skal hundene tidligst 10 dage før indrejse have ormekur og sundhedstjekkes. Samtidig fik jeg p-piller til Kiara, så hun kan få lidt mere frihed til at udforske Haurum, og Valet fik tømt en analkirtel jeg havde observeret var lidt hævet.

20.04 Da jeg vågnede i morges til endnu en smuk, solrig og lun forårsmorgen tænkte jeg "Det er lige dagen at koge hønsekødsuppe, så det gør jeg"........det passer selvfølgelig ikke, men sådan blev det :o/ Først nåede jeg nu at blive færdig med at trække søm ud af brædderne, fik samlet kvas til et nyt bål og fik, næsten, hakket det gamle trug i stalden helt i stykker - uha der er brugt mange sække cement til at støbe det rug, det er ihvertfald solidt. Hundene fulgte med rundt og hyggede sig, men indimellem måtte jeg stoppe Grace og Alpha der samarbejdede om at hyrde hønsene. Ved 15 tiden måtte jeg have en pause og var lige landet på sofaen med en kop kaffe da Christina ringede. Om jeg ville med ud at gå en tur med Sox, hendes hest? Sox's 2 staldkammerater var på ridetur, så hun travede hvileløst rundt på marken og kaldte, drivende af sved. Jeg sagde hurtigt ja og besluttede kun at tage Valet med da det var længe siden han havde fået en hyggetur alene med mig. Jeg kiggede ud på tæverne på gårdspladsen, de hvilede alle roligt i solen og hønsene var gokket ind i hundegården....de kunne sagtens gå der mens Valet og jeg sneg os ud af terrassedøren og gik en skøn tur sammen med Christina og Sox ud af markveje mens jeg pegede og forklarede Christina hvor hun kunne ride, Valet var meget imponeret af den store "hund" som Christina havde med og fornøjede sig ellers med at snuse rundt uden forstyrrende unghunde der drillede, tygge lækre friske spirer og nød sommervejret. Da vi kom hjem "sneg" vi os ind af terrassedøren igen, jeg listede hen til køkkenvinduer - der var forunderligt stille på gårdspladsen, havde de virkelig slumret hele den time vi havde været afsted ? Nej, de 2 små uhyrer var ved at opdrage en høne til at ligge stille!!!! Jeg røg ud af døren og skældte ud, løb hen til hønen og kunne se hun var blevet nappet i ryggen. Da jeg samlede hønen op stod både Grace og Alpha og var ret tilfredse med sig selv, jeg kunne se den stadig levede så jeg måtte i laden at finde øksen. Så synes Grace at hun skulle hjælpe mig med at bære "byttet" - det udløste en skideballe! Det er ikke særligt pædagogisk at skælde hundene ud, længe efter de havde lavet noget forkert, og fejlen var jo klart min....det var mig der skulle have lukket dem ind inden jeg gik. Grace reagerer på skideballer cirka ligesom hvis man hælder vand på en gås - hun er totalt ligeglad, det var Alpha ikke hun krøb da hun forstod jeg var sur. Nå, øksen blev fundet og hønen slagtet, gjort ren og proppet i suppegryden. Så var jeg også dampet af, og med hønsene forsvarligt lukket ind i hundegården begyndte jeg at finde materialer frem til at bygge forhindringer af på gårdspladsen. Inden suppen var klar havde jeg nået at kreere en balancebom og en bom der ruller på 2 tønder, Alpha var ovenpå igen og Valet viste stolt hvordan man klarer sådan nogle forhindringer. Og ja, suppen smagte vidunderligt, men jeg ville nok have valgt en lidt mere forårs-inspireret menu hvis jeg selv måtte bestemme :o)

19.04 Vejret har været helt fantastisk idag, så efter at have ordnet indkøb mv. tændte jeg kvas-bålet nede bagved og hentede hundene der passende kunne nyde vejret sammen med mig mens jeg samlede afsavede grene og andet brændbart sammen. Det er altid skønt at se hvor aktivt hundene afsøger et område for nye dufte og informationer. Naboens skt.bernhard Santos iagttog os glad, og alle tøserne var ovre at hilse på ham gennem hegnet - det får Valet ikke lov til for han kan sagtens springe over hvis de bliver uvenner. Jeg gik lidt videre med at trække søm ud, og da måtte Alpha lige i line en periode da hun går lidt for meget op i at hyrde hønsene....faktisk så meget at de alle 9 skulle blive inde i den gamle garage. Alpha synes det var lidt træls men accepterede linen - da hun efter 15 minutter blev sluppet fri igen havde hun forstået beskeden og hyrdede ikke mere. Merete havde taget billeder igår, dem fik jeg idag og har lagt dem på Alphas egen side.

Jeg må erkende at jeg gad ikke træne idag, og måtte finde på en alternativ løsning......så jeg gemte pølsestykker nede bagved; stukket på lavthængende grene, i vindueskarme, i drænrør, i græstuer, klemt fast i barken på træer osv. Jeg var spændt på om Alpha kunne forstå legen. Når hunde ikke er vant til at søge i flere niveauer, kommer de og appellerer om hjælp - det var meget tydeligt med Lucky, der opgav når hun ikke kunne finde noget i jord-niveau. Alpha overraskede mig meget, hun forstod lynhurtigt hvad det drejede sig om og søgte intensivt; der er noget i det rør og det kan Valet se og han kender teknikken Røskva fandt en af de pølser der gror på bark og dem på buske det kan Valet også mens Alpha og Grace har lidt sværere ved at lokalisere færten desværre havde jeg været så dum at fastgøre nogen over de nye friske brændenælder, men Valets lækkersult fik overtaget

Da alle pølserne var fundet blev Valet og Røskva lukket på gårdspladsen, og Santos blev inviteret ud til leg med Alpha og Grace Det synes Santos og Alpha var skønt, men Grace blev en lille furie og snerrede af Santos. Jeg ved ikke helt hovrfor hun var sur på ham, han ville jo bare lege men han lærte hurtigt at når hendes forende nærmede sig, så snurrede han rundt og vendte bagenden til. Santos blev dog hurtigt træt af pigernes aktive leg så vi gik hjem igen. Da vi kom gennem krattet kom Valet langsomt gående....bagfra os ??? Han må have været i tvivl om vi havde styr på situationen med den "fremmede" nabo hanhund, var sprunget over lågen og havde stået i krattet og holdt øje med at alt forløb ordentligt :o) Der havde åbenbart ikke været grund til bekymring for han var jo ikke kommet ned til os på sportspladsen, dygtig hund.

18.04 Der var udstilling i Spanielklubben i dag, i Hammel 6 km fra min bopæl så det var en oplagt mulighed for at miljøtræne Alpha. Vi drog afsted lidt i 10 så vi kunne være der fra starten. Alpha tog det hele med ophøjet ro, og hilste venligt på alle de andre hunde. Særlig hyggeligt blev det da vi fandt ud af hvor Merete og Finne havde base med deres dejlige Welsh springer spaniels Offelia og Oswald (Ozzy), Alpha har jo leget med Offelia, så det var et beroligende gensyn mellem alle de fremmede hunde. Begge hunde vandt deres klasser, og Offelia blev bedst i racen, stort tillykke!  Her hygger Offelia sig med far Finn og mor Merete Offelia og Ozzys mor Ninette skal have hvalpe igen om ca 1 uge, læs mere på www.gallois.dk Merethe tog nogle dejlige billeder udenfor, se under Alpha

Vi var allerede hjemme igen før kl 15, så der var rigelig tid til at klare lidt praktiske opgaver. Jeg fik trænet lidt drifts/bidarbejde med Grace og Valet og opdagede til min forundring at når Alpha kunne se de driftede op – ja så hyrdede hun høns. Jeg forsøgte at drifte Alpha med bidepøllen og tilbød endda et bid i ærmet, men nejtak…..hun ville hellere hyrde. Jeg gik ind at trække lidt flere søm ud af de gamle gulvbrædder og kunne indimellem høre hønsene var lidt utilfredse med at blive hyrdet rundt. Det gjorde mig lidt nysgerrig så jeg bryggede en kop kaffe og satte mig på trappen med kameraet for at se hvad der foregik 

Det var tydeligt at Alpha havde en plan, hun forsøgte at samle hønsene ved lågen   men der var hele tiden nogen der deserterede, snart en grå høne       så en gul          hvor pokker gemte den sig?  Så er den fundet igen      Pokkers nu smuttede den gule hane også        da flokken var samlet skulle den flyttes væk fra lågen       Alphas plan var at de skulle stå op af muren       og til sidst forstod hønsene det og blev pænt stående til hun var gået væk igen. Imens lå Røskva og solede sig mens hun dovent iagttog alt det postyr    hvad mon det skulle gøre godt for?

17.04 Dagens  grin; Da jeg skulle til Thorsø at hente ekstra kartofler til den kartoffelsalat jeg var ved at lave til  imorgen, gav jeg hundene halsbånd på og lukkede dem i bilen, de skal jo lære at køre i bil alle 4 samtidig. Jeg var i hundetøjet og kørte afsted i træsko, så jeg har været et kønt syn. Jeg fik hurtigt overstået indkøbet  og  skyndte mig ud til bilen igen. På vejen ud synes jeg at jeg frøs på  bagdelen  UPS!!!  Da  jeg  kom  hjem  opdagede  jeg, at der er revet en stor flænge  bag på  bukserne, så  der  har  været  kig  ind  til  ballerne  mens  jeg stod  i  kassekøen hos Købmanden. 

Der er mange nye ting at lære i en ny flok. Alpha er tidligere blevet præsenteret for tyggeben uden hun kunne finde noget fornuftigt at bruge dem til. Iaften fik alle hundene tyggeben igen, og i dag ville Alpha gerne have hendes – hun bar rundt på tyggebenet et stykke tid inden hun kravlede op i sofaen og lagde sig med benet, måske fordi de andre var færdige med deres og havde kig på hendes. Da jeg hjalp med at holde tyggebenet blev det interessant at gnave i, og snart havde Alpha også lært denne delikatesse at kende.    

16.04sidste 2 dage har jeg været på personaleseminar i Nyborg, så jeg er virkelig taknemmelig for Merete og Christinas hjælp med at passe hundene. Grace og Alpha har været i hundegården begge dagene, men Valet og Røskva har været inde fordi Røskva gøer når hun bliver efterladt udenfor og Valet er jo en spring-ged der let springer over både hundegårdselementer og dermed også sagtens kan springe over lågerne. Pasningen er gået fantastisk, eneste lille problem var at jeg havde gjort hundemaden klar inden jeg kørte tirsdag morgen, da Christina luftede ved middagstid kunne hun  se at Valets skål var tom og skrev sms til mig......ups, jeg havde glemt at lukke døren , men  heldigvis havde Valet begrænset sig til at spise hans egen  mad  :o )

 Alle 4 var meget glade og fulde af energi da jeg kom hjem iaften, så jeg skyndte mig at gøre klar til en  gåtur, det blev dog ikke udover markerne for der var spredt gylle igen  (  ?, hvor mange gange må man  sprede gylle på den  samme mark) men  sportspladsen  er også fin Røskva har fødselsdag idag, men  jeg må erkende jeg har gjort hen de ældre end hun  er.....da jeg tjekkede hen des papirer kunne jeg se hun  er født i 1995, så hun  bliver "kun" 13 år hvilket også er en  flot alder for så stor en  brugshund                 På sportspladsen  er der flere bord/bænke sæt, og de er jo helt klart til at springe op på synes Grace og Alpha så blev der trængsel da Valet også ville op og han  "vandt" selvfølgelig bordet og det næste b ord var han  hurtigst oppe på    Men  jeg kan  også, tænkte Alpha og sad pludselig næsten  inde i kameraet hun  er godt nok ved at være modig :o)  Bagefter var der fødselsdags-kødben  på gårdspladsen  og bagefter ren  afslapning i stuen, her Alpha og Valet

14.04 JUBII......Alpha har jaget en høne idag!!! Ja, normalt bliver jeg ikke særlig begejstret hvis en hund jager en høne, men lige i dette tilfælde, fordi Alpha er så driftssvag, er jeg lykkelig for at hendes drifter åbenbart er blevet styrket så meget ved leg med bolden, at de lige løb af med hende :o) Jeg tror aldrig det udvikler sig til et problem, for hønsene er jo flokmedlemmer og ærligt talt tror jeg ikke Alpha har fået smag for fjer.....hun så i hvert fald urkomisk ud da hun stod og spyttede dem ud af munden. Jeg fandt aldrig ud af hvilken høne det var gået ud over, så skaden er vist begrænset til nogle tabte fjer.

I formiddag var Alpha ved dyrlæge. Ved nærlæsning af hendes papirer kunne jeg ikke finde hendes rabiesvaccine. Anne er sikker på hun har fået vaccinationen inden hun kom retur til DK, men dokumentationen mangler og så kan der jo ikke laves EU-pas. Alpha fik lavet pas, blev sundhedstjekket, rabiesvaccineret og mens vi snakkede havde Jakob også givet hende en alm. combivaccine... ups, den er "på husets regning" skyndte han sig at sige med et grin - og hvis det lykkes at få Alpha til at blive i Haurum, ja så passer hendes vaccinationstermin med de andre hundes nu :o) Alpha var også en tur på vægten, 30,5 kg. Det er ikke alverden, 7,5 kg mindre end *Grace, men hun spiser godt og skal nok få en flot huld på sigt. Faktisk spiser hun ½ gang mere foder end Valet! Da vi tjekkede pels kunne jeg se at hun er begyndt at danne underuld, og hendes pels er også synligt og mærkbart blevet både blødere og mindre tør af det lakseolie hun får i foderet.

Imorgen er det 3 uger siden Alpha kom, og det kan man godt mærke. Hun er flyttet ind i flokken, er helt tryg og oveni indimellem fræk, driller de andre hunde og stjæler legetøj og kødben når hun kan se sit snit til det. Hun er meget betaget af Valet og forsøger med alle midler at charmere ham, Røskva er stadig hendes trygge havn men hun bruger den mulighed mindre og mindre. Grace og hende går godt i spænd og leget meget, de skændes også tit men ikke alvorligt, altid med en undertone af sjov og ballade.....jeg tror de øver sig i kommunikation og i at være pubertetsbørn :o)

13.04 Uha 4.30 er tidligt at stå op. og jeg endte da også med at måtte tage ½ sovepille for at falde tidligt i søvn. Valet vækkede mig et par gange i løbet af natten men heldigvis faldt jeg straks i søvn igen. Der var skønt vejr i morges, så jeg tog en  hurtig beslutning og lukkede Alpha og Grace i hundegården....ikke Røskva, da hun har fået den tossede ide at hun gøer konstant hvis hun er udenfor når jeg kører. Det meste var pakket, så det var bare at komme i uniformen, og få Valet med i bilen. Iben ringede mens jeg kørte mod Skanderborg, Queen er blevet syg igen, kaster op og har diarre, så ingen redningshundeprøve for dem idag. Karsten stødte til mig ved motorvejen og vi kørte sydpå, Valet var veloplagt og tjekkede jævnligt færten undervejs, det er jo vigtigt at følge med i hvor vi er på vej hen.

I Tinglev gik vi en kort luftetur inden morgenmad og derefter trækning af discipliner. Alle skal i ruinsøg, det er B disciplin og ved prøve C spørgsmål der trækkes. Karsten trak bygningssøg + teori om hundens lugtesans og asketeorien. Jeg trak spor som B-disciplin til mønstringen.....super! Karsten skulle i ruinen før mig, så mens jeg varmede Valet op lyttede jeg intenst...jo, Delta gøede og der blev skudt :o) Ved Valets søg startede han fint op.....og så slog han helt fra, påviste den 1. figurant meget trevent og, korrekt set dommer, med animation fra mig. Han snuste rundt og tissede, og tissede, og fik henstilling....søgte figuranten under betondække op, søgte meget rundt i hver en sprække, ikke en lyd!! Blev dirigeret ud i området og tilbage, stadig ikke en lyd, var meget sløv og uinteresseret, og endte med at dumpe hans mønstring????? Øvøvøv, ikke engang bagefter kunne jeg få ham til at interessere sig for bidepøllen, han kiggede bare og snuste. På ventepladsen brummede han af de andre hanhunde, rystede og var helt oppe at gå på kløerne - hvad pokker sker der? Hormoner blev jeg enig med mig selv om, det var alligevel for tæt på at Alpha havde været i højløb.......træls og ikke tilfredsstillende. Underligt han gik så godt fredag. På ventepladsen fik jeg tjek på resultaterne; Tillykke Nyborg med en nybagt redningshundefører, Majbritt havde klaret hendes ruinsøg og spor med glans!!!! Karsten gik videre til bygningssøg efter at være bestået ruinsøgtet, desværre var Delta brugt op - han fandt begge figuranter med sagde ikke en lyd. Så, vi må følges ad til ny prøve og mønstring :o)

Vel hjemme igen med en helt utrolig træt hund, var jeg lige omme ved naboen at tjekke hvordan pigerne havde opført sig i hundegården. De havde været som små engle, ikke en lyd undtagen da Santos hilste på dem. Til gengæld var den anden nabo ikke så populær, han havde fejret 40 års fødselsdag i nat, og det var vist mest foregået udenfor. Gæsterne havde larmet, sunget og spillet høj musik, da der blev ro ved 3.30 tiden var hunden blevet lukket ud og den havde gøet til 4.30 - SÅ TROR DA POKKER JEG HAR EN UOPLAGT HUND I DAG, Valet har garanteret ikke lukket et øje fordi han har skullet passe på hele natten, når hans flokfører har sovet som en sten på grund af sovepillen.....mere øv!

Nå, heldigvis er der mønstring igen både i efteråret og næste forår....kan nok ikke deltage i efteråret grd. Eurodog-show og VM, men så giver vi bare naboen sovepillen til næste forår så vi begge er veloplagte :o)

12.04 Lørdag var en rigtig hyggedag, med en lang travetur med alle 4 hunde. Røskva er jo en gammel dame (fylder år på onsdag) og aldeles stokdøv, hvilket gør vores kommunikation lidt komisk da jeg skal stampe hårdt i jorden for at få hendes opmærksomhed - hun kan mærke jeg stamper og kigger på mig - og så får hun håndsignaler som kommandoer. På traveturen var hun gået under et elhegn, hvilket har været forbudt i hele hendes levetid. *Da jeg stampede i jorden kiggede hun på mig, var ca 50 meter væk, og gik derefter ganske uberørt videre!!!!!! Jeg stampede løs og Røskva logrede glad afsted henover græsmarken, grrrrrrrr!!!! Afsted det gik, mig der ellers aldrig løber efter en hund spurtede afsted over græstotterne, Røskva synes det var skønt og begyndte også at løbe mens hun logrede grad......kønt syn, jeg var garanteret lilla i hovedet af arrigskab, for mine hunde SKAL komme når jeg kalder!!!! Heldigvis kan Røskva ikke løbe så hurtigt mere, og min kondition er ok så det lykkes mig at indfange uhyret og så måtte hun gå i snor til vi var forbi hegnet. Sådan har der været flere episoder på det seneste.....jeg tror hun er senil :o)

Derudover var turen fin til vi nåede ud bagest på marken, der havde landmanden ubemærket spredt gylle igen, og det opdagede hundene før mig da de løb forrest. De var ærligt talt temmelig ulækre, og straks ved hjemkomsten blev de alle 4 spulet med vandslangen - gæt hvem der peb, kravlede, skreg og teede sig......vandhunden Grace kan slet ikke lide vand der kommer ud af en vandslange, de andre 3 tog afvaskningen med ophøjet ro. Da alle hunde var tørre igen, var det tid til soignering, gennemstriglinger, klipning af kløer og for Valets vedkommende en dejlig gang massage forud for søndagens mønstring så der er nogen myoser der kan drille.

Da jeg landede på sofaen med en kop kaffe kom jeg til at tænke på DcH, det var sidste lørdagstræning inden det går over på aftenprogram. fluks fandt jeg line og halsbånd til Alpha og vi kørte afsted til en god gang miljøtræning på fremmet areal. Det tog hun i stiv arm, logrede venligt af de andre hunde og var rimelig koncentreret om lidt let lineføring....sjovt at nogle af hundeførerne slet ikke kunne se at hun også er en beauceron, men med kuperede ører :o) Hjemme igen var hun godtnok træt, det havde åbenbart taget på kræfterne med så mange oplevelser på en dag. Det passede mig fint for jeg gik i seng kl 21 for at være frisk til mønstringen hvor jeg skal op kl 4.30.

11.04 Valet skal jo til mønstring søndag, og Karsten/Delta og Iben/Queen skal til redningshundeprøve. Vi havde derfor aftalt at mødes på brandskolen idag at "pudse formen af" med noget godt og sjovt figurantarbejde med hundene. Først lidt lydighed  og forhindringer, her er Valet på hans "hade" forhindring - tagryggen

og her i rask spring over stige og rør på tilbagevejen efter at have forceret røret

Delta var første hund i ruinen, hvor han hurtigt fandt mig og derefter Iben Valet var også på dupperne idag og søgte veloplagt frem til Iben og bagefter frem til Karsten Sidste hund i ruinen var Queen der her har fundet Karsten Bagefter var Queen helt vild med Valets bidepølle, der virkelig blev båret nogle glædesrunder

Dagens hundemad var lunger og struber på gårdspladsen hvor alle 4 hunde nød den "lækre" mad sammen - Alphas løbetid er nemlig helt overstået.....lige i rette tid til at Valet kan blive "normal" inden mønstringen :o) Røskva havde hendes besvær med hønsene, jeg ved ikke hvorfor de foretrækker at stjæle fra hende.....og måske ved jeg det godt alligevel, for mens jeg stod med ryggen til Grace lød der pludselig vred hønsekaglen, og da jeg kiggede hvad der skete, spyttede Grace et par fjer ud.....en høne havde åbenbart været for fræk :o)

Røskva Valet Alpha Grace og hønsene Hvis du mangler en fin orpington hane, så skal den gule hane have et nyt hjem, skriv til mig på email fogsminde@beauceron.dk

10.04 Igår var Grace og Valet ved dyrlægen at få deres årlige vaccination, og for Graces vedkommende revaccination af hendes rabies der herefter gælder i 3 år. Samtidig fik jeg købt nogle nye halsbånd da Valets og Grace's efterhånden ser noget sølle ud. Alpha har et fast halsbånd der skal over hovedet når hun skal have det på, det er lidt stramt så hun fik også et nyt halsbånd og, så købte jeg en bold til hende da jeg jo har opdaget hendes glæde ved at lege med bold.

Sidst på eftermiddagen gik jeg først en lang tur med Grace og Valet, ned til Haurum mose da der er spredt gylle på de nærtliggende marken (uff...) inden vi trænede lydighed, drift og gang på stiger.

Røskva og Alpha fik en tur på sportspladsen med let lineføring og bagefter leg med bold til vi alle var godt trætte. Vel hjemme igen holdt Alpha godt øje med mig, så hun ved hvor bolden er gemt :o)

Sidst på eftermiddagen idag blev mit aftenmøde flyttet en time frem, og med ved lidt kvik hovedregning nåede jeg frem til at jeg måske kunne nå ringtræning med Grace og Valet efter mødet. Begge hundene røg derfor i bilen og afsted det gik til mødet i Århus C hvor hundene måtte vente på parkeringspladsen. Jeg ved godt mine hunde slapper meget af i bilen, men jeg vidste ikke de snorksov dybt....da jeg var færdig med mødet vågnede de ikke engang ved at jeg låste p, først da jeg åbnede bildøren kiggede de roligt op på mig - dejligt at vide at mange fodgængere og megen trafik ikke forstyrrer deres søvn. Jeg nåede ringtræningen ved "Firmasport" i Århus, og Grace klarede sig ok, hun var ganske vist meget obs på hvad der skete omkring hende (det var ene af hvalpe og unghunde, så der var gang i den) men hun løb ok, og stod når hun skulle stå....så må den perfekte opstilling komme senere :o) Valet fik en hurtig runde til sidst, og han er jo bare så nem, står smukt og logrer glad!

07.04 Det har været vidunderligt vejr idag, så efter at have sovet længe og klaret lidt nødvendig administration, gik jeg ud at lægge et spændende spor til Valet inden jeg kørte til mekaniker mens det "dampede" af. Sporet nåede at blive 2 timer inden vi var klar til at gå det, men desto bedre for så er alt dynefærten helt væk. Sporet gik langs den ene udbygning, over til sportspladsen med forcering af et hegn, 3 knæk og af grusvej inden det gik gennem en rapsmark, knækkede igen og gik til asfaltvej, efter kort tid på asfalt gik det i rabatten, knækkede ved en grund og der gennem granplantage, over betondække og sluttede med belønning ved at forcere en grusdynge :o) Valet gik et skønt spor, først lidt ukoncentreret...det var vist for let på sportspladsen, men senere flot koncentreret og med stort "smil" da han fandt dåsen med kattemad ved afslutningen.

Tæverne trængte også til aktivitet, og jeg valgte at gå en skøn tur med dem alle 3. Det er virkelig dejligt at se hvor meget fornøjelse Grace og Alpha har af hinanden når de løber fjollede rundt, eller bader næsten som et par tvillinger med fælles interesser rart at have een at snuse sammen med også indimellem med Røskva og andre gange helt på egen fod ups,, der var langt

det meste af tiden nød de bare at være sammen og havde det bare sjove :o)

06.04 Hurra for min søde nabo Christina, jeg ved ikke hvordan jeg skulle have nået det hele denne weekend uden hendes flotte hjælp med hundene. Lørdag var jeg på arbejde i 16 timer, så Christina klarede lufteture i løbet af dagen og fodring før hun selv skulle møde på arbejde lørdag aften. Alpha har også lært at Christina er sød, så hun bliver hilst ved at Alpha rejser sig op på bagbenene og slikker hende på halsen - en noget overvældende velkomst hvis man ikke kender hunden, men dejligt er det og så må vi bare arbejde på at få lært hende at hilse siddende. Valet er nået til et stadie hvor han er meget forelsket i Alpha og prøvede at "snyde" Christina til at glemme ham i stuen....så var planen sikkert at han skulle åbne dørene ud til skønheden. Heldigvis var Christina forberedt på kreative ideer, så hundene blev holdt forsvarligt adskilt med aflåste døre imellem - og det kan Valet nok alligevel ikke regne ud hvordan han klarer.

Idag var jeg kun afsted 8 timer, så der var stadig lyst da jeg kom hjem ved 15 tiden. Planen var at jeg skulle på lange gåture og nå at træne efter hjemkomsten, men de sidste dages søvnunderskud gjorde at det blev de lette løsninger. Grace og Alpha fik 1½ times dejlig leg med hinanden på sportspladsen hvor Alpha, jubiii...., blev så interesseret i bolden at hun glad løb efter den. Det er første gang jeg har set hende vise jagtdrift, så det er måske indgangen til at få tændt hendes drift. Senere kom de på gårdspladsen mens Valet og Røskva hyggede sig med mig på sofaen. Da jeg derefter byttede rundt havde Valet udtænkt en plan.....han åbnede døren til fyrrummet og kunne derfra åbne døren til garagen og ud i friheden - resten af planen faldt lidt til jorden da han stod på terrassen med næsen trykket flad mod ruden og kunne kigge ind på Alpha fra en ny side af huset :o) I nat skal Alpha og Grace prøve at sove sammen, så Røskva kan komme med i soveværelset. Jeg er lidt spændt på om de begynder at lege i løbet af natten, men lige nu er der ro.

04.04 igår havde jeg "weekend" da jeg skal arbejde lørdag søndag. Ved middagstid gik jeg tur med Alpha og Røskva, og ville afprøve hvordan de 2 piger gik i spænd når vi skulle gå i snor....man skulle tro de havde øvet sig, de gik perfekt sammen uden at trække. Vi travede et par kilometer ud af vejen, Alpha kiggede undrende på de forbi kørende biler men forstod hurtigt at de ikke var farlige. Så fandt vi en markvej der førte tilbage til byen, og linerne kom af så der kunne blive snuset og løbet frit bagefter var jeg et smut ude ved Helle der kunne fortælle dejligt nye om Lucky, Arne der er hendes nye ejer er bare SÅ glad for hende, og de er praktisk talt uadskillelige da Lucky har oparbejdet modvilje mod at være alene hjemme - Lucky er med på arbejde og selv når Arne skal i Fakta 50 meter derfra så kører han derhen så Lucky kan vente i bilen! Det er lidt en gåde for mig, for Lucky har ikke vist tegn på at have alene hjemmeproblemer, men omvendt ved jeg at hun er en meget insisterende tæve som har stort talent for at opdrage mennesker til hendes forståelse af det perfekte :o) Når hun sætter sig foran Arne og gøer 3 gange, så betyder det at hun vil på den nedlagte flyveplads....det har betydet at Arne er kommet for sent på arbejde, men både han og Lucky er lykkelige for at have fundet hinanden - og så er alt jo optimalt :o)

Valet og Grace måtte arbejde lidt mere inden de kom på travetur, og jubiii......Valet tog stigen uden problemer og trevenhed!De 2 fik en lidt længere tur end de 2 tæver da jeg jo er ved at opbygge Grace's og vedligeholde Valets kondition og muskelfylde til Graces store glæde er der masser af vand på markerne

og det kan hun bare ikke holde sig fra.

Idag kom jeg sent hjem efter et møde i Vejle, hvor jeg også skal ned lørdag søndag. Det var derfor kun Valet der fik lidt hurtigt lydighed, og så gang på stiger. Grace og Alpha har jo "kogt" lidt på hinanden efter Alpha blev højløbsk, så de har kun kommunikeret gennem børnegitrene. Det skulle være slut idag, de har kigget længe nok på hinanden og inden rollerne blev for fastlåste så jeg havde 2 tæver der ikke kunne gå sammen lukkede jeg dem på gårdspladsen og gik ind igen.....en del af jalousien er nemlig knyttet til adgangen til mig. De var lidt stivbenede og brummede mens jeg iagttog fra køkkenvinduet, men hurtigt opfordrede Grace til leg og så gik den vilde fangeleg ellers rundt på gårdspladsen, afbrudt af små styrkeprøver Da jeg mente der var ro på, gik jeg over til naboen at hente kødben og ganske rigtigt, da jeg kom tilbage var de bare 2 fjollede tøser der "smilede" over hele hovedet. Jeg uddelte lækre kødben og det var noget de kunne bruge, selv Alpha der ellers ikke gider spise tyggeben tog glad imod et ribben og gnaskede lykkelig. Den eneste der synes det er dybt uretfærdigt, er Valet...han fik ellers et fint kødben men lagde det i kurven for at stå og kigge ud på tæverne gennem vinduet :o)

01.04 Tusinde tak til søde nabo Christina der hjalp mig igår med at lufte hunde mens jeg var i København til en laaang dag. Det var ellers en pasning med besværligheder, først passage gennem mine "dræberhøns" (den grå hane har faktisk overfaldet Christina en dag hun kom  herhen, så hun er noget utryg ved ham.....jeg har fortalt ham at haner er ganske unødvendige for ægproduktionen, og at han risikerer at blive et hoved kortere hvis han fortsætter med de unoder) og derefter at sikre luftning af hundene uden at højløbske Alpha og meget interesserede Valet kom sammen. christina havde tacklet det flot og låste døre efter sig for ikke at blive snigløbet af kreative hunde :o) Og hunde bliver kreative når det er løbetid, lørdag forsøgte Alpha at kravle under et børnegitter og måtte hjælpes fri, og sidst Grace var løbsk formåede Valet at knække kooden for hvordan hundegårdslåsen skulle åbnes - heldigvis mens jeg var i nærheden, men det har medført at jeg ikke stoler på ham og har aflåste døre mellem ham og den attraktive skønhed.

I eftermiddag fik Røskva og Alpha en dejlig travetur over markerne, faktisk samme smuttur som vi gik for en uge siden da Alpha ankom. Årsagen er, at jeg har tabt et nøgleknippel på et tidspunkt mellem at jeg kørte fra Brandskolen fredag og at jeg skulle afsted igen sidste tirsdag, så jeg har efterhånden undersøgt hele det område jeg har bevæget mig i siden uden held....nøglerne ligger nok desværre under noget af det jord Martin fik flyttet med minigraveren i påsken.

Efter skiftet til sommertid er der pludselig lyst ved redningshundetræningen. Jeg var der allerede ved 18 tiden og fik trænet lidt lydighed og færdighedsbane med Valet. Hans tagryg gik ærligt talt temmelig dårligt, mens resten af forhindringerne var fine. Så kom Karsten, der har været syg de sidste par træningsgange, og trænede på forhindringerne mens Valet lå afdækket og jeg fulgte med Karsten. Karstens Delta klarede tagryggen flot og jeg roste højlydt. Bagefter byttede vi, Delta lå afdækket og Karsten fulgte mig og Valet, og så kunne Valet pludselig frcere tagryggen i fin stil......jalousi er nogengange en god ting, jeg havde vist været dygtig til at rose Delta :o) Queen ankom og Delta+Valet lå i gruppedæk mens hun gik banen igennem, og flot og uden problemer :o)

Mens vi havde leget på forhindringsbanen havde de nye hundeførere lavet figurantarbejde med deres hunde, og var nu klar til at agere figuranter for prøve/mønstringshundene. 2 figuranter blev sat i ruinen oog 2 placeret i skoven hvor vi startede med rundering. Delta arbejdede flt, fint opsøg og halsgivninger i skven, en fejlpåvisning i ruinen og bagefter flot markering af de 2 figuranter. Queen har været syg med diarre og opkast henover påsken og er ikke helt klar endnu, hun påviste en enkelt figurant i skoven men slog derefter helt fra. Valet påviste fint i runderingen, men da vi nåede ruinen regnede det pludselig kraftigt, så det blev et svært søg for han var simpelthen i tvivl og søgte kraftigt ind i den fært der var slået helt ned af regnen. Han endte med at finde begge 2 men måtte støttes ved den sidste og ingen af dem var særlig overbevisende påvist.

Så var det ved at blive halvmørkt og jeg placerede 2 figuranter i et røghus og 2 i en bunker. Det var svære søg, da både røghus og bunker for det første er meget tætte så der er kraftig færtophobning (der er så meget fært at hundene bliver blændet af den, ligesom et menneske heller ikke kan orientere sig i tæt røg) og dertil er bælgmørke, men med intensivt arbejde klarede både Delta og Valet det flot. Queen fik en enkelt figurant som en let motivationsrundering, men vi måtte erkende at idag kørte hun meget dårligt, og hun skal restituere sig helt ovenpå hendes "influenza" før hun er klar igen. Sidst tog vi lige en hurtig spørgsmål og svar omgang med C-spørgsmålene til redningshundeprøven, inden vi kunne køre hjemad.

Vel hjemme igen er hundene fodret af, både Grace og Alpha har spist ½ krus foder mere end Valet idag, hvilket er dem vel ondt da begge gerne må få lidt mere sul på kroppen og er svære at fodre på fordi de ikke har lige meget appetit hver dag. Efter afluftningen kan jeg virkelig høre at Alpha er højløbsk, hun piber og klukker og Valet svarer. Hver gang jeg eller Røskva kommer til at berøre Alpha på bagparten så "fryser" hun i stand og flytter halen til siden, så jeg tager ingen chancer - alle døre er hermetisk lukkede, og når der luftes er yderdørene låst.....heldigvis går det over om ca. 10 dage, medmindre Grace starter inden da :o)

30.03 Så er Meretes dejlige billeder fra igår, lagt på siden :o) Idag har Grace og Valet været på KHKG's certifikatudstilling i Strib hele dagen, efter en forvirret morgen hvor mobilen mod forventning ikke selv havde stillet om til sommertid, så jeg kom lige en time for sent op. Valet kørte bare showet, opførte sig som en engel, charmerede dommeren og vandt som bedst i racen og fik klubcertifikat. Han fik endda betegnelsen "worthy champion male"  udover de almindelige bedømmelser med maskulin, well body, typical head and expression, strong bones, sound movements and corect tail carriage = excellent :o) Grace til gengæld opførte sig som en lille djævel!!!! Da vi ankom protesterede hun højlydt mod at være i mit letvægtsbur, forsøgte at kravle ovenud hvor vi havde ladet en flig stå åben til udluftning. Da den blev lukket skrabte hun ihærdigt på siden, så buret var ved at vælte, mens hun kom med kraftigt utilfredse lyde. Da jeg havde fået orienteret og organiseret mig kom hundene ud i liner og så blev hun forvandlet til en piratfisk der ihærdigt bed sig fast i Valets halsskind og bjæffede drillende. Den gik ikke og hun måtte i kort snor og opføre sig ordentligt. Det varede sådan cirka til jeg skulle i ringen....da jeg gik med Valet og efterlod Grace ved Merete begyndte hun at gø af jalousi (den lille pestilens) og Merete dæmpede hende ihærdigt mens jeg var i ringen. Da det så var Graces tur sprang hun afsted som en anden bjergged, hoppede rundt og galoperede - jeg lavede et stop og fik sagt alvorligt nej, og så travede hun ellers lydigt afsted derefter. Da hun skulle bedømmes, stillede jeg hende pænt op og så tog pokker ved hende igen, jeg kunne se på hendes øjne at jeg ihvertfald ikke skulle bestemme hvordan hun skulle stå idag, hun flyttede ben, lavede rejehop og satte sig ned....alligevel charmerede hun dommeren til et "very good"excellent type, but needs to settle, strong bones, good markings, correct proprotions. Som dommeren sagde "she is an excellent female, but right now she's at her ogly state....og det måtte jeg jo give ham ret i ....pubertets-hjerneblødning!!!! Hvis hun nu havde opført sig pænt, så havde hun måske fået certifikat, men det må vente til næste gang.

29.03 Efter arbejdet idag, gik jeg igang med at rykke søm ud af nogle gamle gulvbrædder jeg skal bruge som loft i en udbygning. Det var jo en god anledning til at hundene kunne skiftes til at være med. Alpha og Røskva snuste glade rundt og gik i vejen mens regning silede ned udenfor, imens fik jeg afprøvet at Alpha er totalt ligeglad med larm og ting der pludselig vælter. Da Valet og Grace var med, måtte der øves lidt forskellige forhindringer indimellem, incl. stiger som Valet bare hader herhjertet. Det er lidt underligt at han er rigtig god til at gå ned af stiger, men opad glemmer han at han har bagben og går kun med forbenene. Måske er årsagen at han faldt igennem med bagbenene en dag jeg øvede tagryggen på brandskolens forhindringsbane, netop på vej opad - og det krævede jo lige lidt hjælp at få ham op igen...en træls oplevelse selvom han ikke kom til skade, og ganske unødvendig hvis jeg havde fået den hjælp jeg havde bedt om af min hjælpeinstruktør istedet for at han lige gav sig til at snakke. Nå, anyway...gang på stiger en en del af Valets daglige træning, så han er klar på øvelsen til hans mønstring d. 13. april.

Da jeg havde arbejdet mig igennem hele bunken af brædder (der ligger en lige så stor bunke ved siden af, suk) inviterede jeg mig selv på kaffe hos Merete og tog Alpha med til præsentation. Det gav en fin gåtur udover markerne sammen med Meretes Welsh Springer Spaniel, Offelia, og det var helt vidunderligt at se Alpha er tøet helt op, kan både invitere til leg og løbe hurtigt udover markerne :o) Jeg havde glemt mit kamera, men heldigvis havde Merete hendes klar, så jeg glæder mig til at se billederne. Merete kom med en ny ide til at tackle Alphas situation; i særlige tilfælde (fx. med ex prinsesse Alexandras gamle spaniel) hvor en hund af den ene eller anden årsag ikke kan udstilles, kan der laves en fremstilling for en udstillingsdommer der bedømmer avlsegnethed. Dvs. at der ikke udstilles til FCI godkendt udstilling men udelukkende vurderes til avlsgodkendelse...den mulighed skal lige efterprøves ift. Alpha der jo ikke må udstilles grd. hendes ører, men har brug for min. en 2. præmie/good vurdering for evt. at kunne gå i avlen.

28.3 Igår var een af de dage, hvor jeg havde møder til efter solnedgang. Det satte sit præg på dagens hundearbejde, først fik Valet og Grace en god travetur over markerne, og dernæst Alpha og Røskva en lidt mindre. Jeg var lidt i tvivl om hvordan Alpha reagerede på at køre bil, da Anne og Ole havde fortalt hun havde stresset lidt da de kørte over til mig. Det kan muligvis skyldes buret, så jeg valgte at have hende fri i bilen da hun kom med til blomsterhandleren at hente en flot plante til "Frivilligværket Randers" åbningsreception om eftermiddagen. Alpha tog det i stiv arm, kiggede nysgerrigt men roligt ud af vinduerne inden hun rullede sig sammen og slappede af. Da jeg havde hentet blomsten var hun hoppet på forsædet, og da jeg 3 gange havde flyttet hende bagi og hun sprang foran lige så hurtigt som jeg kunne lukke døren - ja, så kom hun i Graces sikkerhedssele. Jeg bruger normalt ikke bure i bilen, da der ikke er plads til nok bure, så mine hunde er vant til kraftige læder sikkerhedsseler der er sikkert sat fast hvr menneske-seler ville være fastsat mellem vinduerne. Da jeg km hjem og havde fodret og luftet, ville jeg gentage succes'en fra onsdag og lade alle 4 hygge i stuen....den gik ikke, Grace og Alpha har fået et øje til hinanden og vil have afgjort deres rang. Der er ingen af dem der vil slås, men de brummer og går rundt på stive ben så børnegitteret mellem spise og opholdsstue blev lukket og der blev fred igen.

Idag har jeg haft en kort dag som kompensation for gårdsdagens lange, så hundene er alle blevet trænet. Grace overraskede mig virkelig ved at gå perfekt lydighed og være helt fast i alle hendes standøvelser, stå-sit-dæk, så hun havde virkelig fortjent hendes sjove driftsarbejde til sidst.

Alpha trænede jeg meget "søgende" med, da jeg ikke kender hendes niveau. Jeg blev efterhånden klar over at hun er praktik talt rå, men til gengæld meget gerne vil arbejde. Vi trænede lineføring og standøvelser, hun har ingen fornemmelse af hvor "plads" er, hverken i line eller fri, men forstod hurtigt at jeg blev glad og uddelte både ros og godbidder når hun opholdt sig ved min venstre side. Alpha er meget iagttagende, og følsom overfor kropssprog, så ved fælles kommunikation forstod hun sit og dæk + at hun skulle blive i positionen nogle sekunder. Jeg forsøgte at drifte hende med bidepøllen uden held, den er ganske uinteressant (hvilket jeg havde en formodning om, da hun jo ikke er interesseret i hønsene) men da den kom i et langt reb og opførte sig levende et stykke fra mig, løb hun ud at snuse til den. Efter et par gange med ros ved snusen til bidepøllen tog hun den forsigtigt i munden og jeg jublede højlydt hvorefter hun straks spyttede den ud og glad logrende løb til mig :o) da vi afsluttede dagens træning havde hun 2 gange samlet den op og båret den med hen til mig inden hun spyttede den ud....dejlig hund.

Gamle Røskva fik lidt let lydighedsarbejde og et bid til afslutning - så er hun lykkelig. Valet måtte arbejde lidt mere, først et spor, så lydighed med fokus på positionsskifte i standøvelserne mens jeg gik rundt bag ham og gav kommandoerne uden han kunne se mig, og jubii.....han er bare supergod til det. Sidst skulle vi have driftsarbejde, og da måtte jeg erkende at jeg virkelig havde dummet mig at træne med løbske Alpha først, tænk  han glemte hvad han var igang med....for at gå hen at snuse hvor hun havde tisset. Det udløste en reprimande med et kraftigt nej, og så kunne vi koncentrere os om ar arbejde, først bidepølle, så bidærme og til sidst et enkelt træk i den ophængte bidepølle. Han elsker simpelthen at trække, så selvom Claus siger jeg ikke behøver træne det mere, får Valet det som ekstra belønning indimellem......og han er god til det, så god at min arm føles helt vissen iaften efter at han har trukket i bidærmet.

Efter træningen stod den på soigneringen. Først blev Røskva og Alpha lukket ud, og da Røskva så jeg havde kurven med strigler i hånden sprang hun straks op på pallerne i hundegården, hun elsker bare at blive striglet men desværre for hende fælder hun ikke særlig meget mere så det var hurtigt klaret. Alpha var noget tøvende ved min opfordring til at springe op på pallerne, først kom forbenene og der kom masser af ros - hun gik tøvende ned igen men da jeg vendte ryggen til hende for at tage karten så vupti havde hun taget mod til sig og sprang op på pallerne. Hun vil gerne strigles men har ikke meget pels, så det var mest den bløde børste hun blev masseret med mens jeg støttede hende under maven med en hånd for at undgå hun satte sig ned. Hendes kløer var meget lange og jeg var lidt usikker på hvordan hun ville reagere på at få dem klippet - det gik dog problemfrit, det har hun helt klart prøvet før - men da kløerne var så lange, så klippede jeg kun en lille flis af for at undgå at klippe for dybt, blodkarrene vokser jo med ud i neglen så hvis jeg havde klippet til normal længde ville jeg havde lavet en blødning. Valet og Grace fik en lidt større omgang, de skal på udstilling søndag, hvor de blev gennemstriglet med karten, fik fjernet al løs underuld med tættekammen, blev striglet flot blanke med den bløde børste og til sidst fik deres kløer også en omgang manicure med klosaksen.

26.03 Igår formiddag ringede Anne fra Kennel Bas Rouge igen - nu havde de hente Alpha og ladet hende møde 2 af deres egne beauceroner, og det gik slet ikke....deres egne 2 tæver (Alpha's søster og mor) synes slet ikke det var en god ide med endnu en tæve i deres flok, og da absolut ikke een der var gået i løbetid. Lynhurtigt fik vi lavet aftale om, at Anne og Ole ville køre fra Sjælland til mig med Alpha, for at se om det kunne fungere her til vi har fundet et nyt hjem til Alpha. Mens Anne og Ole var undervejs på motorvejen fik jeg fat i DKK for dialog om at tackle situationen, det var der nu ikke meget hjælp i - meldingerne var kortfattede, hvorfor hentede de hunden tilbage fra USA, og at meningen var at situationen var bedst tjent med at den blev aflivet,  fordi det var en danskavlet hund der idag har kuperede ører....hårde holdninger synes jeg nok, hunden er jo solgt til USA og lovligt kuperet derovre, og så er de ulykkelige omstændigheder at den ender i DK igen  1½ år efter!!! Så nåede jeg lige at snakke med Lene i Holland, bare for at tjekke om det er mig der er tosset når jeg ikke synes en sund og rask 2 knap 2 år gammel hund skal aflives bare fordi den har grimme ører :o) Lene er heldigvis ligeså blødhjertet som jeg, så kendeligt oplivet ringede jeg til Francoise i Belgien for at bede om råd - løsningen er flytning til Østeuropa, men umiddelbart kendte hun ingen opdrættere der ville være interesseret i disse brugslinjer.

Så ankom de endelig og jeg kunne hilse på Alpha; en køn og mild ung tæve, lidt ranglet endnu men pænt bygget. Hendes kuperede ører er ikke kønne, det er noget klamphuggeri der er asymetrisk lavet og ikke støtte ved roden, synd og skam men desværre fakta. Vi tog det største problem først, Grace der kun er 6 mrd. yngre end Alpha, og nok den eneste der kunne føle sig "truet" af en jævnaldrende tæve i flokken. Tøserne brummede da også lidt af hinanden, men flere problemer opstod der ikke da de løb frit på marken. Alpha reagerede ikke på Graces opfordringer til leg, det var vist for voldsomt for hende ovenpå en begivenhedsrig dag. Hjemme igen kom Alpha med ind og gik roligt rundt i spisestuen mens vi snakkede og drak kaffe - der aftalte vi iøvrigt, at hvis Alpha får ny dansk ejer, skal der stilles krav om naturalissation så vi ikke får avl af uregistrerede beauceroner i DK. Da Anne og Ole var kørt, skulle jeg til at til først generalforsamling i foreningen for redningshundeførere og dernæst undervise på brandskolen. Jeg skyndte mig at finde en dyne til Alpha at ligge på i gangen og kørte derefter afsted med Grace og Valet.

Vel hjemme igen lidt i 22, var det spisetid og Alpha spiste med stor appetit for derefter at blive luftet sammen med Røskva uden problemer. Valet havde endnu ikke mødt Alpha, men havde absolut snuset sig frem til at der var besøg af en løbsk tæve så han sov hos mig i soveværelset i nat.

24.03 Siden sidst har jeg humpet rundt på en forstuvet fod, der efterhånden antog form, farve, konsistens og volumen som en overmoden honningmelon for efterfølgende at svinde ind til en let misfarvet hævelse der igen kan anvende visse former for fodtøj :o)

I fredags kom hundeførere fra Nyborg at besøge os i Århus, hvor vi havde en dejlig lang træningsdag med veloplagte hunde. Iben havde desværre måttet melde afbud med Queen, der var blevet syg med opkastninger og diarre henover natten. Trine kunne fortælle at flere hunde i Århusområdet er blevet indlagt akut på dyrehospitalerne med lignende symptomer, hvilket tyder på der er noget Parvo-virus-lignende i omløb der også rammer vaccinerede hunde....godt vi fik stoppet smittecyklus. Vi fik dog fin afsætning på Queens kallun alligevel, da Claus' Tinka også gerne halser højt og længe for at få den lækkerbisken som belønning. Tinka skal til redningshundeprøve nu, sammen med Sallas der også var med fredag sammen med Mette

Aftenen før var jeg blevet ringet op af Anne fra Kennel Bas Rouge. De havde i sommeren 2006 solgt 4 hvalpe til USA, men desværre var den ene, Alpha, kommet retur i efteråret. Alpha er blevet omplaceret til en familie på landet, men det fungerer ikke så nu skal vi have fundet et nyt sted. Alpha er en sød, kærlig og arbejdsglad tæve på knap 2 år, men desværre er hun blevet kuperet i USA hvilket problematiserer situationen yderligere. Dansk avlede hunde må ikke kuperes, og importerede hunde der er kuperede må ikke trænes til tjenestehundeuddannelser eller deltage i civile konkurrenceprogrammer så der skal findes en hundefører der gerne vil træne men kan acceptere ikke at gå i konkurrencer. Kuperede hunde må heller ikke udstilles, så det er ikke umiddelbart muligt at få avlsgodkendt Alpha så hun kan blive attraktiv for en avler....det er noget bøvl, jeg håber vi finde en løsning sammen med DKK imorgen. Læs mere om Alpha på www.basrouge.dk I har jeg snakket med Anne igen, de kører op og henter Alpha imorgen, da hun ellers bliver aflivet....de ser om hun kan fungere sammen med deres 4 beauceroner, og duer det ikke prøver vi at se om hun kan fungere i min hundeflok til vi har fundet en løsning.

09.03 Redningshundene fra Nyborg havde inviteret os med til træning i prøveruinen i Tinglev igår, og det var en skønt, lang træningsdag. Vi var 5 hundeførere og 6 hunde afsted, men kun Valet og Queen skal til mønstring/prøve så de øvrige blev bare miljøtrænet i pauserne. Ved Valets sidste søg lod jeg Grace løbe med i ruinen hvor hun kunne iagttage Valet arbejde og halse lystigt når han påviste en figurant hurtigt forstod Grace hvad det drejede sig om og hjalp med at gø så hun skulle selvfølgelig også være med på trækkeleg som belønning ved 3. figurant var hun så tændt på bidepøllen, at hun foorsøgte at skræmme Valet væk fra den det skræmte ham dog ikke, så han søgte roligt videre til han fandt 4. og sidste figurant og så ventede han længe.......meget længe........sagde ikke en lyd.......så kom Grace derhen og interesserede sig for færten snuste ivrigt og tænkte sig om inden de begge begyndte at halse som belønning fik de godbidder, så de ikke kunne blive uenige om bidepøllen og så kunne begge de stolte hunde forlade ruinen

Jeg ved ikke helt, hvorfor Valet ikke halsede da han havde opsøgt den sidste figurant??? Det var ganske vist hans 10. figurant den dag så han var træt og savlede meget, men jeg synes hans kondition bør være god nok......jeg har en tanke om, at han måske var pædagogisk, og pænt ventede til Grace også var til stede, i en forståelse af at vi var ved at lære hende noget....jeg ved ikke hvad der er det rigtige, men synes det var påfaldende at han først halsede da hun kom.

Da Queen bagefter skulle have hendes sidste 4 figuranter ville jeg lige træde et par skridt frem for at tage et nærmere billede, og BANG så lå jeg og rodede rundt i ruinen. Jeg havde fejlbedømt et skridt og var "vrikket over" i anklen da jeg landede. Av for pokker......jeg humpede på toilettet og vædede papirhåndklæder med koldt vand, viklede om benet og tog brandstøvlerne på igen. Det fortrød jeg bitterligt da de skulle af inden vi kørte hjem - støvlen sad fast, anklen var hævet voldsomt op! Da jeg kom hjem lagde jeg en flot bandage af elastikbind inden jeg kørte til 40 års fødselsdag, men det var ikke nok og jeg måtte snart ringe til skadestuen og aftale tid til røntgenbillede idag inden jeg kørte hjem og pakkede anklen ind i frosset spinat inden jeg gik i seng. Heldigvis mener lægen ikke anklen er brækket, men hvis det ikke bedres i løbet af 14 dage skal der tages nye røntgenbilleder når hævelsen er faldet. Så, de næste dage plejer jeg en voldsom forstuvning med isposer, foden hævet over hjertet og ingen belastning....dejligt at hundene er blevet trænet så grundigt igår, for de sover det meste af tiden idag :o)

04.03 Så foreligger Grace's HD resultater, hun er ren A på venstre hofte, og den "løshed" jeg kunne se på højre er blevet bedømt til en B-status. Det er jo fine hofter, men jeg vil alligevel overveje om jeg tager et nyt billede om 6 mrd. for at se om løsheden har fortaget sig når hun vokser mere sammen - lige nu lever hun fuldstændig op til betegnelsen ledeløs pubertetsbarn :o) Dejligt at det er klaret så hun er klar til bedømmelse på National d'elevage i maj.

Da jeg idag ville tjekke en anden dato på Beredskabsstyrelsens hjemmeside opdagede jeg til min forundring at datoerne for redningshundeprøve og mønstring er blevet flyttet 2 uger frem. Det er lidt problematisk ift. min kalender da jeg skal afholde et kursus en af de dage, og meget uheldigt ift. hundeførernes træning. Valet er i fin form så der er ingen problemer. Træningsmæssigt er han klar og skal bare lige skærpes helt op til mønstringen, og konditionsmæssigt har jeg også bygget ham op ovenpå vinterpausen med lange daglige traveture. Grace er også kommet med på turene efter jeg så hendes røntgenbilleder i sidste uge, hende havde jeg ellers skånet efter hendes vokseværk for ikke at ødelægge noget med for hård belastning. Det betyder at hun er noget muskelfattig lige nu og smalbrystet, men det ændrer sig hurtigt med målrettet fysisk og konditionskrævende træning. Idag var også Røskva med på turen, så den blev ikke så lang som ellers - hun er virkelig ved at være gammel og igår, da jeg også tog hende med på Brandskolen, måtte jeg hjælpe hende ind i bilen efter træningen. Iaften til redningshundeundervisningen må jeg så overbringe hundeførerne den oplysning at deres eksamen ligger 2 uger tidligere end forventet.

03.03 Der er sket rigtig meget siden jeg skrev sidst, men desværre var al den striptease på trappen ikke god for min influenza, så weekenden blev mest tilbragt på sofaen med en god bog. Idag, mandag, er Graces resultater på AD-testen netop kommet pr mail, og jeg vurderede rigtigt - hun er ren 0/0 i albuedysplasi. Nu venter jeg bare nervøst på hendes HD resultat. Tak Eva for den søde hilsen i gæstebogen, jeg skal med til National d'Elevage i Frankrig og har indbetalt for klub og udstilling men er lidt usikker på om jeg har udfyldt papirerne rigtigt (jeg kan desværre ikke fransk) så jeg ringer lige en dag for at tjekke med dig om jeg har forstået dem rigtigt.

Idag er Lucky rejst til Sjælland hvor hun har fået den helt rigtige fremtidige ejer. Han har tidligere haft doberman, som han desværre måtte sige farvel til for 1 måned siden. Da var den 11 år gammel, frisk og rørig men desværre med kræft i næsen. Lucky blev hentet i formiddags, hvor vi fik en god hundesnak og en lille travetur udover marken. Jeg lytter mest når ejg skal bedømme hundeførere, og ganske uopfordret fik jeg helt styr på at Lucky skal bo på landet, sove i sengen og vænne sig til daglige traveture og træning på en nedlagt flyveplads. Hun bliver eneste hund i hjemmet, men naboen var også med og der er der 5 hunde af forskellig størrelse, alder og køn at lege med. Hun kommer til at leve af primært barf-foder, og har en hundefører der både er erfaren, mild i sind men bestemt og har stort overskud til hende - det bliver rigtigt godt! Desværre havde min hjerne åbentbart midlertidigt udfald da vi sagde farvel, så kameraet blev ikke brugt og jeg kan derfor ikke vise et billede af Lucky med ny familie.

Torsdag var jeg oppe at muge ved Sox igen, og tjekke alle naboernes hunde :o) Gårdejernes hund var ikke i syne men jeg har fået at vide den er i behandling for kennelhoste (og den havde faktisk været i pension forrige uge). Bagefter drak jeg kaffe hos Christinas kæreste Karsten, og kunne se at Arnolds sår er i hastig heling. Dyrlægen mente godtnok ikke det var skab, men var ganske enig i at det ikke helede som forventet. Der er taget prøve for skab og givet indsprøjtning mod det, antibiotika og kortison + kortisonkur mod kløen. Jakob dyrlæge er jo fair, ingen konsultationsgebyr, kun betaling for medicinen, og så håber vi alle det virker denne gang.

Nu vil jeg køre til Århus, møde i Beredskabskredsen kl 19 - og inden da kan jeg lige nå at træne lidt på branskolen med Grace og Valet. Dejligt der er lyst længere om aftenen nu, så er det straks meget sjovere at træne.

26.2 Christina er stadig i Norge, så jeg har lovet at muge ved hendes hest Sox et par gange i løbet af ugen. Da der var ro på telefonerne over middag, hoppede jeg derfor på cyklen for at klare den sag. Sox er opstaldet på en anden nabos gård, og da jeg åbnede porten kom deres retrieverblanding gående mig i møde og hostede grumt. Mens jeg mugede ud, hyggesnakkede jeg skiftevis med hestene og hunden, der stadig hostede alvorligt. Det gør mig noget bekymret, da der er en grim virus-kennelhoste i omløb på egnen, så da jeg var hjemme igen (og efter jeg havde strippet på trappen, for ikke at bære virus med ind) skrev jeg et brev til ejerne og vedlagde kopier af fakta om kennelhoste sammen med opfordring til at få undersøgt hunden og behandlet. Inden jeg nåede at cykle over med brevet ringede Christinas kæreste Karsten, om jeg havde tid at kigge på et sår Arnold har i hovedet. Christina har tidligere kontaktet mig om såret, først troede hun det var en hudafskrabning da håret var faldet af, hun rensede og iagttog nogle dage. Så udvikledes sårskorpe og det væskede. Jeg havde stadig ikke set såret, men det lød i mine øre som en form for svampeangreb som fx. ringorm og Christina kørte til dyrlæge der vurderede at det var en "våd-eksem", hun fik kortisonsalve og kløestillende piller med hjem. Det er 14 dage siden, og idag så jeg så såret for 1. gang og ringede straks til dyrlægen....akut tid i morgen eftermiddag, med særlig fokus på at undersøge for skab...øvøvøv....håber jeg tager fejl for det er ekstremt smitsomt, men det er præcist hvad det ligner. Så da jeg cyklede hjem igen efter at have afleveret brevet, måtte jeg igen strippe på trappen (godt den ikke vender ud til vejen) inden jeg kunne skynde mig ind at vaske hænder inden jeg hilste på hundene.

25.2 Da jeg aftalte besøg hos dyrlægen idag, for at få tjekket bidsåret fra igår, aftalte vi også HD og AD fotografering. Siden årsskiftet, er det blevet således at rekvisition til disse røntgenundersøgelse, skal bestilles online på DK's hundeweb og mailes direkte til rekvirenten. Det nye system fungerer fint, 5 minutter efter bestilling kunne jeg printe rekvisitionen og køre afsted. Først blev Grace bedøvet, om mens hun faldt i dyb søvn tjekkede Jakob bidsåret, det så fint og rent ud, var i fin heling og der var ingen grund til at sy det. Jeg havde givet Grace 800 mg. primcillin igår for at modvirke betændelse, og idag fik hun så en ekstra indsprøjtning med antibiotika. Så gik vi igang med at tage billeder, Jakob har fin forståelse for at jeg er meget nysgerrig så jeg får et blyforklæde på og lov til at assistere. Først tog vi HD billedet , så albuer og så skuldre (det havde jeg ikke købt rekvisition til, men ville gerne have Grace gennemtjekket fordi hun jo haltede let af vokseværk i efteråret) mens vi tog de sidste billeder blev de første fremkaldt, og vi måtte konstatere hun lå lidt skævt på HD billedet så det var en "ommer".

Da vi mente at alle billederne var i kassen, fik Grace indsprøjtning til opvågning. Imens kiggede vi billeder. Dÿrlæger må jo ikke komme med deres vurdering da det jo er DKK's eksperter der skal lave gradueringen, så vurderingerne er mine! Grace har nogle fine hofter, højre side er nøjagtig lige så flot som begge Valets, Venstre har en smule mere "slip" - hun lå også ganske svagt skævt på 2. billede så det er svært,. både skål og knogle er fint formede, og der er et flot greb om knoglen. Albuerne er flotte begge 2, dem er jeg rimelig sikker på er perfekte , og hendes skuldre er også fine så vidt jeg kunne se. Jakob lavede en fysisk undersøgelse af hendes hofteleds bevægelighed mens hun stadig var bedøvet, og fandt alt i tiptop orden, så jeg er ikke bekymret for hendes anvendelighed i brugsarbejdet.

Nu er billederne videresendt til DKK og jeg afventer svaret med spænding - dejligt det også er klaret inden den Nationale udstilling i Frankrig i maj, hvor HD resultaterne også spiller en rolle i hundenes bedømmelse.

24.2 De seneste dage har været præget af at jeg har haft en ordentlig omgang forkølelse, ganske vist uden sygemeldinger (selvom jeg fredag måtte en tur til lægen for at få afklaret at det ikke var en lungebetændelse, men virus, der gjorde at jeg ikke kunne få luft) så jeg var afsted at være kursusleder i Kolding hele dagen igår, men desværre også uden spændende hundeaktiviteter. Heldigvis var Merete og Helle friske til at hjælpe med at lufte hhv. Grace/Valet og Røskva/Lucky mens jeg var på arbejde. Det er dejligt at jeg fik sms'er om at afluftningen var gået uproblematisk, og Merete skrev da også at hun har en teori om hvorfor mine høns ikke lægger æg - smil, ja de lægger 1-2 æg hver dag, det er bare ikke altid jeg er hurtigere end hundene til at finde dem...Helle trænede lidt med Lucky og tog hende derefter med ud til mosehullet sammen med Naja. Naja fandt også ud af at der er dybt vand - hun faldt i vandet næsten samme sted som hendes mor, Lucky, gjorde i sidste uge. Jeg var rigtig glad for den fine hjælp da jeg lørdag aften kom hjem kl 19 og gik i seng kl 20 efter at have fodret og luftet hunde, for at pleje min forkølelse.

Idag går det lidt bedre, nu pudser jeg bare næse, hoster og nyser men har da lidt energi igen. Grace har fået en flænge under det ene øje, da Lucky hakkede hende da Lucky ville have Grace's kødben. Det er et grimt sår, som jeg selvfølgelig har renset efter alle kunstens regler.....men jeg tror nu alligevel at dyredoktor Jakob skal se på det imorgen bare for at få afklaret om det skal syes.

Hundene mener vist at foråret er kommet, Grace og Røskva er i voldsom fældning så alle 4 er blevet striglet udenfor og har fået klippet kløerne. Da jeg gjorde det samme i forrige uge, bemærkede jeg at Luckys kløer på forpoterne ikke trængte til at blive klippet og tænkte at det var åbenbart blevet passet hos de ældre mennesker. Nu er jeg blevet lidt klogere for Lucky kradser på "ting" hun gerne vil åbne. "Bonus" for hendes ferie her, er 2 yderdøre, 2 vinduer og adskillige inderdøre med kradsemærker i træ og på glas. Jeg kører hård justits når jeg opdager hun dyrker den aktivitet, men desværre er det mest udpræget når jeg ikke er hjemme så jeg burde have indført at hun var i bur når jeg skal ud af huset. Det og forventningspiben er til gengæld de eneste unoder der er tilbage; der er ingen stress, ingen frustrations-gøen og ingen pågående tiggeri.

Da min forkølelse mest er blevet plejet indendøre, har jeg nået at lave en ansøgning til Tryg-Fonden om midler til indkøb af nødvendigt materiel, mundering og sikkerhedsudstyr til Redningshundetjenesten. Egentligt skal den slagt udgifter jo dækkes af den elevtimerefusion som Århus Brandvæsen får for hver fremmødetime til uddannelserne, men i praksis ser det sådan ud at der ikke er blevet nyindkøbt eller vedligeholdt de seneste 10 år, uniformerne er gamle, nedslidt og til deling med andre på brandskolen ligesom støvlerne. Det er simpelthen for træls at skulle undervise på den måde, mangle nødvendige rekvisitter og materiel og skulle forsvare "systemet" ikke sikrer os, når vi nu bruger så stor en del af vores fritid på at træne og kvalificere vores hundearbejde. Jeg håber min ansøgning til Tryg-Fonden giver den nødvendige støtte dertil, så jeg kan koncentrere mig om at varetage undervisningen på et seriøst niveau, og ikke først skal finde ud af "lappeløsninger" inden vi er klar til at køre ved alarmering. 

Een af de nærmeste dage skal jeg også have skrevet en ansøgning til Århus Væddeløbsbane, hvor vi var i indsats sidste år i maj. Det vil være rart hvis de vil støtte os, så vi kan få råd til at afholde et inspirerende kursus med hunde-eksperter fra andet regi. Redningshunde fra Århus var indsat ved gaseksplosionen på Væddeløbsbanen, uden på nogen måde at få hverken løn, refunderet transportudgifter eller andre udgifter forbundet med indsatsen - så en kontant tak som anerkendelse af indsatsen vil være kærkommen til både hundeførere og hunde. 

21.2 Helle har lige ringet, at Lucky desværre er kommet i den forkerte Blå Avis, så hun er annonceret på Sjælland :o( Det bliver rettet i næste uge, men inden annoncen kan læses i avisen kan interesserede ringe til Helle på 2617 5417.

20.2 Iaftes havde vi en skøn vedligeholdelsestræning hos redningshundene. Efter et par traditionelle søg, "vendte jeg billedet" sådan at jeg placerede figuranterne på overfladen og lod hundene søge fra kælderen. Det var godt!!!! Svært og hundene måtte virkelig koncentrere sig for at lokalisere færten. Det var tydeligt at det var helt ukendte søg, så der blev arbejdet intensivt. Som ekstra sværhedsgrad skulle hundeførerne holde sig på afstand af hundene, for at se hvordan hundene søgte, og for at vi kunne få styr på hvor selvstændige hundene er. Valet var helt suveræn, han fandt alle 3 figuranter helt selvstændigt, søgte ind og fandt stærkeste fært. Sværest var Inge, hvor han i kælderens mørke sprang op på en afsats 1½ meter over gulvet og lokaliserede færten ved et lille hul ud mod det fri - super flot søg. Delta skal styrkes meget mere, og jeg håber Karsten har indset at min langvarige fastholdelse af, at Delta halser af Karsten og ikke figuranterne, er korrekt. Ihvertfald kunne Delta ikke påvise disse figuranter fordi Karsten ikke vidste hvor de var, han sendte Delta væk fra de steder han havde søgt færten ind til, fordi Karsten ikke kunne regne ud der var figuranter. Det var en god lærestreg i, at stole på sin hund, og hundeførerens erkendelse er jo første skridt i problemløsningen. Queen lavede også et virkelig flot søg, kun afsatsen var for svær men hun er jo også lidt handicappet af hendes størrelse lige i dette tilfælde.

Grace fik hendes første figurant i et skjul, og halsede glad og højlydt. Det var først da hun havde fået bidepøllen at hun opdagede det var et hul :o) Normalt er unge hunde bange for hullerne i mørke, men her var driften stærkere ! Før det havde jeg lavet rundering i en bygning med Grace, hvor jeg blev udenfor bygningen mens hun søgte - det var bare så flot, fuld halsgivning og hun blev ved figuranten til jeg kom!!!

Iaften har jeg været på arbejde, så det er bare hygge i sofaerne nu. Jeg har sat og smilet ver Lucky og Graces nye leg. Nu har Lucky jo forstået at man ikke stjæler andres kødben, så de 2 har en sjov leg hvor indehaveren ligger i sofaen og knurrer over benet (ikke særlig overbevisende fordi der logres kraftigt samtidig med) og så ups, tabes benet på gulvet, den anden tager benet og hopper op i sofaen og gør nøjagtig det samme.....det har de gjort 12-15 gange nu, så det må være en leg :o) Sandsynligvis for at cementere de "gyldne" regler.

18.2 Denne weekend har mine hunde prøvet at aktiviteterne for en gangs skyld ikke involverede dem :o) Årets første udstilling blev afviklet lørdag/søndag i Odense, og jeg var nede at kigge begge dage. Lørdag havde jeg aftalt med Helle at hun kom og trænede med Lucky, så hun ikke var hyperaktiv når ejg kom hjem om aftenen. Det var gået over al forventning, Luckys datter Naja var også med, så Helle skiftede mellem hundene da hun gik lydighed på sportspladsen. Helle kunne tydeligt mærke at Lucky nu er helt "sig selv" igen, væk er hendes stress, og hendes koncentration om arbejdet er tilbage.

Søndag i Odense skulle smukke Eposs  , den boxer-dreng jeg lavede optagelsestest på o tirsdags med flot resultat, udstilles i juniorclasse.....han fik Excellent og blev bedste junior, gik videre til uddeling af certifikatet blandt hannerne og vandt det også. Han er for ung til at få CACIB, men i Bedst i racen fik han først rosetten som Bedst i modsatte køn (BIM), men så blev dommeren forvirret da nogle af de andre udstillere protesterede, og gav den i stedet til Champion-hannen.....det var ikke OK for ved nærlæsning af de nye udstillingsregler, kan Eposs godt blive BIR og BIM selvom han er junior. men alligevel; FLOT RESULTAT!!! Bedst i racen blev hans søster fra et tidligere kuld, så det var bare opdrætterens dag! Tillykke med de flotte resultater.

Da jeg kom hjem kunne jeg sagtens mærke at mine hunde havde holdt fri i weekenden, så jeg gik hurtigt igang med noget driftsarbejde, med masser af træk for det trætter dejligt. Jeg prøvede en anden type bidepølle på Lucky, og det virker meget bedre ; en 60 cm bidepølle af fladt foldet læder, den vil hun meget hellere bide, trække og bære end de runde pøller.

Lucky har nu været hos os i 2 af de 4 uger hun er tilbudt ferie i Haurum. Det er tid at gøre status, og det er med stolthed at jeg kan sige jeg ikke mærker de stress-unoder der var så udtalte da hun kom. Hun gøer ikke mere inden døre, men har en næsten lydløs piben som jeg arbejder på at fjerne. Det er ikke stresspiben, mere et udtryk for utålmodighed når hun venter på at blive lukket ind i stuen, at få mad osv. Der er ingen rastløs vandring omkring, hun hviler fint som de andre hunde og er normalt kontaktsøgende. Når hun trænes starter vi ikke længere med lederskabsøvelser, hun er klar og koncentreret uden at stresse op. Hun er stadig meget madglad, men tigger ikke så pågående mere og kan fint slappe af mens jeg spiser og laver mad. Alle hønsene lever endnu, og hun er ikke hård ved dem. Som de andre hunde kan hun se sit snit til at "drive dem afsted" eller beslutte de skal stå i et hjørne, men hønsene har fin fornemmelse af at hun ikke jager dem mere og går lige så tæt på hende som på de øvrige hunde. Lucky er kommet i tanke om et glemt talent hun har, hun kan åbne døre. Det havde hun ikke behov for hos de ældre mennesker, men her har vi lidt diskussioner om den evne, for jeg synes ikke det er ok at hun åbner yderdøren når det passer hende så hele huset bliver koldt. Idag har hun også åbnet døren til fyrrummet hvor der stod dejlig kallun til optøning, det gav en skideballe og heldigvis var det stadig frosset, så hun havde ikke fået succesen at æde af det.

15.2 Queen var på besøg igår og jeg havde lagt et spor til hende om formiddagen, så det var klar til at blive gået over middag. Jeg havde taget Grace med, så hun kunne forfølge Queen i sporet, og jubii... det virker bedre end når det er Valet der søger. Vi kunne nu godt have brugt hans hjælp for Queen tabte sporet et par gange, men heldigvis fandt vi afslutningen alligevel. Efter sporet fik Queen og Grace mulighed for at lege på markerne mens vi gik hjem, skønt at se Grace er blevet lidt høfligere end sidst, hun væltede ikke Queen idag og de nød virkelig hinandens selskab.

Da hundene havde hvilet gik vi ud igen at lave et par runderinger på sportspladsen, jeg havde taget både den store bidepølle med, bideærmet og råt kød som belønning. Ved 1. rundering sad jeg på knæ på et havebord, Queen sprang hurtigt op på bordet og halsede glad. Jeg løb videre, at gemme mig på rutchebanen, det var lidt sværere at finde en god position, Queen halsede, fik kød og helsede videre - og fik dejlig leg med bidepøllen.
Det plejer ikke at være Queens favorit, så stor var min forbavselse da hun kom hen og tilbød mig bidepøllen til leg igen - skønt! endnu en rundering, jeg gemte mig oppe i legetårnet, Queen strøg op af trappen og halsede flot, fik kød og var helt klar da bidepøllen kom frem igen - dejlig leg. På sportspladsen ville jeg lige prøve bidærmet. I første omgang ville Queen ikke bide i det, men da jeg tog det af og tilbød som bidepølle var det fint og blev båret højt hævet rundt på pladsen :o)

Det har ærgret Iben meget, at Queen ikke er så vild med bidepøllen så vi gik op til gården så jeg kunne vise hende nogle driftsstyrkende øvelser der også giver hurtighed i standøvelserne. Jeg tror vi begge var forbavsede over hvor flot det virkede på Queen, hun var helt klar, fik bid, trak og kommandoen slip efterfulgt af standøvelse og nyt bid som belønning. Sidst lavede vi træk på bidepøllen i rebet, det er virkelig noget der er sjovt for hunde der kan lide at trække og det var tydeligt at når Queen havde fået et godt træk så forsvandt hendes ruskeri og hun gik hurtigere i bærefase og ro. Iben tog hjem med et par gode træningsøvelser, selvom hun (som hun sagde med et smil) nok ikke skal træne dem i parken i Århus med en Amstaff :o)

Røskva fik et par hurtige bid og jeg hentede Lucky. Det var en forvirrende omgang, det var helt tydeligt svært for hende at der lugtede af en ukendt tæve, så træningen blev hurtigt indstillet. Valet havde kastet op onsdag og torsdag morgen og det var derfor jeg ikke havde ham med på sporet for han virker træt. Alligevel skulle han jo lige have et par hurtige halsgivninger på ærmet inden vi gik ind at drikke kaffe.

Idag virker Valet frisk igen, så i anledning af det fantastiske vejr, gik jeg tur med alle 4 hunde   Lucky: Valet, Grace; og Røskva; Der var herlige fangelege udover markerne afbrudt af musejagt i sivene ved mosen og et utilsigtet bad da Lucky glemte hun ikke kan gå på vandet heldigvis kom Grace hende til hjælp og viste vejen ind til fast grund

13.2 Idag har Lucky haft besøg af hendes dejlige datter Naja. Jeg var lidt spændt på hvordan hun ville reagere, efter min oplevelse af at hun ikke synes naboens hund var sød. Det gik over al forventning, og snart løb de 2 dobermann-tæver glade ud over markerne sammen. vi gik en fin tur, henover markerne og om at lukke Christinas heste ind, hun var nemlig på arbejde her til aften, hjemad gik vi over sportspladsen og videre ud til Rasmus' mose hvor også doberman næser snart fik konstateret at sivene er fulde af mus :o) Helle kunne tydeligt se, at den gamle Lucky er tilbage, væk er al hendes stress og hun er lige klar til at arbejde med . Det var tydeligt at Lucky også gerne ville arbejde, så heldigvis fik hun overtalt Helle til at gå lidt lydighed inden vi gik ind på gårdspladsen igen....stadig uden unødig interesse for hønsene. Da vi senere sad og snakkede i sofaen fik jeg endelig et billede hvor Lucky hviler trygt , det har ellers været svært for hun rejser sig hver gang jeg går efter kameraet, men op af Helle er det muligt - det er en almindelig måde for både doberman og beauceroner at hvile, her er det kun gamle Røskva der ligger almindeligt. Dobermann og beauceron er jo racer i familie, kort fortalt så er dobermannen vist en race lavet på baggrund af beauceron og tysk pincher, så der er mange lighedspunkter. Beauceronen er dog mere vogterhund og har ikke så stærke jagtinstinkter som doberman'en har med fra pincheren, til gengæld er beauceronen "skarpere", ikke at forveksle med aggressiv. Skarp vil jeg nærmere definere som velovervejet modig, bakker ikke for trusler og har dybfølte instinkter for at beskytte sin flok. Da Helle skulle køre, var det lidt svært for Lucky ville jo med. Det er en svær situation for Helle holder ufatteligt meget af Lucky, men hendes jagtiver efter kattene kan simpelthen ikke accepteres så løsningen er at hjælpe Lucky til et godt hjem, hun er igår sat til salg i den blå avis så vi må håbe at der er en rigtig god hundefører derude, der passer sammen med Lucky. 

12.02 Mandag fik jeg virkelig trænet igennem med alle 4 hunde - det er tydeligt både at se på min kalender og at mærke, at der er vinterferie, så når dagens post er klaret kan jeg afspadsere nogle af mine alt for mange opsparede timer. Først lavede vi feltsøg i udbygningerne, forskellige genstande fra bløde handsker til hårde træ og metalstykker. Valet var først og lavede nogle virkelig svære søg med flotte afleveringer. Grace søgte flot oog fik med dirigering fundet alle genstande. Det er tydeligt at hun ikke har så stor fært erfaring endnu, højtliggende genstande var svære for hende - men desto større var glæden og "sejrsrunden" når hun havde fundet. Hun er helt suveræn til at afslutte hendes bærefase ved mig, med genstanden i et fast bid :o) Jeg var lidt usikker på Luckys niveau, så hun blev driftet op på bløde genstande som jeg smed i gulvhøjde, hun søgte flot rundt, fandt genstandene men var derefter ganske uinteresseret. Jeg driftede igen på en genstand og jubii hun løb ud af bygningen og legede rundt med handsken. Røskva fik også et lidt sværere søg, og stor var min undren da hun havde virkelig svært ved de højtliggende genstande....næsen skulle ellers være det sidste der bliver gammel på en hunde??? Måske var hun bare træt.....

Så var det lydighedsøvelser, Valets stå-sit-dæk var i løb, langsom gang og så øvede vi kravling, noget jeg har forsømt i et stykke tid :o) Bidepøllen kom frem og vi øvede hurtighed i stand-øvelserne med bid som belønning. Da bideærmet kom frem var han bare klar, blev stillet af og jeg gik lidt væk inden jeg gav runderings-kommandoen, han løb glad frem og blev så distraheret af naboens hund der lige ville gø med....det er jo bare surt show for så blev ærmet gemt væk og han fik intet bid, det er nemlig ikke ok at han lader sig distrahere mens han arbejder, så det var slut på hans træning.

Grace overraskede mig meget i hendes lydighed, der var vist adskillige "brikker" der var faldet på plads. Hun lavede en flot fri ved fod, perfekte standøvelser og næsten konstant kontakt....wauw, håber det betyder at hun er ved at være ude af puberteten. Også Grace får bidepølle som belønning og skulle bagefter have bidærmet, det var hun helt med på og klarede tilmed at holde hendes dæk på afstand til hun fik runderingskommandoen. Grace har en helt fantastisk "bevogtning", hun halser glad, højt og længe 5 cm. fra bidærmet men rører det aldrig før hun får biddet. Hun har et flot træk og en stabil bærefase inden hun kommer til mig med ærmet - dejlig hund.

Lucky's lydighed var også fin, vi gik fri ved fod og øvede standøvelser. Hun udfører dem fint men kryber, efter mig i dæk og stand. Om igen, og jeg gik sidelæns derfra med ros, så var de fine. For at styrke hendes drift lavede jeg øvelser hvor hun fik biddet og så slip, standøvelse og bid igen. Hun syntes det er sjovt, og jeg gik videre til bidepøllen i rebet for at styrke trækket. Det er sjovt, synes Lucky, hun halser fint griber og går mere i leg end træk - synes det er sjovt hvis hun kan komme til at svinge i bidepøllen når der er modtræk opad. Jeg slækker altid rebet til sidst så hunden kan få bærefase og hurra, hun bar - direkte ind til mig for at få en tur mere :o)

Røskva vil også meget gerne gå lydighed og går glad logrende ved min side. Hun får håndtegn for at minimere fejlene der følger en dårlig hørelse, og får flest stå-øvelser for at lette belastningen på hendes gamle bagben. Hun elsker afslutningen med bideærmet, halser glad logrende og stirrer mig stift i øjnene mens hun trækker ærmet efter bid, dejligt - og tydeligt at hun er gammel for hendes bærefase er kun på de 4-5 skridt der er ind til mig for at aflevere :o)

Iaften er der redningshundetræning, undervisning i figurantarbejde - det glæder jeg mig til for, selvom vores nye hundeførere er helt suveræne i arbejdet som synlige figuranter, står i flot stand og er perfekte til at belønne hundene i standhalsen - så er der jo meget mere i figurantarbejdet, specielt nu hvor de er begyndt at komme op i ruinen som skjulte figuranter for de "gamle" hunde, der er det endnu mere vigtigt at hundene virkelig får en fed oplevelse, for de har jo ingen interaktion med figuranten før skjulet er afdækket, kan ikke "læse" figuranten og skal arbejde helt selvstændigt på færten, så deres afslutning skal være desto bedre. Før undervisningen har vi lige optagelsestest på skønne Eposs, boxerdrengen der har været med siden oktober men var for pubertetsramt til at vi kunne gennemføre testen dengang. Han har udviklet sig meget siden og er absolut een af de bedste på det nye hold, så denne formalitet må vi hellere få bragt i orden.

10.2 Lørdag havde vi en ganske vidunderlig træningsdag på brandskolen sammen med dygtige kollegaer fra Nyborg, som ekstra bonus havde redningshundene fra Horsens booked ruinanlægget om formiddagen hvilket jeg først fik besked om fredag eftermiddag. De har garanteret også hygget sig for de kørte først kl 16.30, hvor jeg så kunne køre hjem efter en lang dejlig træningsdag. Fra Nyborg havde vi besøg af 2 hundeførere, Bente med Amstaff-drengen Ozzy og Majbritt med en dejlig schæferdreng. Begge skal til redningshundeprøve i april og er lige ved at pudse formen af nu, det var da også nogle flotte søg vi fik at se, og vi gjorde os umage for at give hundene nogle usædvanlige oplevelser. Først havde vi 3 figuranter sat ind i Østergade, men på usædvanlige steder så færten kunne tages flere steder grd. krybekælder og røgkanaler. Det gav stor variation i hvor hundene påviste, og alle løsninger er lige gode for hvad er fx. mest rigtigt hvis figuranten sidder lige under en etageadskillelse, højre eller venstre side? De helt unge hunde fik et par hurtige figuranter bagefter, og til stor glæde for s ville de gerne påvise selvom det var helt ukendte figuranter.

Så lavede vi et søg i et røg-hus, hvor der er totalt mørkt og meget tæt. Det gav nogle flotte koncentrerede søg før hundene fik påvist figuranterne, og stiller tilmed store krav til hundens selvstændighed. Inge snød mig som figurant, Valet søgte fint og koncentreret rundt, påviste Peter og søgte videre til 1. sal. Der havde jeg tidligere stået figurant i hjørnet så da Valet halsede tændte jeg lommelygten og rettede lysstrålen mod......et tomt hjørne????? Hmmm, jeg undrede mig, og gav vist et stort hop da Inge prikkede mig på skulderen, hun var hoppet op at ligge på et højt skab for at udfordre Valet og det var ganske rigtigt i den retning, opad, at Valet gøede da jeg lyste på ham. Sjov hund iøvrigt....eller nærmere "magelig" ved begge figuranter stod der lænestole så det var selvfølgelig i dem han sad blødt og halsede. Igen fik de unge hunde et frisk søg i en fremmed bygning bagefter, hvor er de bare gode!

Efter frokost arbejdede vi i den høje ruin, så Nyborg hundene kunne øve på nogle lidt sværere skjul. Det var meget tydeligt, både i ruinen og på vores græsplæne, at Horsens hundene vist både havde en løbsk tæve med og hanhunde der markerer meget. Det gav lidt tilrettevisninger at få hundene til at søge efter figuranterne, men alle påviste - Valet ganske vist noget trevent og ukoncentreret, uvist om det var tæve-duften eller fordi han var træt. Du unge hunde prøvede også den høje ruin, først Grace der glad halsede af en Peter der kun havde hovedet over kanten af skjulet - hun er vist ved at være klar til at prøve skjulte figuranter. Eposs blev bange, det var bare for spooky med en halv mand, så han skyndte sig at gå op af brandtrappen over skjulet, han er meget stolt af at være så dygtig til at gå på åbne trapper og kunne jo ikke vide hvor farligt det er for hundekløerat gå på brandtrapper, vi stod alle med hjertet oppe i halsen til han var nede igen, Peter steget ligt længere op af skjulet og jubii angsten blev overvundet og han halsede!

Sidst var der fri leg på forhindringsbanen, og hvor er de bare gode fra Nyborg!!!! Der var ingen slinger i valsen trods ukendte og glatte forhindringer, jeg sad og nød synet mens jeg badede mig i forårssolen til vi alle var brugt helt op og gik indenfor for at spise 2. halvdel af Inges lækre lagkage.

Da vi kom hjem, havde jeg jo lige 2 hunde mere, der skulle trænes. Det må jeg erkende der ikke var energi til, så det blev en lang luftetur til alle hundene i stedet. De kødben jeg havde taget op, viste sig at være 3 ribben og en dejlig rørknogle som Valet fik. Kødben er jo vidunderligt tidsfordriv for alle hunde, og dejlig stimulering af både at flå, flænse og knase, sutte marv og tygge. Valets kødben var jo en stor rørknogle der ikke lige var til at knuse. Han tyggede intensivt længe efter at tæverne var  færdige med deres ribben. Grace og Røskva havde lagt sig til at hvile, men Lucky gik meget misundelig i buer omkring Valet der ignorerede hende totalt. Da Valet efter godt en time rejste sig for at drikke så Lucky sit snit til, med maget underdanig kropsholdning, at gnaske i knoglen. Da Valet var færdig forventede hun problemer og kneb øjnene fast i men flyttede sig ikke. Valet gik roligt forbi hende og om at hvile hos mig, langsomt åbnede Lucky øjnene igen og lignede et stort spørgsmålstegn inden et lykkeligt "smil" bredte sig i hele hendes hoved og hun højt løftet bar knoglen over i hendes kurv.

Søndag var det også ganske vidunderligt forårsvejr, så i stedet for træning var hundene med til at ordne ting udenfor, køre trillebør og øve forhåndenværende forhindringer.

8.2 Torsdag nåede jeg heldigvis hjem mens det stadig var lyst, så jeg nåede at træne med alle hundene. Først gik vi en kort tur udover markerne, og derefter var det driftsarbejde. Først gamle Røskva, der glad og gerne, men meget langsomt gøer for at vinde bidepølsen og bliver forvandlet til en høj-driftig hund så snart bideærmet kommer frem :o) Så var det Valet og han løb glad frem og var klar....og så blev vi afbrudt af vred skræppen på gårdspladsen hvor Lucky lige var ved at jagte en høne. Jeg var der fluks og indfangede den angrende synder, gennemførte en nejøvelse og tøjrede hende med en line mens jeg trænede med Valet og derefter Grace der begge simpelthen elsker "leg" med pølle og bidærme. De var begge lidt stressede, jeg har mistanke om at Lucky har gøet meget i løbet af dagen, men blev hurtigt dæmpet af at de fik gennemlevet alle jagtfaserne og gik i ro med bidepøllen hos mig. Lucky skulle også prøve, og efter lidt lydighedsøvelser der dæmpede hende nok til at kunne arbejde, fik vi lavet et par fine halseøvelser men hun var ikke interesseret i bidepøllen når hun først havde fået biddet. Jeg fandt rebet frem og hang bidepøllen over en gren. Så snart jeg slap fik hun let modtræk i rebet og fik hurtigt et flot træk. Bærefase har hun dog ikke endnu men den kommer garanteret senere når hendes træk er blevet bedre.

Idag fredag er der skønt spor-vejr. Der er let overskyet, kun meget svag vind og høj luftfugtighed. Jeg lagde pølse-spor til Grace og Lucky på sportspladsen, fortsatte og krydsede disse 2 spor til Valet og gik videre ud gennem mosen og over marken før jeg lagde hans kødben som afslutning. Skråede hjem igen og lagde spor til Røskva med afslutning i højt græs lige ved siden af min gård. Grace gik et ok spor, 15 min. gammelt med lidt forvirrende opsøg. Hun er rigtig god til at bære, så hendes kødben blev løftet højt og båret hjem til hundegården til fortæring. Luckys spor blev startet i Graces så hun startede i 15. min. + 30 min. og var noget flakkende i start. Det blev straks bedre da vi passerede Graces afslutning og den værdste dynefært forsvandt, hun søgte koncentreret 75 cm ved siden af sporet grd. den lette vind og gik ind og fandt alle godbidder, togbegge knæk fint og der var begejstring for det lækre kødben ved afslutningen men ingen lyst til at bære det med hjem. Jeg beholdt sele og line på og gik rask hjemad, gav et let træk i linen da den blev stram og hun samlede hurtigt op og løb foran mig og således gik vi hjemad, op langs udbygningerne og her ville hun ikke bære længere, ville ikke samle op og det er jo for dumt for så blev kødbenet efterladt.

Valet blev også startet i Graces spor og dermed i dynefært. Det er altid markant at se, at sporet bliver mere koncentreret efterhånden som han kom på det ældste spor. Der var ingen udslag da han passerede de 2 andre spor, og han gik fint igennem både mose og mark inden han glad løftede sit kødben op, ventede på at jeg afmonterede sele og line for derefter at bære det hjem på gårdspladsen. Røskva blev startet efter Valets spor og fik derfor kun en 1½ timer gammel fært at arbejde på. Hun gik et flot spor og bar også fint kødbenet hjem hvor hun blev lukket ind i gangen sammen med Grace.

Da alle kødben var spist tog jeg Grace og Røskva med ud at få dejlig kallun på gårdspladsen. Da de var færdige byttede jeg med Lucky og Valet. Det er første gang Lucky fik kallun så jeg ville gerne have helt styr på hvad der skete. Hun har en kraftig bytteforsvarsdrift til stor undren for de andre hunde der ikke helt kan forstå det er nødvendig at markere så kraftigt, de har nemlig ikke for vane at stjæle fra hinanden. Hun knurredde da også højt da hun fandt ud af at det smagte godt, Valet ignorerede hende totalt og spiste roligt det han havde lyst til. Når hønsene kom for tæt på Lucky gik han lige imellem for at afskære dem fra mulige konfrontationer men blandede sig ellers ikke i hendes spisning. Det er jo svært at afholde hønsene fra at stjæle af maden, men heldigvis var der ingen problemer når de kom tæt på så hendes bytteforsvarsdrift gælder åbenbart kun andre hunde, eller også har hun totalt anerkendt hendes reprimande for at jage høns.

Der er selvfølgelig mange overvejelser og arbejde forbundet med at tage en hyperaktiv stresshund ind i flokken for det kan jo ikke undgå at påvirke alle individer. Jeg har den fordel at min egen hundeflok er rolig og velafbalanceret og at jeg kender Lucky siden hun var hvalp og ved flere lejligheder har passet hende. Jeg stiller hende derfor ikke nogle krav eller har forventninger hun ikke kan opfylde.

Jeg kan se at hele "vores" flok samarbejder for at få hjulpet Lucky med at forstå de få regler der er, for vores omgang. I løbet af ganske få dage har Lucky forstået at der skal være ro på indendøre, og at man ikke dominerer hinanden. Når hun i starten lige ville afprøve om hun er højere rangerende end Røskva og Grace, er Valet simpelthen gået imellem og har nedstirret hende til hun har slikket ham i mundvigene og er bakket væk. Hun er meget aktiv i forhold til at få min opmærksomhed, og når jeg har sendt hende væk med uforrettet sag 2 gange lægger Valet sig mellem mig og hende og hviler roligt. Jeg er meget opmærksom på, at Lucky aldrig opnår kontakt, mad eller træning når hun udøver uønsket adfærd. Jeg går i ro og ignorerer hende til hun har kopieret min ro. Det er tydeligt at hun har forstået budskabet selvom hun har været vænnet til at opnå kontakt når hun stressede op og gøede, hun er begyndt effektivt at afstresse og dæmpe sig selv i træningssituationer og når vi skal hilse ved min hjemkomst, hun gaber, strækker sig og formår langsomt at få nok ro på til at sidde stille.

De situationer hvor jeg spiser er specielt svære for hende, hun forventer der bliver givet til hende. For at konstruere en oplagt situation har jeg ugen igennem spist ved sofabordet der er i dejlig hundesnude højde. De første dage var meget urolige, hun kom konstant hen og "duppede" mig med snuden for at tigge, med deraf følgende besked om at gå væk. Det er ikke gået helt over, men hun dupper mig ikke længere og forsøger kun 2-3 gange i hvert måltid at komme indenfor 1 meters zonen inden hun igen bliver bedt om at gå. Mellem forsøgene kopierer hun de andre hunde og ligger roligt og uinteresseret i hvile på gulvet.

Lucky har et fint hundesprog, men er også en dominant og ambitiøs hund der ikke er særlig høflig. Det er lidt forvirrende for specielt Grace der ofte har oplevet at hun kommer hen og knurrer lavt for at få hendes kødben. Heldigvis har Grace også god selvtillid og stirrer tilbage, hun er nemlig ikke vant til at man stjæler fra hinanden for her er de klare hunderegler at indehaveren er ejeren. I starten gik Valet simpelthen imellem i disse situationer og nedstirrede Lucky, nu er Lucky blevet mere høflig og smasker hurtigt når Grace stirrer og bakker derefter væk. Generelt mener jeg at mine hunde har intensiveret deres brug af høfligheder og dæmpende signaler, jeg er er meget opmærksom og roser Lucky hver gang hun og de andre bruger disse og viser høflig adfærd.

Udover stor bevidsthed om signaler, rutine og rytme i tingene er ejg også overbevist om at foderet medvirker til at få afstresset Lucky. Jeg ved ikke hvilket foder Lucky har fået hos det ældre ægtepar, men jeg er overbevist om at det er et foder med alt for højt indhold af kulhydrater (korn) og måske suppleret med uheldige tilsætningsstoffer. Ingen hunde har behov for 60-70% kulhydrater i deres foder, det er jo ren logik når vi ved at hunden er et rovdyr og ikke kendt for at høste kornmarker. Får hunden for meget kulhydrat i deres foder, der nedbrydes til sukker, kommer hundene til at producere for meget insulin og bliver hyperaktive. Hundens kulhydratbehov ligger på ca 4% og vil naturligt dækkes fra byttedyrs maveindhold sammen med de ca 30% grøntsager de har behov for. Jeg er meget foderbevidst og fodrer for en stor del med rå foder; 1/3 rå kød, 1/3 fedt, indvolde og fordøjelige knogler og 1/3 grøntsager/maveindhold fra kallun. Mine hunde får dette naturlige foder 2-3 gange om ugen og et kvalitets fuldfoder de andre dage. Lucky har fået fuldfoder de seneste dag, et foder der er produceret af rene råvarer og i overensstemmelse med hundens foderbehov, suppleret med kødben. først idag forventede jeg at hendes fordøjelsessystem var udrenset så hun kunne fordøje det noget mere bastante rå foder.

6.2 Iaftes fik jeg godt brug for Kurt Verup's nej øvelse til Lucky. Hun var ellers meget rolig i bilen ud til brandskolen sammen med Grace og Valet, men var helt oppe i det røde felt da vi skulle til at træne lineføring. Før det, havde jeg lige glemt at hun var med og havde efterladt 700 gr fint snittede pølser i min bil.................de var ALLE spist da jeg havde skiftet til uniform :o( Heldigvis kunne Inge hjælpe mig med frikadeller og ost, så belønningerne var reddet. Lucky gøede konstant, trak vildt afsted og var ganske udenfor kommunikation. Jeg lavede nejøvelser efterfulgt af stand-kommandoerne, og ganske langsomt fik vi oprettet forbindelsen så vi kunne træne, også selvom der kom andre hunde på plænen. Jeg sluttede da vi havde gået en fin c-lineføring, stå-sit-dæk + indkald og en 20 m fremadsendelse efterfulgt af 2 lette halsgivninger af bidepøllen.

Så var det tid til Graces lineføring, der stadig lader meget tilbage at ønske, men hendes standøvelser er blevet meget bedre og hun lavede en fremragende fremadsendelse med hurtigt indkald. Bonus for hende er helt klart leg med bidepøllen og hun har jo en skøn haslgivning. Valets fri ved fod er jo skøn og han elsker at vise hvor dygtige vi er. Jeg lavede 2 langtidsafdækninger, den ene i gruppe, og fremadsendelse i banens længde mellem andre hundeførere der trænede - flot!

Først skulle de unge hunde i den lave ruin med 2 synlige figuranter, men på nye steder og i mørke. Det klarede Grace, og de andre fint, og det er tydeligt at de nu er begyndt at arbejde på færten da de alle havde det samme søgemønster. Jeg fik overtalt figuranterne til at Lucky også måtte få et søg, det klarede hun fint men er usikker ved figuranten, laver lang afstand og gider ikke have bidepøllen. Det går lidt bedre når jeg kommer helt ind til hende og så kan vi godt lege lidt bagefter. Dejligt at hun er så nem at starte i basisøvelserne, der er et godt grundlag for en fremtidig hundefører.

Idag onsdag var jeg kedelig og skulle arbejde på kontoret. Det er mine hunde vant til og ligger roligt og hviler...men ikke Lucky, hun forventer at blive underholdt så til sidst var jeg godt arrig over hendes bjæffen, skubben og piben. Hun blev sendt i gangen, og så forøgede hun bare volumen. Næste skridt var hundegården så jeg kunne få klaret telefonopringningerne, først sammen med Grace.......Lucky gøede højlydt og utilfreds. Så byttede jeg ud med Valet og tænkte at det fik han snart stoppet for han hader larm. 5 minutter efter havde han væltet den ene port af til laden og var gået derind for at slippe for larmen. Jeg fik porten løftet på plads og sikret og forlod dem igen, så til fra køkkenet, og vupti sprang Valet over det 2 meter høje hundehegn og sprang snart efter ind på gårdspladsen over lågen....det gad han bare ikke!!!! Han fik lov at komme ind og jeg skyndte mig at ringe for derefter at lukke Lucky ind før naboerne blev lige så irriterede som jeg. Lucky kom i gangen igen og jeg fik gjort mig færdig og forberedt aftenens møde inden jeg lukkede hende ind (først da hun var rolig i en periode) og så var der INTET??? Men da var jeg jo også nærværende igen, og hendes ihærdige gøen er helt klart en måde hun er vant til at opnå kontakt.  Så tænkte jeg at jeg simpelthen var nødt til at nå at træne med hende inden jeg skulle til Århus og gik mod sportspladsen. På vejen fik vi følgeskab af Zantos (en dejlig skt. bernhard-dreng) der jo fint kunne lege med Lucky tænkte jeg.....nej, nej, hun var bare sur og snerrede vildt og snappede i luften. Flere nejøvelser fik hende lidt i ro, men leg blev det aldrig til.....jeg ville ikke risikere huller i naboens hund, og ja...naboerne havde snakket om at det da vist var en ny hund der larmede ovre hos mig for de er ikke vant til at jeg har hunde der gøer vedvarende. Jeg forklarede situationen og lovede, at de ikke fremover blev udsat for den larm.

Imorgen skal jeg til møde i Kolding, og har allieret mig med Helle der kommer og aktiverer Lucky ved middagstid, så der forhåbentligt er ro på når jeg kommer hjem. Fredag må jeg så se om jeg kan få stoppet den stress-gøen i hundegården, og hvis vejret er fint vil jeg gerne have gået et par spor med alle hundene og dermed også få tjekket hvordan Lucky fungerer i sporsøg.

5.2 Det er simpelthen fantastisk at se, hvor hurtigt en hund aflurer reglerne i en ny flok - og vigtigt at huske når man får ny hvalp/hund. I nat har vi alle sovet dybt, så min stædighed sidste nat gav bonus og Lucky har forstået at om natten sover denne flok. Hun er også blevet god til at administrere, at der er konstant adgang til frisk vand, så idag skal hun ikke tisse så ofte. Igår tiggede hun hver gang jeg var i køkkenet, med min stædige ignorering af hende har givet bonus og nu opfører hun sig lige så velopdragent som da jeg havde hende på ferie forrige sommer. Grace og Lucky er blevet perleveinder, de vil begge gerne lege og har haft stor fornøjelse af frikvarter bagved gården hvor de rigtigt kunne løbe og små pauser på gårdspladsen....stadig uden at der er unødig interesse for hønsene. Det har været lidt svært for dem at administrere inde i huset, hvor jeg ellers er vant til at mine hunde hviler roligt når jeg er optaget af andet end dem. Jeg har givet  ordrer om at "gå hen at lægge sig" som alle hundene kender, men Lucky er blevet afvænnet med at ordrer skal følges så hun bliver ved at gå omkring. Lystrer hun ikke anden gang, bliver hun sendt i gangen og døren lukket. Når hun er i ro i gangen bliver hun lukket ind igen og får lov lige at gå en tur rundt inden hun bliver bedt om at lægge sig. Så kan hun huske ordren og der er ro på igen.

Da jeg skulle på posthuset valgte jeg at tage Grace og Lucky med, spændt på om Lucky ville begynde at gø da hun jo ikke er aktiveret særligt meget idag. Der skete dog absolut intet udover at hun sad på førersædet da jeg kom ud til bilen igen.

I aften er der redningshunde undervisning ( lige nu regner det kraftigt, øv) og jeg vælger at køre tidligt og tage både Valet, Grace og Lucky med så jeg kan  nå at træne lydighed med Lucky inden undervisningen starter. Det bliver lidt en kontrol af hvor hun er lige nu, og hvor der skal arbejdes. Aftenens undervisning er i lydighedsprogrammerne, så Valet og Grace får også en tur på hver deres stadie, og så bliver der sikkert også tid til lidt let figurantarbejde.

4.2 Scylla, den dejlige svenske tæve har fået 9 hvalpe i nat, STORT TILLYKKE!!!! læs mere på Eva's blog www.beauceroner.se

Iaftes var Helle og jeg nordpå at hente Lucky. Ham der havde været interesseret i at købe hende var aldrig dukket op til aftalen, så Lucky er nu flyttet ind i Haurum. Vi fik en grundig information om hvordan det var gået i det knap ½ år ægteparret havde haft Lucky, og selvom de var meget ulykkelige over at komme af med hende, var det den eneste løsning for det ældre ægtepar der ikke har energien til så aktiv en hund. Det var helt klart at Lucky straks kunne kende Helle og jeg, og da Helles telefon ringede gik Lucky straks efter hende da hun gik i et tilstødende lokale. Lucky gøede meget af stress mens vi var deroppe, et af deres store problemer, og var ude at lufte sig i den indhegnede indkørsel flere gange. Vi kunne se at Lucky havde "opdraget" de ældre mennesker til at servicere hende konstant, og hun var ikke i ro ret længe af gangen. Et andet problem de havde haft, var at hun også gøede konstant når de kørte bil. Min teori er at hun er understimuleret, vant til at blive luftet i indkørslen og med en kortere gåtur dagligt (det er jo ældre og ikke så adrætte mennesker) og så en sjælden gang en biltur ud til et lufteområde= resultat, en hund der går lige op i det røde felt af forventning når hun kom i bilen. På hjemvejen mærkede vi nu ikke synderligt til problemet, hun peb lidt men var ellers rolig. Et andet problem de havde haft var, at hun havde været oppe at toppes med 2 andre hunde. Det undrede mig meget da jeg jo kender Luckys socialisering fra hvalp, og det viste sig også at ingen faktisk havde set hvad der skete i situationen. Min teori er, at Lucky har været så glad for at se andre hunde (er jo opvokset i en flok) at hun løb afsted, ignorerede indkald og måske løb ind i knap så sociale hunde.

Da vi kom hjem til Haurum hilste hun først på Valet, gik høfligt med lav kropsholdning og tissede........ingen problemer og snart fandt de ud af at de var gamle venner. Røskva ignorerede hende totalt, så der var heller intet at bemærke. Grace og hende hilste på hinanden gennem et børnegitter og knurrede lidt......så jeg ville lige udsætte det møde til imorgen i dagslys og udenfor for at minimere risikoen for skader. Det fik jeg nu ikke lov at bestemme for da jeg gik i seng, med Lucky i stuen, børnegitter mellem stue og gang, Røskva og Valet i gangen som selskab, og låge for ind til soveværelset hvor jeg var gået i seng sammen med Grace. Der gik få sekunder så tænkte Valet det måtte være en fejl for han plejer at sove i sengen - han sprang over lågen og ind i sengen og 2 sekunder efter kunne Lucky heller ikke modstå fristelsen længere, hun sprang over begge låger og kravlede ydmygt op i fodenden af sengen. Okay, så havde tøserne mødt hinanden og snart tumlede de vildt og blev sendt ned af sengen. Siden har alle hundene gået sammen uden problemer.

Natten igennem vækkede Lucky mig ca 300 gange, er åbentbart vant til at blive luftet og underholdt tit. Henaf morgenstunden blev alle hundene derfor lukket inde i gangen, så jeg kunne få et par timers søvn. Så gøede Lucky bare og efter lidt afbrudt søvn stod jeg op. Næste udfordring var at undgå at Lucky jagede hønsene, der også var vågne nu. Jeg fandt min 15 meters sporline og satte den på hende inden vi gik ud. 2 gange oplevede Lucky at blive væltet af et træk når hun gik for hurtigt frem mod hønsene, så kunne jeg godt tage linen af hende og hun har ikke generet de fjerede flokmedlemmer siden.

Mine hunde var blevet trænet søndag, så de er dejligt velstimulerede men begyndte i løbet af formiddagen at reagere på Luckys overskudsenergi, hun var meget urolig og smågøede jævnligt og forventede også at blive fodret. Sådan er reglerne ikke i denne flok, ingen mad før i aften og aktiviteter til at berolige. Så måtte vi ud på en ordentlig travetur over markerne til alles store fornøjelse, jeg vil ikke træne med nogen af hundene idag da jeg synes de skal bruge energien på at få helt styr på flokken, men nøjes med at smide masser af godbidder på det stykke af turen vi også ville gå på hjemvejen. Lucky blev hurtigt træt, er i dårlig form, men nød helt klart turen   selvom hun ikke var helt tilfreds med Graces flyvende tacklinger Jeg har oprettet en side om Lucky med de fakta og erfaringer jeg har om hende, og hendes fremtidige ejer også kan følge med i hvordan hendes ophold har været i Haurum i denne dagbog. Lucky skal jo have en ny familie på sigt, og hun er en dejlig hund der absolut fortjener at vi gør os umage med at finde det rigtige hjem til hende.

2.2 Mandag aften fik jeg en forskrækkelse da Valet pludselig fik en meget besynderlig, hivende vejrtrækning mens han samtidig forsøgte at kaste op. Alle hundene havde hygget sig med nogle kødben i gangen mens de tørrede efter dagens gåtur. Jeg løb hurtigt ud i gangen og tog et overblik over situationen, det lød som om han havde et ben til at sidde fast i halsen så jeg tog resolut fat om bugen og pumpede luften ud af ham. Det hjalp ikke, og så måtte jeg jo se om der var noget synligt i mundhulen. Grace var ærligt talt en rigtig pestilens i situationen, så før jeg kunne få ro på Valet og se hvori problemet bestod måtte hun lukkes ind i stuen, imens lød Valet meget besværet. Jeg fik kigget i munden og jubii....problemet var lokaliseret, en stump ben havde kilet sig fast mellem tænderne i overmunden - da benet var fjernet var problemet løst og Valet frisk igen :o)

Tirsdag havde vi undervisning ved redningshundene og før arbejdet i ruinerne ville jeg lige afprøve noget. Jeg er ldt utilfreds med Grace's sporsøg så jeg ville se om hun kunne koncentrere sig lidt mere hvis hun fik lov at se Valet søge et spor - det var ingen succes, hun løb rundt og drillede groft, braste ind i ham med hele hendes vægt i høj fart, så hun kom hurtigt i linen igen - ret imponerende at Valet fortsatte sit koncentrerede søg trods chikanerne.

Onsdag havde jeg fødselsdag, tusinde tak for de søde fødselsdagshilsner i dagbogen!!!!!!! Dagen igennem fik jeg besøg af gode veninder så der blev ikke arbejdet meget, Martin min søn kom om aftenen og så fik vi en skøn middag og delte en god flaske rødvin, min bror var desværre på Sjælland så hans besøg må vente til han er på fastlandet igen. Hen under aften ringede Helle, at hendes dejlige dobermanntæve, Lucky, skulle have et nyt hjem ......igen! Øv, Helle måtte i efteråret erkende, at hvis de ville have levende katte på gården så måtte Lucky flytte. Helle fandt et godt hjem i Nordjylland hos et ældre ægtepar med søde børnebørn, masser af tid og interesse i at have en hund og gode ambitioner om at få trænet. Nu havde manden ringet, at de var nødt til at komme af med Lucky igen, hun var for stor en mundfuld og havde oparbejdet flere stress relaterede unoder; gøede konstant i bilen og var for hård ved andre hunde. Så måtte vi lægge hovederne i blød, manden var ikke interesseret i hjælp så det er en omplacering og det er jo temmelig uheldigt hvis hun skulle tilbage til Helle, både af hensyn til børnene, de nye katte og de 2 andre hunde der igen kommer til at opleve der er en der jager. Aftalen blev at Lucky måtte komme på ferie hos mig i en måned, jeg kender hende fra hun var hvalp (hende og Valet er socialiseret og trænet sammen) og har ved flere lejligheder passet Lucky under ferier mv. uden problemer. Vi fik koordineret kalendere og aftalt vi kunne hente hende lørdag sidst på eftermiddagen. Fredag aften skulle vi på restaurant i Silkeborg og efterfølgende til TV2 koncert, netop da vi skulle ud af døren hos Helle og Bjarne ringede manden, han havde fundet et nyt hjem til Lucky og hun ville blive hentet søndag formiddag.

Fredag var jeg lidt doven, så dagens oplevelser var kun en lang travetur over markerne i den stride blæst. For trods alt at aktivere hundene lidt gik jeg og smed godbidder som de måtte lede efter på hjemvejen. Jeg så et forunderligt syn på marken, det er max. 1 mrd. siden jeg har gået den tur sidst, og vupti ligger der pludselig en stor sten på marken....ufatteligt så mange kræfter der må være i undergrunden, at så stor en sten kan bevæge sig op, på så kort tid

Lørdag skulle der jo så trænes igennem, så jeg gik først lydighed med Grace - ikke specielt vellykket, hun er meget "flyvsk" for tiden og ganske ukoncentreret. Det hjalp lidt da bidepøllen blev fundet frem, så kunne hun pludselig huske både hvad stå - sit og dæk betød :o) Ved tirsdagens træning på brandskolen havde hun imponeret mig med at aflevere bidepøllen med et sikkert bid og flot båret hen foran mig....det gælder åbenbart ikke på hjemmebane for hun legede glad rundt med både bidepølle ogærme efter hun havde vundet dem, måske fordi det var mig selv der var figurant.

Valet fik også en god gang lydighed, med meget hurtige og præcise øvelser....dejligt han går så godt for tiden! Jeg trænede kun i kort tid og med vægt på stå-sit-dæk i gang og løb, med bidepøllen som belønning. Så var han godt varmet op, og fik et par bid i ærmet, noget han virkelig elsker og ser som den optimale belønning. Nogle gange sjusker han med sit bid, det bliver løst og forkert placeret. Jeg har trænet det meget med bidepøllen hvor det nu er sikkert, fast og korrekt placeret, så for at nå det samme resultat på ærmet får han en slip kommando hver gang han bider forkert - så bider han helt sikkert rigtigt næste gang!

Det tog nu ikke hele energien af hundene, så aftensmaden der idag bestod af lunger og struber blev placeret som hhv. spor til Grace og Røskva og et svært feltsøg til Valet. Valets feltsøg var flot.....måske var det alligevel for nemt ?? Det blev dog straks sværere da han tog maden med på gårdspladsen til fortæring for hønsene kunne vist godt tænke sig en luns kød idag Graces spor var en ren katastrofe men ved rent held fandt hun alligevel hendes aftensmad, og det var ikke spor nemmere for hende da hun også bar den på gårdspladsen til fortæring Gamle Røskva gik et flot spor, og fandt også hendes aftensmad der dog var placeret 1 meter over jorden i et træ, men hun var da ganske ligeglad med at bære hjem og spiste størsteparten på stedet :o)

Så var de ro på hundene, her har Valet fundet en god plads i hundesofaen og Grace er visnet på gulvet Snart gik Valet dog over og lå sig ved siden af mig så Røskva også kunne få en behagelig blød plads mens jeg lige skal ind at tjekke Eva's blogg, det er lidt spændende om Scylla har fået hvalpe, se www.beauceroner.se og også at følge med i alle de skønne beauceroners liv :o)

27.01Lørdag havde vi en vidunderlig træningsdag på Brandskolen sammen med 4 engagerede hundeførere fra Ringkøbing. Fra Århus var vi Iben/Queen, Rikke/Knirke og jeg med Grace + Valet. Trods det triste vejr med hård vind og regn havde vi en meget aktiv dag. Første søg var motivationssøg i en bygning, først en helt tilgængelig figurant og bagefter en figurant bag en dør - med meget hurtig belønning ved første glam. Alle rutinerede hunde tog dog trappen op ved døren inden de kom ned og påviste i stueetagen, færten blev helt klart ført opad. Derefter gik vi 4 med fuldt uddannede hund videre til søg i et røg-hus. Det var spændende søg, huset er meget tæt og bliver hurtigt fyldt med fært, men grundet den kraftige blæst blev færten hvirvlet rundt, søgene tog lang tid og alt blev undersøgt grundigt. Valet bjæffede frustreret da han havde fundet stærkeste færtkoncentration på trappen midt mellem 1. og 2. sal og måtte støttes til at optage søget igen, stor var glæden da han fandt Erik på 2. sal :o)

Efter frokost fortsatte de rutinerede hunde med søg i den høje ruin, og med figuranter der var placeret meget svært grd. vinden (jeg kender jo anlægget og ved hvor sværhedsgraderne ligger i stærk blæst) og ved 2 skjul med kun en lav mur imellem. Det blev da også noget meget spændende hundearbejde at iagttage, og det blev meget tydeligt hvor koncentreret hundene arbejdede for at adskille de 2 figuranters fært hvor den blev blandet ved muren. Sjovt at se hundene lade næsen løbe langs muren på den ene side, springe over og gentage på anden side, tilbage at søge skjulet (med skorsten) op og markere, for derefter at springe ind bag muren, afsøge området, tjekke ved muren (den blandede fært) igen og markere. Et skjul i den anden ende af anlægget får blæsten direkte ind mod indgangslemmen, så der skulle også virkelig arbejdes fordi færten blev båret højt op i luften og faldt ned 8 meter fra skjulet. Da vi var færdige fik Grace en let figurant, der stod halvt synligt i hullet. Jeg startede hende fra den anden ende af anlægget så hun søgte med vinden. Først var hun dog ved et forladt skjul og blev lidt forvirret over det var tomt, hun søgte lidt usikkert rundt i ruinen og ca. 15 meter fra Torben fik hun øje på ham, løb derhen og halsede flot mens hun lidt usikkert holdt øje med at jeg også kom hen til hende, ren succes!

De næste figuranter var i nogle af de biler Brandskolen skal bruge til at opklippe i undervisningen. Biler er meget tætte så der skal virkeligt arbejdes for at lokalisere færten. Det var tydeligt at det var rutinerede hundeførere :o) de startede hundene på langs af de parkerede biler hvor der ikke var fært og lod først hundene løbe mellem rækken på tilbagekaldet, der blev virkelig arbejdet - hundene var forbi 3 gange at søge yderpunkter i færten inden figuranterne var sikkert lokaliseret. Valet lavede een af de ting der ikke helt kan forklares da jeg startede ham på samme måde, han slog op på færten allerede i udløbet og gik direkte ind at markere een af bilerne - flot, flot, flot - og ganske uforståeligt for de skulle være umuligt for ham at tage fært der, 8 meter fra bilen og i kraftig sidevind. Næste bil var hurtigt klaret, han sagde vuf ved bagskærmen, helt korrekt....men så mente han heller ikke der var mere arbejde der ventede og skred bare????? hen at snuse hvor en løbsk tæve havde tisset!

Sidste søg var i Østergade igen, figuranter i kælderen og hundeførerne måtte ned at kravle. Det var flot arbejde, hundene søgte langt ind i krybekælder og gennem røgkanaler og lavede flot opsøg trods den kraftige trækvind. Da Valet jo kender kælderen valgte jeg at afsøge fra overfladen. Første figurant lå under en skrå sammenstyrtning og det var tydeligt at Valet aldrig havde haft en figurant placeret der før, han tjekkede hurtigt med de kendte skjul i nærheden inden han markerede flot og til hans store overraskelse kom der en dejlig bidepølle ud gennem en sprække i sammenstyrtningen. 2. figurant var under et trægulv, men Valet snød mig i fremadsendelsen mellem 2 bygninger før, han tog færten på lang afstand og fandt en indgang til figuranten fra bagsiden af bygningen og påviste flot - ja det er ikke nemt at snyde hunde der tænker selv :o)

Vi sluttede med kaffe i Støttepunktet og fik snakket om dagens oplevelser, alle var glade og tilfredse med udfordringerne såd et havde været en god dag. Da jeg kørte hjemad med de 2 trætte hunde talte jeg mig frem til at Valet havde fået 9 søg og Grace 3 figuranter, så det var vist velfortjent at Valet som det meste af vejen hjem.

25.1 Idag har været en rigtig doven dag hvor jeg har været på kontoret og har malet fodlister i min nymalede gang, vist nok uden hundehår i malingen. Det har ikke passet hundene, der har været rastløse og har tumlet vildt indimellem, men da det har blæst voldsomt med stormstyrke har jeg ikke været til at overtale til sjove aktiviteter udenfor. Det kan jeg heldigvis råde bod på imorgen, hvor redningshundene fra Ringkøbing kommer på besøg i Århus, så både de og vi kan få nogle spændende søg på helt fremmede figuranter, og samtidig lære en masse ved at se andre dygtige hundeførere arbejde.

I aftes var vi til foredrag om muskelhunde i Århus. Det var en blandet oplevelse, foredraget startede fint med opstilling af 10 "myter" om kamp/muskelhunde. Den fine start gik dog snart fløjten i almindelig rod omkring basisviden, prægning, socialisering og miljøtræning blev rodet sammen med en masse forvirrende teser til følge. Mange gode praktiske erfaringer blev inddraget og de værste myter aflivet, desværre så effektivt at hundetyperne til sidst bare blev defineret som hunde. Efter en pause var foredragsholderen skiftet og så blev det rigtigt pinligt, han glemte hvad han talte om, rodede rundt og udenfor emnet og var helt klart ikke velforberedt. Snart gik der "sags" diskussion i det og det hele faldt til jorden af mangel på struktur. De resterende myter blev aldrig gennemgået og eneste signal jeg opfattede i 2. halvdel var at de gerne ville sælge adfærdsbehandler-timer.....ingen god reklame. Rigtig sjovt blev det da tilhørerne begyndte at gå - kort efter lød alarmen, den var slået til ved udgangsdøren, grin.

Et enkelt klart råd blev der dog givet; hold hundene i snor! Et råd jeg gerne vil videregive til alle hundeejere da dem der oftest går med deres hunde uden line som regel er de der har mindst styr på dem. Jeg træner meget frit arbejde, men så er jeg også koncentreret om hunden og opgaven, det er det mindste krav man må kunne stille til hundeejere af enhver slags; enten linen eller også koncentration om hunden når man færdes på offentlig gade og vej.

Der gik noget rod i foredragsholdernes signaler om socialisering fordi de blandede begreberne prægning (at lære at læse/afkode flokmedlemmer inkl.. hunde, katte, mennesker i alle størrelser og former, kanariefugle osv. herunder danne 1. hjernespor for fremtidige forventninger) miljøtræning (at gå i byen, køre med bus, følges med andre på gåtur, lyde, lys, lugte osv.) og så socialisering (at lære at omgås, kommunikere og acceptere andre hunde, mennesker, dyr osv.) så jeg vil definere det de formidlede som værende miljøtræning. Jeg vil derfor kort præcisere nogle af de faser der er vigtige for hundene i deres opvækst;

Prægning, primært 6 til 12. uge - indebærer at ansvarlige opdrættere sørger for at hvalpen får gode oplevelser/referencerammer at bygge videre på hos ejeren. Det er en periode hvor gode oplevelser danner basis for fremtidig tillid i forholdet fører/hund.

Socialisering, 8 til 16 uge, hunden lærer hundesprog (hav ikke ambitioner om at den kan lære menneskesprog, den kan kun lære kommandoer og mimik ikke sproget, det er din opgave at tale "hundsk") i samspil med jævnaldrende (bidkontrol, jagtlege, fangelege) flokmedlemmer (hvordan opfører vi os i denne flok, hvalpen lærer ved iagttagelse) sammen med andre "sikre" hunde (giv ikke hvalpen dårlige oplevelser eller lad den blive udsat for overreaktioner/overgreb) sammen med dens menneskeflok, kommunikation, kærtegn, kærlighed, kommandoer og regler/rytme samt i mødet med andre "hunde-sikre" mennesker. I denne periode får din hund værktøjerne til at kommunikere hele livet som et velrespekteret og -afbalanceret flokmedlem.

Miljøtræning, basis lægges frem til 16. uge med positive oplevelser af at køre bil, være alene hjemme, pludselige lyde, elevatorer, skud, sirener, blinkende lys, røg og ild, bevægeligt underlag, små forhindringer, mange mennesker - alt sammen i en oplevelse af at være tryg i sin flok!!! Hvalpen ser på flokmedlemmerne og hvis de ikke er bange, ophidsede eller stressede i situationen så reagerer den heller ikke sådan. Miljøtræningen fortsætter resten af livet hver gang man har mulighed for at opleve noget nyt sammen med sin hund; rappelle, køre udrykning, bjergbestigning osv. osv. - sjove oplevelser hvis du har gjort dit grundarbejde godt nok før hunden blev 16 uger = lært hunden at det ikke er farligt at prøve nyt, og at den altid er sikker i sin flok; sammen med dig.

En enkelt ting mere vil jeg pointere. Foredragsholder sagde fejlagtigt at man kan socialisere sig ud af at have stressskadet hvalp, dvs. hvalp af en tæve der har været stresset i drægtighedsperioden, eller forældredyr der generelt har forhøjet stressniveau. Nej, Nej, Nej, det kan man ikke socialisere sig ud af da hvalpen er født med en forhøjet andel af stresshormoner = kortere lunte. Det er ren kemi og først i de seneste år er man blevet opmærksom på det i avlen af brugshunde. Stress er tidligere blevet forvekslet med høj drift. Det er ikke det samme, du kan ikke arbejde med et dyr i stress, men har til gengæld meget at arbejde med ved høj drift. Typisk vil hunde der står for højt i stressniveau være svære eller umulige at slukke, få til at slappe af og vil ofte accelerere i driften og lave "tag selv bord". Føler hunden sig presset/truet er vejen også kortere til forsvarsdriften, som er en drift der er uanvendelig i træningsarbejdet fordi den ikke er styrbar og fordi det er der hunden bliver farlig. Vælg derfor altid brugshunde efter velafbalancerede og mentalt stabile forældredyr med sunde stærke drifter, og lær så også hunden allerede under socialiseringen at bakke i sine driftsfaser så den kan "slukkes" og slappe af.

Nysgerrig, så læs lidt i Grace's socialiseringsdagbog og husk det er både prægning, socialisering og miljøtræning socialisering

22.1Det har været en superaften hos redningshundene. Beredskabsstyrken fra Nordjylland var på Århus Brandskole at lave øvelse, så der var masser af miljøtræning; store eksplosioner, ildebrande overalt, masser af brandmænd, røgdykkere, indsatskøretøjer og brandslanger overalt ;o) Hundene startede med at gå sporsøg, de nye på græsplænen og dQueen og Valet i mørket bagom laderne, gennem betonrør og over plæner, flisearealer og veje...super. Derefter var de nye hunde i ruinen igen. Desværre kunne figuranten ikke placeres præcist som sidste gang da 1. sal var spærret af, men så fik vi bare en ekstra sværhedsgrad ved at skulle halse af figuranten stående på en trappe. Den megen aktivitet påvirkede helt klart de fleste hunde, der blev kigget måbende på brandbilerne og bagefter halset af figuranten. Grace fandt meget hurtigt Trine, men løb forbi hende op af trappen og ned igen - først da Trine "stod stand" blev hun genkendt som en figurant og standhalsen startet.

Trines Kimmi har tidligere været påbegyndt uddannelsen sammen med Trines kæreste Simon, så hun har lidt mere erfaring end de andre nye og måtte derfor have et sværere søg. Da hun ledte efter mig blev jeg hurtigt fundet, men ikke tæt nok til Kimmi så hun smuttede lige ud af ruinen, åbnede lågen til skjulet og smuttede ind til mig for at påvise tæt og med flot standhals. Da Iben skulle findes gik Kimmi på 1. sal i huset og søgte ivrigt rundt, hvorefter hun kom ned igen og straks fandt Iben i en mørk stue.....flot arbejde! Queen søgte også ihærdigt og markerede flot ved Trine der nu lå under et gulv, Rikke havde taget plads i stuen og også Queen skulle lige en tur på 1. sal at tjekke før hun lokaliserede hende med fin hals i stuen.

Valet lavede et helt fantastisk flot søg, allerede ved røgkanalen gennem ruinområdet fangede han Trines fært, fulgte den til et skjul med forbindelse til det sted Trine lå. Han konstaterede det ikke var der og søgte op på 1. sal inden han gik direkte over at påvise Trine. Han blev dog lidt forbavset over at hun lå under gulvet og slet ikke var bag muren som prøvet før...men OK med ham og han halsede glad. I huset viste hans grundighed sig også, direkte på 1. sal (jeg er overbevist om at vejrliget idag gjorde at færten gik direkte opad) og grundig søgen rundt lige over Rikke, så gik han videre til 2. sal hvilket faktisk er ret flot i et buldrende mørkt hus, søgte rundt og tog de 2 trapper ned igen for derefter at gå direkte ind i stuen at påvise Rikke, flot, flot, flot!!!! Vi grinte dog lidt af ham for både idag og sidste uge havde han valgt at hoppe op i en stol for at sidde behageligt mens han halsede tæt af figuranten bag stolen :o)

Det var dejligt at køre hjem efter en god træningsaften med 2 dejligt afslappede hunde - de har ellers været ved at indebrænde af energi de seneste dage da jeg stadig døjer med skaden fra sidste tirsdag; tandlægen konstaterede udover den tand der var slået et stykke af, at tanden ved siden af var flækket. Det blev udbedret onsdag, men da bedøvelsen forsvandt onsdag aften havde jeg om muligt endnu mere ondt. Torsdag var jeg til møde i København og spiste smertestillende piller som var det bolcher hele dagen. Kontakt med vagtlægen fredag blev et råd om at søge tandlægevagten, hvilket jeg dog ikke gjorde - istedet ringede jeg til min egen tandlæge lørdag for at høre hvad han sagde til jeg supplerede med noget penicillin. Han var noget uforstående overfor hvor betændelsen er opstået, men har en teori om et brud i kæben, synes dog det er fint jeg tager penicillin (der absolut hjælper) til jeg skal konsultere ham igen imorgen....så alt i alt er de stakkels hunde blevet svigtet mens jeg har plejet min ømme kæbe, jeg håber tandlægen finder forklaringen imorgen så jeg kan blive helt frisk igen.

 16.01Jeg har netop været ude at gå en lang tur med hundene, hvilket jeg ofte vælger at gøre i frokostpausen når der er lidt ro på telefonerne. Det blæser voldsomt idag, og det var tydeligt at der var mange spændende dufte i vinden for hundene stoppede ofte op og vejrede. Der er utroligt vådt for årstiden, mosen er ganske oversvømmet og der er store vådområder på markerne - til stor lykke ved Grace, der henrykt bader i dem alle! Vinteren er meget mild, så mild at jeg idag opdagede svampe der voksede lystigt i læbælterne, hvilket ikke var muligt hvis der var frost. Røskva er en gåde for mig - om morgenen er hun så stiv i bagparten at hun skal vågne langsomt og ikke vil luftes med de andre hunde. Når hun får gang i kroppen går hun meget stivbenet og det er kun et spørgsmål om kort tid før jeg må sige farvel til min gamle trofaste hund. Når vi som idag, går tur over markerne er hun dog stadig i sit es, traver glad afsted og har ikke synlige skavanker udover alderdoms-stivhed og tager gerne store ture udover marken for at finde interessante dufte eller musehuller.

I aftes var de nye redningshundeteams i ruinerne at finde figuranter for første gang. Vi har lavet et grundigt forarbejde med masser af figurantarbejde i laden og på plænen, så det var spændende om hundene kunne genkende "billedet" i det fremmede miljø. Alle hundene har tidligere trænet ruinen som ren miljø-træning så nu kombinerede vi 2 ting og jubii....alle hundene påviste glad figuranten i de fremmede omgivelser! Jeg havde placeret figuranten fuldt synligt og i god belysning fra gadelygterne i Østergade, for at hjælpe hundene med at genkende billedet. Deres halsgivning var ikke så høj og vedvarende som på plænen, men de markerede ok og beviste dermed at de er så sikre i figurantarbejdet at de kan begynde at arbejde i fremmede miljøer.

De 3 "gamle" hunde fik et søg i ruinen med let skjult figurant og et søg i et røg-hus. Det er tydeligt at Karsten arbejder med Delta i jagthals trods mine mange instruktioner om kun at belønne i standhals. Det giver nogle ganske voldsomme scener når Delta ivrigt arbejder for at få bidepøllen. I aftes var ingen undtagelse, Delta sprang resolut op på mig som siddende figurant og jeg fik et ordentligt slag på tænderne, da jeg tjekkede da jeg kom hjem måtte jeg erkende det havde kostet en flækket fortand....øv og av! Så nu går turen til tandlægen i eftermiddag. Delta er en dejlig og arbejdsglad hund, men ærgerligt der bliver sjusket med træningen for der er ingen muligheder for at bestå redningshundeprøven når han går hårdt til figuranterne og berører dem. Queen arbejder stadig på kallun og gør glad og inderligt for at få det, dejligt! Hun er en meget kærlig hund og vil utroligt gerne i nærkontakt efter belønningen. Jeg var ikke hurtig nok, så jeg indkasserede et kæmpe kys med kallunsavl, uff:o/ Valet kører fantastisk, han påviser meget hurtigt i ruinen og blev sendt ind i den det lukkede hus. Jeg kunne høre ham søge rundt og netop som jeg tænkte jeg måtte gå ind og sende ham på 1. sal (der er fuldstændigt sort indeni det hus) startede hans halsgivning på 1. sal. Super!

07.01 Idag fylder Grace 1 år, Hurra - Hurra - Hurra!! Vi kom hjem i nat efter en lang dejlig dag i Gøteborg :o) Dagen startede tidligt for det sneede, så hundene vækkede mig 4.30 for at fortælle at vejen nedenfor hytten var ved at blive ryddet for sne af en bulldozer. Desværre kunne hverken hundene eller jeg falde ordentligt i søvn igen, så vi var tidligt oppe. Jeg var lidt betænkelig ved situationen, der lå 10-15 cm sne på bilen, og vejen var ikke ryddet det sidste stykke op. Der hvor der var ryddet var der til gengæld meget glat da det var tø, og vejen gik brat nedad. Det var heldigvis ikke så slemt da vi kom afsted, Ocvtaviaen kørte fint igennem sneen og vinterdækkene stod godt fast hvor der var glat. Vi nåede udstillingen lige i tid til at Merete kunne se Welsh springer spaniels i ringen mens jeg fik bur og hunde ind på plads.

Det var en engelsk dommer der skulle dømme, så jeg havde ikke de store forhåbninger da de sjældent kan lide racen som i England betegnes som skarp. Jeg måtte dog revidere min opfattelse da Ferelith Somerville viste sig at være en lige så omhyggelig dommer som dr. Wilfred Peper fra Tyskland. Hun gennemtjekkede Valet og målte hovedets proportioner med fingrene, kroppen med håndbredden samt omhyggeligt tjekkede alle detaljer. Heldigvis havde dommeren accepteret Valets eksamenspapirer så han kunne komme med i brugshundeklassen. Jubiii....han fik Certifikat!!! og er nu Svensk Champion med det forbehold at DKK jo også lige skal acceptere han eksamenspapirer. Så skulle Satchmos Silo i ringen, i championklassen. Han er Valets største konkurrent så jeg havde ingen forhåbninger om at kunne vinde over denne skønne og meget flotte 6 års hanhund, men underet skete - Valet blev bedste hanhund og dermed Svensk Vinder 2008. Da han mødte Satschmo's Etra der var blevet bedste tæve (og KBHV07) vandt han igen og blev Bedst i racen!!!

Da jeg efter udstillingen havde en hyggelig hundesnak med Eva, Silo's ejer, fik jeg forklaringen. Hendes skønne tæve Axi var højløbsk så Silo havde pebet hele natten og var ganske uoplagt - ellers er jeg ikke sikker på at Valet havde kunnet vinde over ham endnu :o) Jeg havde også en god snak med dommeren lige da ringen var færdig. Hun var meget imponeret over den meget flotte standard på beauceronerne (det var virkelig nogle meget smukke eksemplarer der var samlet) og især bemærkede hun at alle vores hunde havde gode temperamenter og var godt socialiserede. Hun afslørede også, som jeg havde bedømt, at hun faktisk havde en stor viden om racen - dejligt!

Hvad der videre skete i Store ring må jeg med skam melde at jeg ikke ved; Jeg havde fundet en stol og holdt godt øje med opmarch-ringene, men kunne ikke høre højttalerne hvor jeg sad. Jeg opdagede overhovedet ikke at gruppe 1 hundene var i en anden ring længere væk og så dem først da de gik mod indgangen til store ring....jeg var dog ikke alene om den fadæse, for tæt ved mig ventede både hvid scweizisk hyrdehund og tysk schæfer, vi havde pænt holdt øje med hinanden.

Så var vi jo i god tid til at køre mod Varberg, hvor vi nåede at fodre hundene inden færgeturen. Kaptajnen fortalte at det blæste 12 m/sek men det mærkede vi nu ikke noget til på overfarten. Alligevel synes jeg at jeg var ved at få kvalme, hvilket idag er godt igang med at udvikle sig til en gang influenza. Godt vi nåede hjem inden :o)

Røskva er i mellemtiden blevet passet hos Christina til hendes store fornøjelse. Første nat var Røskva dog ikke sød, vækkede Christina flere gange, men da Christina natten efter havde flyttet hendes sovepude ind i soveværelset var der ro hele natten :o)

04.01 I forgårs skulle Merete og jeg afsted med Grenå-Varberg færgen til Sverige for at udstille i Gøteborg. Desværre kom Meretes Gallois' Ninette ikke med, da hendes titertest ikke var færdigbehandlet d. 27.12, og da vi så håbede resultaterne var klar til at blive skrevet i passene d. 2-1 kunne de slet ikke finde prøven....surt, og ganske utilfredsstillende at dyrlægen ikke havde fulgt op på de manglende resultater da de ikke var kommet d. 27.12. Jeg stod også og manglede Valets eksamensbevis fra redningshundeprøven, og har forsøgt at komme i forbindelse med Beredskabets tekniske skole flere gange mellem jul og nytår, og igen onsdag formiddag uden held. Da jeg så havde pakket bilen færdig og startet, klar til at køre ud af garagen, kørte posten ind i indkørslen medbringende eksamensbeviset. Jubii....så kan Valet udstilles i brugshundeklassen i Gøteborg, hvor certifikatet også bliver givet.

Udstillingen i Gøteborg 3.1 gik dog ikke som jeg håbede, dommeren Hans Lethinen kunne vist ikke lide nogen af de udstillede hunde selvom han var i højt humør og snakkede glad, ihvertfald uddelte han kun blå bånd, så jeg håber det går bedre søndag. Vi mødte 2 harlequinfarvede beauceroner, Sinsline Pascal-H en  ½ års hanhund, og den 3½ årige tæve Sinsline Nicole-H begge kønne hunde med dejlige temperamenter.

Idag var hundene sprængfyldte af energi efter 2 dage i lediggang, så vi kørte fra den lejede hytte til en fjord hvor vi og hundene kunne få en skøn travetur i det barske skærgårdslandskab Grace; Valet; , Grace; Grace; Grace;  Grace; Grace;

1.1.2008 Igår var Merete og jeg i Haxholmskoven med hundene, dvs. indtil der pludselig lød skud i skoven - så fortrak vi til et brakområde mellem markerne. Det var en helt fantastisk dejlig dag med let frost, sol og klar himmel. Merete havde Nellie og Offelia med så der var godt gang i legen og som sædvanligt blev Grace helt strit-øret mens det var sjovt Valet nød også alle de skønne dufte og den skønne sol mens Offelia helt klart afsøgte for fasaner Vi så dog intet vildt, men til gengæld det største muldvarpeskud jeg nogensinde har set det var næsten 1 meter i diameter!

Nytårs aften fejrede jeg hos Christina og Anton, Antons storebror Arnold (rottweilerdrengene) var på arbejde sammen med Carsten i Århus. Jeg gik hjem kl. 23.50 for at være hos hundene. Det er jo Graces første nytår, så jeg var spændt på hvordan hun ville reagere på fyrværkeriet. Der var dog ingen af hundene der reagerede på bragene, men Kiara, min søns kat, der var i pasning hos mig var til gengæld ikke særligt vild med bragene. Heldigvis er det kortvarigt i Haurum, så allerede kl 1 var der fuldstændig ro på igen.

2007.30.12 Fredag holdt redningshundene julefrokost hos mig i Haurum. De der kunne deltage om dagen, var ude at gå et langt forfølgelsesspor, længere end planlagt da vores sporlæggere formåede at fare vild 2 gange undervejs :o) Sporet startede på sportspladsen bag gården, gik bag om en anden gård til Haxholmvej og ad en grusvej der blev til en markvej over markerne til Skanderborg/Randers landevejen. Derefter af grusvej til Frijsenborgskoven, var planen men sporlæggerne havde valgt en grusvej der ikke førte til skoven så vi måtte gennem brakmark og grankrat før sporet gik over marken i den rigtige retning. Vejret var gråt i gråt, det småregnede og blæste en frisk vind, men hundene arbejdede flot og fik snart fornemmelsen af at samarbejde som en flok der gik forfølgelsesspor. I skoven blev vejret lidt bedre, vinden kunne ikke komme derind og de store træer tog det meste af nedbøren. Sporlæggerne var gode til at udnytte terrænet, så hundene fik noget erfaring i hvordan fært opfører sig i kuperet terræn.
Ved 5-vejen valgte sporlæggerne igen forkert og gik af vejen til Kragelindvej, der måtte vi på asfalt til de gik ind i skoven igen, her havde de virkelig moret sig....var kravlet gennem buskadser og krat, sprunget over vandløb og var gået langt i modsat retning af den aftalte afslutning. Vi startede sporet 1 time efter sporlæggerne var gået, og holdt samme tempo som dem så de nåede hjem at få varme med noget kaffe inden de skyndte sig tilbage til afslutningen så vi kunne få figurant og halsgivning.

Der har været mange gode traveture henover julen, og idag havde jeg planlagt at gå de 4-5 kilometer omkring en stor mark, men måtte revidere planen da jeg opdagede at der var jægere yderst på marken. Istedet gik vi til Rasmus' vandhul, til stor glæde for Grace der glad kastede sig i det kolde vand. Hundene nød at løbe rundt og udforske ukendt område og opdagede snart at sivene var fulde af mus jubii....det var lykken Det var så spændende, så Grace til sidst havde strit-ører konstant

24.12. Rigtig glædelig jul til alle!!! Hvert år juleaftensdag går jeg en lang tur med hundene over markerne, og således også i år. Idag var det dog det tristeste vejr jeg lige kan huske det har været en jul, gråt, trist og kold vind. Det er hundene dog ligeglade med så vi travede frejdigt udover markerne til vi kunne høre der var julejagt i Haurum mose, så vendte vi næsen hjemad for ikke at forstyrre såterne, hvis jægerne også skulle nå markerne nærmere byen.

23.12 Idag fylder Valet 3½ år og dagens gåtur foregik i Haurum skov. Det var tæt på vi måtte aflyse for da vi parkerede på Kjelds gårdsplads kunne jeg se der også holdt en lokal jæger og ingen var hjemme. Der gik da heller ikke mange minutter før Kjeld kom hastende ind på gårdspladsen, dagens drivjagt på hans mark var ved at være slut, så hvis vi lige ventede 5 minutter med at gå i skoven så ville vi ikke genere jægerne. Med på turen var Merete med Ninette der også skal udstilles i Gøteborg. Vi ville lige lade tæverne hilse på hinanden før de skal ud at køre i bil sammen. Ninette var lidt sammenbidt, kunne straks se det var en uopdragen ung tæve der var med, men efterhånden som Grace fandt en høflig tone tøede hun lidt op. Vejret var skønt med stille vejr og sol, men desværre gik solen hurtigt ned så vi kunne se den flotte fuldmåne. Jeg forsøgte atter at få taget et godt billede af Grace, men ud af 151 billeder jeg nåede at skyde af hende, er der ikke et ordentligt skarp foto.

22.12 Valets titer-test er kommet tilbage med flot resultat, så der er aftalt sundhedstjek hos dyredoktor Jakob d. 27.12 , så rabies resultaterne kan blive skrevet i hunde-passene, deres sundhedstilstand kan blive behørigt vurderet og de kan få ormekur inden vi tager til dobbeltudstillingen i Gøteborg lige efter nytår. De Svenske regler er lidt omfattende, men heldigvis gælder testresultaterne i et år, så de skal ikke tages om før World dog show i juli, da de stadig gælder.

Valet har haft lidt fri fra den hårde træning i november og starten af december. Det kunne pludselig ses på hans overlinje, så selvom han ikke trænes synderligt meget lige nu, så er jeg ved at bygge hans muskelfylde op med lange traveture. Idag var vi ude at tjekke alternative sporarealer til d. 28.12. Da holder redningshundeførerne julefrokost hos mig og de der kan deltage om dagen skal ud på et 7-8km. forfølgelsesspor. Det er lidt svært at forudse vejret, så jeg har flere alternativer til sporet alt efter vejret, temperaturen og nedbørsmængde. Nogle af afgrøderne på markerne tager skade hvis vi går i "våd" mark, andre hvis vi går i det på bar frost. Hvis det bliver helt umuligt spørger jeg Frijsenborg om at måtte lægge spor gennem skoven som sidste år, men da der kommer flere unge hunde med foretrækker jeg arealer uden store niveauforskelle, grøfter og dybe hjulspor hvor færten kan løbe væk, eller træer mv. der kan virke som  skorstene der fører færten op og det falder ned flere meter derfra.

Der er blevet optaget yderligere 2 nye hundeteams til redningshundeuddannelsen, Rikke med Knirke (amstaff) og Anne med Kela (dobermann), så nu er der ved at være et stort hold at arbejde med - og uha hvor er de gode til at omsætte al den teori jeg propper dem med, til praksis i øvelserne bagefter! Udaf de 6 nye hunde, kunne 3 ikke halse på kommando, men de dygtige hundeførere var gode til at følge mine råd og fluks har vi hunde der glad og gerne viser hvor gode de er til at halse af figuranter i stand, superflot arbejde og god basis for den fremtidige uddannelse.

Jeg er lidt utilfreds med Beredskabets tekniske skole; det er efterhånden 2½ mrd. siden Valet og jeg bestod redningshundeprøven, og jeg har stadig ikke modtaget uddannelsesbeviset - det betyder det ikke er registreret i DKK's hundeweb endnu, og jeg kunne ikke tilmelde i brugsklassen i Sverige. Jeg håber jeg når at modtage det inden nytår hvor DKK's gebyrer for registrering stiger.

8.12 Siden sidst har hundene fået taget Titer-test så de er klar til udstillingen i Skandinavien næste år. Graces prøve er kommet tilbage med fint resultat, men Valets var koaguleret da den ankom til laboratoriet så han måtte til dyrlæge igen i tirsdags at få taget en ny der nu er afsendt som hasteopgave. Sidste søndag i november var vi til juleudstilling i Klubben for hyrde, kvæg og gårdhunde. Valet og Grace var eneste beauceroner og så er det jo ingen sag at blive BIR og BIM, Grace fik hendes første certifikat på dagen og Valet et klubcertifikat. Da unghunde-vinderne skulle i store ring gik der dog rod i det hele, ringsekretæren mente ikke hun skulle ind og inden jeg fik hentet kritikken at vise ham var ringen dømt færdig med en hund....lidt øv at hun ikke fik den træningstur med, hun blev 2. juniorvinder uden at komme i ringen.

Idag har Valet og jeg været nede hos Peter der er ny redningshundefører, at blive fotograferet. De billeder som Wiegaardens foto tog af Valet i Brøndby er ganske forfærdelige og fotos skal der jo bruges af årets racevinder. Der blev også taget billeder af Valet som nyuddannet redningshund med hans fører i uni"fin"form, dog uden slipset :o) Uha jeg glæder mig til at se billederne imorgen, jeg håber de er blevet gode - Valet var i hvert fald i højt humør da de blev taget, og det kan jo ikke undgå at smitte af på resultatet.  

19.11 Uha det er længe siden jeg har skrevet sidst! Den bærbare har været ved computerdoktor da den pludselig begyndte at slette filer, så opdateringer måtte vente til jeg havde styr på elektronikken igen. lørdag d. 4. november deltog Grace og Valet i årets sidste internationale udstilling i Herning. Valet var først i ringen og vandt championklassen. Grace blev for første gang udstillet i unghundeklassen, og fik 1. præmie og første vinder med SL men ikke CK. Det løste problemet med at jeg muligvis skulle i ringen med 2 hunde samtidig som bedste han og bedste tæve, Ann var ellers klar ved ringsiden til at hjælpe. Valet blev dermed Bedst i racen og har i år scoret ialt 6 x BIR og er dermed DKK racevinder 2007 med 30 points. Ann og Klaus udstillede for første (og sidste, siger de) gang nogensinde så Zakko kunne få avlsgodkendelse. Zakko er en vidunderlig grå schæferhan, verdensvinder i K9prosport sidste år og dermed kendt og vellidt over hele verden. Skønt hans gener nu er klar til at komme ud i avlen. Se Zakko på www.zakko.dk Graces løbetid blev heldigvis afsluttet inden udstillingen, praktisk talt over en aften hvor Valet totalt tabte interessen for hende. Den eneste mærkbare ændring er, at hendes hvalpepas nu er udløbet. Hvor Valet før bare ignorerede hende eller gik når hun drillede eller provokerede - der får hun nu kontant besked! Det betyder at det allerede er mærkbart roligere i hjemmet, hendes aktive drilleri er fuldstændigt forsvundet nu hvor det medfører konsekvenser.

Lørdag d. 10 sneede det for første gang denne vinter, på Sjælland :o) Tirsdag nåede det Jylland og hundene nød åbenlyst gensynet med de hvide glæder. Det var dog en kort sæson, allerede fredag var der ganske snefrit igen.

26.10 Grace er gået i hendes første løbetid, hvilket jo udover at være lidt ukendt for hende selv også er lidt forvirrende for hendes hundeflok. Røskva snøfter bare, som den erfarne gamle tæve...og rydder så op efter hende. Valet er lidt frustreret - den lille pestilens lugter pludselig underligt, men er ikke blevet mindre irriterende. Grace er glad forvirret. Hendes træning denne uge har ærligt talt været noget rod.

Mandag gik hun ukoncentreret spor, forvirret lydighed og lidt driftsstyrkende bid i pøllen. tirsdag var hun med på brandskolen da hun ikke kommer med næste uge mens hun er højløbsk. vi havde teori men nåede forinden et smut på færdighedsbanen hvor hun pludselig ikke turde gå på balancebom, vippe og hængebro.....tunnelen var dog stadig hel fin. I pausen gik jeg lydighed, lidt bedre end dagen før og Majbritt var figurant på en enkelt rondering der var helt flot når vi ser bort fra at hun blev belønnet i jagthalsen :o( Onsdag var lydigheden helt ok og driftsarbejdet  flot og stabilt. Torsdag fik hun kun bidarbejde og standøvelser og idag fredag et fuldstændig kaotisk spor.....nu er hun højløbsk og ganske udenfor pædagogisk rækkevidde. først på ugen hang hun konstant fastbidt i Valets kæber, så han søgte ofte tilflugt hos mig. Det er gået over, nu er de adskilt hvis jeg ikke er 100% koncentreret om dem og så piber han...og piber ....og piber hvis han ikke kan se hende.

Hans træning er også gået jævnt ned af bakke; et Ok spor mandag og fint driftsarbejde. flot lydighed med fuld kontakt tirsdag, flot spor onsdag, 1 flot søg ved redningshundene i Randers torsdag, tydeligt at hans bid og træk er blevet styrket for han trak så hårdt i bidepøllen ved Bent, at håndtaget blev rykket af fordi Bent holdt godt fast :o) og 1 ukoncentreret og forvirret søg i laden i Randers med mange urinmarkeringer hvor vagthundene havde tisset om natten. Fredag noget ganske ukoncentreret lydighed, mange urinmarkeringer i pauser, et anstændigt men ikke flot spor, flere urinmarkeringer og driftsarbejde for fuld udblæsning. Summa summarum....driftsarbejdet virker åbentbart uanset hvor godt Grace dufter - der skal jo fanges føde :o) næst i behovsheirarkiet er terriorialmarkering, så der ikke kommer andre bejlere og sidst kommer arbejde der ikke direkte styrker de 2 første behov.....det fortæller mig, at jeg skal have kørt meget mere driftsarbejde ind i lydigheden og sporsøget!

Her til aften rensede jeg Valets ører med lun madolie, jeg har mistanke om øremider og må se at få købt nogle Fucidin dråber imorgen. Det endte selvfølgelig med at jeg fik hældt for meget olie i det ene øre, så både hund og jeg blev fuldstændig smurt ind i olie. så måtte Valet i bad, og det er da også ganske OK, men bagefter synes han at så måtte han også ligge på den bedste plads i sofaen....stadig våd det var vi nu ikke helt enige om, så han fortrak til hundesofaen hvor han brummende demonstrerede at det ikke er til at ligge behageligt

21.10 Sidste weekend deltog vi i VM for franske hyrdehunde i Neulingen-Bauslott Sydtyskland. Det var en lang køretur, heldigvis var Merete med som stor opbakning og hjælp så vi delte de 12 timers køretid mellem os fredag. Vi synes der var meget vejarbejde på vej nedad, og på hjemturen talte vi = 18 gange med kø, indsnævrede vejbaner og nedsat hastighed. Heldigvis nåede jeg at snakke lidt med dommermedhjælperen, og fik forklaret nogle af de øvelser jeg ikke helt forstod (onsdag formiddag havde jeg endelig modtaget konkurrenceprogrammet pr mail) og efter en hurtig tur til hotellet i en nærliggende by, skulle vi trække startnumre. Jubii....jeg trak nr. 10, hvilket gav mig mulighed for at se nogle af de tidligere startende gennemføre programmet. vi skyndte os tilbage på hotellet og under dynerne. Næste morgen stod vi tidligt op og kørte afsted for at spise morgenmad på konkurrencepladsen. Udhvilede var vi ikke, men alligevel friske og forventningsfulde.

Da konkurrencerne startede opdagede jeg til min forbavselse af opvarmning måtte foregå på fortovet udenfor sportscentret, der var ingen andre arealer. Jeg hentede Valet og fik styr på rækkefølgen, skulle alle lave fælles dæk og fælles sit først? nej, vi var opdelt i hold og det blev afviklet holdvis efter at tidligere hold var fuldstændig færdige. Jeg satte mig derfor til rette i klapstolen, klar til at se første holds discipliner. Efter deres gruppe sit og -dæk blev der pludselig kaldt på mig, vi skulle også afvikle de discipliner nu. Det var ikke optimalt, vi var slet ikke klar men måtte jo igang. Gruppesit gik fint, der bedømmes på både korrekt position ift føreren ved opstart, at hunden selvfølgelig bliver i sit, og at hunden er fokuseret på føreren hele tiden. Valet scorede topkarakter, flyttede overhovedet ikke blikket fra mig - en svær øvelse fordi det kræver at hundeføreren også er i "stand" så hunden er klar. Næste øvelse, gruppedæk gik fint til jeg fik krampe i låret, mit ben rystede helt vildt (garanteret grd. den manglende opvarmning ovenpå gårdsdagens lange køretur) og jeg begyndte at vippe forsigtigt frem og tilbage på foden.....samtidig med at jeg skulle stå stille og være i "stand" for at holde Valets opmærksomhed på mig....det gik galt 5 sekunder før tid, hvor Valet rejste sig...tydeligt forvirret over at der vist var noget galt med mig :o) Det giver et rent = 0. Så kunne vi trække os tilbage og nyde det første holds discipliner; lineføring med temposkifter, opstandsninger og 8-tal, fri ved fod som forgående, afdækning med indkald, fremadsendelse med afdækning i "box", spring, apport, dæk under gang og positionsskifter på afstand. Jeg smuttede heldigvis op at varme op kort før den korte annoncerede pause, heldigt for den blev også ændret/udsat. Vores øvelser gik meget forskelligt, sløv lineføring, noget bedre fri ved fod, fin afdækning og hurtigt indkald med korrekt afslutning, fin hurtig fremadsendelse med en ikke helt korrekt placeret afdækning (ofrbene var inde så det var ikke helt tabt), fint spring, ok dæk under gang, ok apport med smed apporten foran mig, og fine men langsomme positionsskifter.....alt i alt skuffende og gav en samlet 6. plads - næste år håber jeg at have programmet lidt tidligere og også bedre tid til at træne op til det :o) Søndag var det de bedste lydighedshunde og IPO klasserne. Jeg sad og nød Jörg Kolbacher med 'Pero' du Chateau Fabert, en vidunderlig ekvipage der bare udstråler arbejdsglæde. Pero er 8 år, og har aldrig lavet hvalpe endnu kunne Jörgs kone fortælle, men de overvejer kraftigt at lade ham HD fotografere for at kunne få en hvalp efter ham. Pero er en flot 8-årig hanhund, fint eksteriør men meget mørk - han har ingen tanfarve i hovedet, alligevel er jeg meget interesseret i afkom efter ham for hans temperament er bare fantastisk!

11.10 Ham Kurt Verup er bare fantastisk - jeg har fået en guru :o) På kurset gav han mig en øvelse til at styrke Valets træk. Bidepøllen bliver monteret i et langt reb, over en gren og omkring et træ så jeg kan fire på rebet efterhånden som Valet trækker ordentligt. Den øvelse har jeg lavet 4-5 træningsdage og trækket er bare blevet flot, alle 4 ben trækker og indimellem hopper Valet baglæns for at hive bidepøllen afsted. Da jeg afsluttede træningen i eftermiddag, efter at have strøget Valet i ro, løsnede jeg bidepøllen fra snoren, hvor den havde været hængt op over en gren i træet. Valet iagttog det interesseret og gik dygtigt på plads da vi gik derfra. Han lurede på bidepøllen og jeg tænkte pyt, lad ham få den (han gider aldrig bære når byttet først er dødt) stor var min forbavselse da Valet tog bidepøllen med et dybt bid, bar den højt op langs udbygningerne, ind på gårdspladsen, ventede på trappen til jeg havde åbent døre og gik han og lagde den i kassen - STORT SMIL!!!! og tusinde tak Kurt, for den gode øvelse!!

10.10 I aftes kørte jeg ud på Brandskolen så jeg kunne nå at træne Valet inden de nye hundeførere kom til optagelsestest. Det var simpelthen intet mindre end fantastisk, Valet gik fuldstændig koncentreret i 100% kontakt og udførte alle øvelser, alle vendinger, slalom og 8-taller fuldstændig perfekt i alle gangarter.....det tror jeg aldrig jeg har prøvet før - og håber at opleve det bare en enkelt gang igen, nemlig til VM. Sjovt, for søndag da jeg lavede lidt opvarmnings-lydighed før redningshundeprøven tænkte jeg at det ville gå helt i fisk, for da var Valet overhovedet ikke koncentreret om at holde kontakt med mig - hver ting sin tid!

Grace skulle til optagelsestest sammen med Victoria (boxer) Kimmi (border collie) og Eposs (boxer), så mens jeg gjorde banen klar til test fik jeg også lige taget lidt energi af hende - det er meget længe siden hun har været med på brandskolen, så hun var bare klar! Graces test gik bare flot, eneste kiks var dækøvelsen, hvor hun straks lettede sig, så nu er hun officielt optaget sammen med Victoria og Kimmi. Eposs får en optagelsestest i begyndelsen af marts, da hans pubertetsflimmer lige nu gør at en test ikke er reel. Indtil da deltager Inge, hans hundefører, i undervisningens teoretiske lektioner.

Efter testene blev Valets redningshundeprøve fejret på behørig vis af støttepunktets og redningshundenes frivillige; (børne-) champagne og kage i hundehuset :o)

Da jeg kørte hjem kunne jeg godt mærke at jeg absolut ikke er på toppen, næsen løber, jeg nyser og hoster og skiftevis sveder og fryser. Onsdag morgen vågnede jeg kl 5 da jeg skulle med det tidlige fly til København. Det blev dog ikke til noget, kl 6 mailede jeg og sms'ede beskeder til kollegaer, dagen skulle tilbringes under dynen så jeg kunne få svedt det sidste forkølelse ud - træls, men nødvendigt. Jeg har taget ferie fra imorgen torsdag til og med tirsdag, så jeg håber at komme helt ovenpå inden turen går sydpå.

9.10 Det var redningshundeprøven jeg kom fra.....Redningshundeuddannelsen starter med en optagelsestest, der vurderer om hundeteamet er egnet til uddannelse. Derefter følger en 37 timers grunduddannelse over ca  8 mrd. der afsluttes med en grunduddannelsesprøve hvor der skal gås et lydighedsprogram fri ved fod, laves fremadsendelse med afdækning, gennemføres en forhindringsbane og påvises 3 let skjulte figuranter i ruinerne. Bestås grunduddannelsesprøven og vurderes hundeteamet egnet til videre uddannelse påbegyndes 74 timers,1½ års, funktionsuddannelse der afsluttes med eksamen i Tinglev; Redningshundeprøven. Ved redningshundeprøven er der en obligatorisk del; ruinsøg hvor min. 2 af max. 4 skjulte figuranter skal påvises i ruinen. Hundeføreren trækker en B-opgave blandt disciplinerne; rondering, bygningssøg, sporsøg, forhindringsbane med lydighed eller førstehjælp. Dertil et teoretisk C-spørgsmål indenfor kategorierne; Lov om hunde, sundhedspleje, hundens drifter, hundens sanser, miljøets betydning, krav til figuranter, vaccinationer og forsikringer, stressformer og betydning samt indlæringsfaser. Det betyder jo at hundeteamet skal være på toppen i alle discipliner, og al det teoretiske stof skal ligge i baghovedet :o)

Ruinsøget startede med at Valet meget hurtigt fangede fært fra "hønsehuset", et betonrum i hjørnet af ruinen. Han er en meget grundig hund så han søgte under huset, inde i det, rundt på de 2 sider og gik i kraftig halsgivning da han var sikker på at det var der....flot! jeg roste og satte ham igang igen og han søgte glad. så blev der skudt, og jeg ved faktisk ikke om det var derfor han gik ned i tempo....et eller andet skete der i hvert fald (der skydes med 9mm, og vi har kun 6mm at træne med, så det er en mulig årsag) en anden årsag kan være den tætte tåge, hvor det varer længere før færten har arbejdet sig opad i skjulene. Han arbejdede metodisk og fandt fint den næste, søgte rundt og var uvillig til at halse...heldigvis kom han igang og mine nerver slappede endelig af :o) Valet søgte videre og slog på fært ved de skrå betonplader, søgte rundt og var tøvende - jeg kaldte ham hen for at give ham lidt ny energi ved opmundring og så var tiden gået. Vi havde bestået første del! Senere fik jeg at vide, der ganske rigtigt var en figurant hvor han havde slået på fært.

Som B-opgave havde jeg trukket bygningssøg og jeg var noget spændt på om Valet ville halse af de søde knægte der var figuranter. Jeg har jo altid trænet på børn som kender Valet, så jeg var usikker på hvordan han ville reagere på ukendte børn....han elsker børn, men er også forsigtig med dem. Det havde jeg nu ikke behøvet at være nervøs for; jeg skulle blive ude på vejen og sendte ham først ind i en sammenstyrtet del af bygningen. 1-2-3 og så var der kraftig halsgivning i et betonrør til kælderen. Jeg hentede ham ud og roste, sendte ind gennem et vindue til en anden sammenstyrtet del af bygningen, han slog en runde og vendte tilbage. Jeg stoler meget på Valets næse, og han sagde klart at der var ingen. sidst sendte jeg ham ind i selve bygningen. Han tjekkede stueetagen, 1. sal og kom ned igen for at gå i kælderen. han tøvede lidt på trappen, jeg kunne se at kælderen var fyldt med vand :o) men han fortsatte efter et sekund og jeg fik at vide han ikke skulle derned. "Omkring" og Valet kom op igen, søgte opad og fandt 2. sal, søgte rundt (det virker længe når man står på gadeplan udenfor) og jeg kunne høre hvordan han flyttede sig på bygningens trægulv. Så kom halsgivningen, han havde fundet den sidste og gøede glad. Flot arbejde, og flotte kraftige halsgivninger...han havde ikke rørt figuranterne, men savlet på den sidste - smil!

C-spørgsmålet var byttedriftens betydning for hundens arbejde - et ønskespørgsmål! Godt inspireret af sidste weekends kursus snakkede jeg glad løs - redningshundeprøven var bestået! Jeg fik lov at sætte Valet i bilen inden jeg gik ned på ventepladsen igen. Bent var i ruinsøg og havde forinden klaret en poteforbinding som B-opgave, hurtigt var hans årlige mønstring i hus, Zippo klarede ruinsøget på rekordtid.

Jette fra Hobro skulle også til prøve, og ejg fik mulighed for at følge hende om eftermiddagen. Hun startede i B-opgaven med rundring, og jeg hoppede ind som figurant for 3 hunde der alle klarede det suverænt - hold da op hvor var de gode! Efter rundringen fik Jette C-spørgsmålet der var afstandsundersøgelse af hunde og derefter kørte hun direkte ind til ruinsøget. Det klarede de flot og var også vel igennem prøven - Stort tillykke !

Mandag var jeg lidt mat i koderne, men fik trænet alligevel. Grace skal til optagelsestest iaften sammen med de andre nye hundeteams i Århus, så lydigheden blev genopfrisket mellem driftsarbejdet. Hun er bare skøn at træne, vil så gerne arbejde og er super opmærksom. Valet trænede jeg også lydighed med, nu skal de sidste afslutninger på øvelserne til VM trænes ind. Det klarede han suverænt og var veloplagt. Vi arbejdede igen med at forbedre hans træk i bidarbejdet, der er godtnok 4-bens træk på efterhånden og han kæmper :o) bruger åbentbart også en masse energi for efter ½ times bidarbejde med meget træk var han bare træt og fandt en blød hynde at hvile på da vi kom ind.

7.10 Yes! Valet er en stjerne!!! Ihvertfald er han uddannet redningshund, har bestået prøven idag og jeg er bare så stolt af ham. Det er også Graces 9 måneders fødselsdag, så lige nu hygger alle 3 hunde med massive tyggeben - okay, indrømmet, det er nok mest fordi jeg er noget træt.....har tændt TV'et i soveværelset og vil nu hengive mig til at se søndagsfilm...udførlige beretninger om redningshundeprøven følger imorgen.

4.10 Uha tiden er gået.....har været syg, arbejdet, sovet og trænet :o) Sidste weekend i september var jeg på alletiders kursus, drift og figuranttræning med Kurt Verup. Det var simpelthen bare suverænt, vi var hundeførere med meget forskellig erfaringsmasse så Kurt måtte mestre formidling på mange forskellige niveauer, det klarede han suverænt. Kurset blev afholdt på Beredskabsgården i Randers, og deltagerne var alle tilknyttet redningshundetjenesten enten som nye, eller garvede hundeførere og instruktører. Jeg har herefter udnævnt Kurts bog; "Hund kend dine evner" til obligatorisk læsning på redningshundeudd. i Århus. Søndag regnede det fra morgenstunden og det praktiske arbejde blev strøget til fordel for mere teori.

Da jeg skulle lufte hund ved middagstid søndag , gik Valet en anden vej omkring nogle mure, end jeg. Da jeg kaldte på ham ville han skynde sig at skyde genvej ved at springe over murene............og endte i en 3,5 meter dyb skakt der netop var gravet og muret. Heldigvis var der endnu ikke støbt bund så der skete intet, udover at han stod dernede og jeg stod på jorden. Ole Berg kom hurtigt med en metalstige, lidt for kort men jeg kunne da kravle ned at den. Ole foreslog at jeg skulle tage Valet på skuldrene og gå op af stigen - det kunne jeg ikke, prøvede ikke engang...det er for stor en hund at bære på den måde når begge hænder skal bruges til at stabilisere hunden. Et bærestykke og redningsliner blev rigget til, Valet hejst op og redningsaktionen klaret med succes.

Det gav lidt diskussion om evnen til at bære sin hund jfr. redningshundeeksamen. Da jeg tjekkede prøven kunne jeg nu ikke finde noget om at bære sin hund på stiger, at kunne bære sin hund overhovedet og kun de 2 øvelser hvor hunden skal bæres ud, her er dog ikke beskrevet at det skal være af føreren alene.....tjek op med Beredskabet om krav til løft præciserede da også mandag at Arbejdsmiljøreglernes retningslinjer for løft skal følges, dvs. på ujævnt underlag og trapper intet over 11 kg!

Alligevel skulle jeg jo lige prøve at bære Valet på den måde mandag, og det er faktisk nemmere at bære ham over skuldrene - egentligt tror jeg også han slapper mere af der, gav sig i hvertfald til at rense mine ører nu de var i "arbejdshøjde" - men gang på stige med ham over skuldrene kan jeg stadig ikke klare :o)

Tirsdag til redningshundetræning fik jeg mulighed for at fortælle begejstret om weekendens kursus, og vise nogle af øvelserne. Trods min ihærdige indsats måtte jeg alligevel erkende at gamle hundeførere ikke nødvendigvis omsætter det i praksis som figurant efterfølgende :o(

Igår onsdag måtte jeg lige slagte 1 hane og 2 høns - Grace's drifter var lige løbsk (driftsstyrkende øvelser virker åbentbart hurtigt), hun var sprunget ind i hønsegården og havde forsøgt at genne hønsene sammen ved at nappe dem i ryggen....3 stk havde fået en kraftig påmindelse og lå og trykkede sig, med bare pletter i fjerpragten. Jeg hentede øksen og slagtede dem, ingen grund til at vente! Det var nogle fine kyllinger/ungdyr, og under slagtningen fik jeg forklaringen på hvorfor de ikke er begyndt at lægge æg endnu - de var smælderfede, tykt fedt væltede ud og fede dyr lægger ikke æg! Foderrationen til de overlevende er straks halveret. Begge hønsene blev straks kogt til en dejlig hønsekødsuppe med masser af efterårets gode grøntsager, hanen røg i fryseren til en lækker middag senere. Idag torsdag har ejg øvet nej hver gang Grace har interesseret sig for hønsene, men indtil videre kommer hun i hundegården hvis jeg ikke kan overvåge samværet med fjerkræet.

22.9 Det har været en rigtig træls uge, jeg har været syg af forkølelse så jeg har mest lagt vandret. Det synes hundene ikke er sjovt, så idag måtte jeg oppe mig og fodre altenativt; lækker dyrekallun blev gemt bagved, og der måtte arbejdes for at finde aftensmaden. Her finder Grace noget af det kallun der voksede på træer :o) men indimellem kunne hun ikke lade være med at lege, løbe hurtigt og springe Alle hundene søgte flot og måtte løse opgaver for at få kallunen frem, her har Valet fundet et lækkert stykke i et rør men da han løste gåden og væltede røret var Grace hurtigst og stjal hans mad inden han selv nåede at tage det bare ærgerligt!

18.9 What a weekend! Fredag fik jeg at vide, at de rådyr jeg skulle have kallun og indmad fra, ville blive slagtet lørdag.   Heldigvis havde jeg tømt den ene kummefryser for 14 dage siden og fået den gjort grundigt ren. Den blev sat på indfrysning og sat i stikkontakten - straks sprang den sikringen....jeg prøvede igen og igen, skiftede el-gruppe....intet hjalp. Lørdag morgen gik jeg igang med at tømme den anden kummefryser og fik den gjort ren. Samtidig prøvede jeg igen at få opstartet den første - den havde jo virket upåklageligt til for 14 dage siden, men intet hjalp??? Måske fugt i systemet, den fryser står nemlig i garagen. Lørdag kl 14 blev der ringer, de var næsten færdige med at brække dyrene og jeg kørte afsted at hente kødet sammen med Merete. Vi var hjemme igen 15.30 og arbejdede effektivt. Hurtigt var både fryseren i gangen og den i garagen fyldt, der var ikke plads til så meget som en fladfisk mere. Flot gået, klokken var kun 18 da vi var færdige. Da jeg havde højttryksrenset alle tønder, trailer og trillebør, prøvede jeg at starte fryseren igen, og det lykkes! Jeg hoppede tidligt under dynen, skulle op allerede 4.30 for at køre til udstillingen i Brøndby. Da jeg stod op, måtte jeg desværre konstatere at fryseren havde slået sikringen igen og jeg slog den fra.

Jeg kørte mod Brøndby kl 6, omkring Voldby og hente Julian der skulle på besøg i Næstved, og så ellers sydpå. Grace og Valet var begge tilmeldt, men Grace fik lov at blive hjemme - der var ingen grund til at tage hende med for at få at vide at hun er vokset fra hinanden lige nu. Valet var forventningsfuld og veloplagt, da vi ankom i god tid inden vi skulle i ringen. Jeg fik besøg af Anette og Curtt, der har bestilt en chezkisk hvalp, Andy, dejligt! Det er skønt at så mange interesserede hundefolk har fået øjnene op for denne skønne race og benytter muligheden på hundeudstillingerne til at få en god hundesnak. Valet og Satchmos Silo var første hunde i ringen, championklassen, og desværre blev vi igen slået af banen af Silo og så var den udstilling jo sådan set ovre . Vi blev dog til ved 16.30 tiden og fik kigget på nogle af de andre hunde, købt nogle 60 cm bidepøller (men der var ingen der solgte jern-apporter, øv) og hyggesnakkede. Valet er klar vinder som årets racerepræsentant med 5 x bedst i racen, så hans foto blev også taget af www.wiegaarden-foto.dk - de billeder er jeg nu spændt på at se, for Valet synes ikke det var spor sjovt :o(

Jeg var hjemme igen søndag aften ved 21 tiden, hvor Polle kom og hjalp mig af med noget af det kallun der ikke var frosset. Pigerne var MEGET glade for at blive lukket ud af hundegården, men jeg måtte skuffe dem, der var ingen sjove aktiviteter i mig søndag aften.

Mandag lykkes det mig at finde 2 kummefrysere, så kallunet kunne blive frosset - og samtidig startede en større forkølelse så jeg mandag aften næsten ikke kunne tale for ondt i halsen, nyste og pudsede næse i et væk. Bedre er det ikke idag torsdag, men stemmen er da kommet igen. Aftenens træning ved redningshundene var super, 2x2 figuranter i mørke huse med hundeføreren udenfor. Valet arbejdede flot, og markerede suverænt...ren succes. Majbritt havde lagt et spor til mig kl 18.30 som vi gik godt 21. Hun har jo læst i dagbogen at jeg har forsømt at lave venstre knæk, så dem var der mange af med meget roden rundt for at finde sporet. Det gik hen over grusvej, asfalt, cementplads og græs...et meget flakkende spor, men acceptabelt. Det er lidt svært at gå spor med en lommelygte, men ikke for Valet - hans næse er ikke afhængig af lyset. Vi aftalte at vi træner spor søndag, så fremmedsporene kan blive helt optimale. Vel hjemme igen fik alle 3 hunde dejlig kallun på gårdspladsen inden jeg hopper under dynen at pleje den pokkers forkølelse...atjuuu!!!

13.9 Onsdag synes jeg Valet skulle have fri, da han jo er trænet hårdt for tiden - det fik jeg sandelig at mærke torsdag hvor jeg måtte tage en pause fra skrivebordet og lave et feltsøg i laden. Søg i en utæt bygning er svært når det blæser, færten hvirvler rundt og er svær at lokalisere så Valet måtte arbejde koncentreret for at finde de 5 genstande. Det er skønt at se hvordan alt andet end færten bliver ignoreret, der arbejdes intensivt og jubii...der er den! Grace var også hyperaktiv, så selvom hun ikke er så rutineret i feltsøg endnu, skulle det prøves med meget sunlige genstande. Hun fandt 1. genstand uden hjælp og bar den flot ud til mig....og videre hen i hundehuset :o) Da jeg havde rost søgte hun glad igen, men nu var det sværere...det var ikke bløde genstande, men da jeg roste når hun snuste til apportbukken og plasticflasken, blev de samlet op og båret højt hævet ud til mig....skønt, skønt, skønt. Røskva fik selvfølgelig også et søg på 3 genstande, og hvis der er noget der ikke er svækket af alderdom, så er det hendes næse.

I aften har jeg trænet i Randers, først 2 figuranter i en uberørt ruin (dvs. ingen har gået på overfladen, figuranterne er sat ind nedenfra og det er 1. hund) dejlige svære skjul som Valet ikke havde prøvet før. Først Jens under betondække, og Valet halsede kraftigt og vandt bidepøllen der pludselig dukkede op i en betonsprække. 2. figurant var Ole som Valet ikke har prøvet før. Det var et svært skjul, han slog hurtigt på fært men havde meget svært ved at lokalisere den. Valet søget meget selvstændigt og koncentreret, jeg var ved at være bekymret om han var drænet - men pludselig havde han stedet, var drænet i drifter....skrabte i murbrokkerne og gik i svag halsgivning. End ikke bidepøllen fik ham op i drift igen, men søget og markeringen var ok, dog ikke til topkarakter for halsgivningen. Det giver mig en rigtig fin fornemmelse for, hvornår han er drænet og skal kaldes ind til en opladning med strygninger langs siden, ros og ny motivation til at søge - rigtig godt.

Dernæst gik Lillian og jeg i en bygning at lave kældersøg i mørke. Valet påviste 3 gange med flot og kraftig markering, bar bidepøllen højt og var grum stolt. Var specielt glad for at charme Lillian, hendes tæve er højløbsk og det havde Valet selvfølgelig lugtet forlængst. Det var også tydeligt da tæven skulle søge efter Valet, hun klæbede til mig og "flyttede halen" så jeg har også duftet dejligt at den fantastiske sheik jeg er hundefører for :o)

11.9 Mandag eftermiddag trænede jeg lydighed med Valet på sportspladsen bag gården. Han er godtnok fantastisk gående lige nu, håber det topper til VM :o) Vi lavede nogle lange fremadsendelser på langs af sportspladsen, så han virkelig kunne komme op i fart både, udad og på hjemvejen. Efter aftensmaden var der igen en periode med tørvejr, så jeg synes vi skulle ud at trave en lang tur - det har jeg forsømt på det sidste fordi Grace halter, men desværre betyder det at Valet's overlinje ikke er så flot som muligt - ergo travede vi en lang tur ud over markerne, og nåede lige hjem inden himlens sluser åbnede sig igen.

Vi havde lånt ruinanlægget i Herning til redningshundetræningen iaften, og kørte fra Århus 17.30. Det er altid spændende at arbejde i en ukendt ruin, og selvom jeg har set den 1 gang tidligere havde jeg ingen fornemmelse af hvordan den ville være at søge i. Der er nogle udfordrende skjul; under betonplader, i betonrum, under grus og selvfølgelig under murbrokker - alle usynlige fra overfladen. Det er altid spændende at se hvordan hundene reagerer når de ikke kan komme i kontakt med figuranterne, men Valet søgte fantastisk efter han havde entret ruinen ved at springe op på adgangsvejen af trækasser i forskellige niveauer. Først fandt han Christian i en stor bunke brokker, halsede flot og jeg bad Christian tale til Valet - han logrede kraftigt, lagde hovedet på skrå og lyttede stolt. Efter stor ros blev han sat i arbejde igen, søgte på Majbritt der var i et betonrum hævet over ruinen, Valet søgte ind, sprang op på rummet, ned igen og ind....færten var svær, kørte rundt men han lokaliserede den og markerede flot, med masser af ros fra figurant og jeg som tak. 3. figurant var Iben under betonplader, igen et svært søg hvor Valet søgte yderpunkter inden han kunne lokalisere færten og gøede. Iben roste flot igen og Valet var klar til sidste figurant, Karsten der var under gruset. Valet forlod området flere gange og blev kaldt tilbage, kunne ikke lokalisere færten og gav sig til sidst til at sandbade i gruset. Jeg gik ned af ruinen og afsluttede med en halsgivning på bidepøllen inden jeg lokaliserede årsagen til fejlen = Karsten  havde ikke lukket lågen til skjulet (!!!!)så ingen fært gik opad, al fært løb af røret ud af ruinområdet og lå bag muren hvor Valet havde søgt hen. Øvøvøv, træls med sådan en dum, og unødvendig, afslutning.

Karsten og Delta var næste team i ruinen, efter nogen tøven sprang Delta op og søgte forsigtigt rundt. Flakkede lidt mellem Majbritt og Christians fært inden han ved Karstens hjælp påviste Majbritt. Så blev der søgt på Christians fært og påvist 1 meter fra skjulet hvor Karsten mente det måtte være, Karsten gav bidepøllen og Delta var glad, fandt dog den helt præcise lokalisering da Christian også roste :o) sidste figurant var Iben og Delta søgte ihærdigt. Han søgte ligesom Valet yderpunkter, og arbejdede flot, påviste med meget flot og selvstændig halsgivning på den rigtige placering.

Figuranterne til Queen skal være kontaktbare, så jeg var i betonrummet hvor en sprække i muren giver mulighed for kontakt, og Christian kom i et nyt skjul med metallåg. Jeg så ikke søget, men hørte en flot, vedvarende og kraftig halsgivning kort efter Queen var startet i søget. Straks hun havde slugt kallunen gøede hun igen - og igen - og igen. Jeg var sværere at finde, jeg kunne høre at hun også var ovenpå betonrummet at søge, snuste i sprækken og gik i halsgivning, flot og vellykket søg!

Fausti er ikke stabil i halsgivningen endnu, så han fik en kort rundering i en bygning ved siden af ruinen, med Iben som figurant som sædvanligt. Vi ville forsøge at give kalllun som belønning for første halsgivning og dernæst plasticflasken at bære ud derfra ved 2. halsgivning. Det duede dog ikke, kallun er for lækkert til Fausti, han kan slet ikke halse når det er i nærheden, så kun plasticflasker at belønne ham med laaang tid fremover - men flot det lykkes at halse i helt fremmed område.

Generelt er jeg stolt af hundenes indsats idag, de arbejdede fantastisk i det fremmede miljø, og var lige så gode som hjemme - ren succes!!!!

Valet ville dog lige vise at træerne ikke gror ind i himlen. Da han blev lukket ud af bilen hjemme strøg han over vejen i fuld fart efter en kat - DET ER ALDRIG SKET FØR!!!! og jeg håber aldrig det sker igen. Det tager beslutningen for mig, han skal have en "udbruds-sikret" hundegård, for tænk hvis han gør det mens han er alene hjemme, og der er trafik på vejen....jeg tør slet ikke tænke på det.

9.9 Lørdag var jeg til Hallgren konference i Vejle, så alle 3 hunde blev lukket i hundegården da jeg kørte. Selvfølgelig var Valet på gårdspladsen da jeg kom hjem, smil, men jeg forstår ikke helt hvordan? Hundegården er forhøjet med hvide bånd mod gårdsiden, de ville være revet ned hvis han var sprunget den vej. Han er ikke kommet igennem laden til gårdspladsen, for alle udgange er lukket - tilbage er kun at han har forceret det 2 meter høje hundegårdselement bagud fra hundegården, er løbet udenom gården og er sprunget ind på gårdspladsen over lågerne??? Ingen naboer har set ham ude, men det er eneste rute der ikke er barrikaderet. Han var tydelig øm i ryggen iaftes, og gispede meget - en god gang massage fik løsnet det værste og han kunne slappe af igen, men nu må jeg lægge hovedet i blød om hvordan jeg kan bure ham sikkert inde - eller også må jeg acceptere at han vil gå på gårdspladsen når jeg ikke er hjemme!

Idag søndag lagde jeg et godt langt spor til Valet ved middagstid, først pløjet og harvet mark, dernæst ad asfaltvej og til sidst over en stubmark med udlæg (græs). Jeg huskede at lave venstreknæk, og det var virkelig svært for Valet da han skulle følge sporet 45 minutter senere, han havde ellers et flot opsøg i porten, fulgte sporet koncentreret og gik overhovedet ikke ned i tempo da han søgte på asfalt - men uha hvor noget rod i knækkene, jeg har virkelig kvajet mig ved ubevidst at lave højreknæk.

Det har været vidunderligt vejr hele dagen, omkring 20 grader og let vind (43 procent luftfugtighed) så Røskva og jeg tog på svampetur i Haxholmskoven. Der er godtnok tørt i skoven, men jeg fandt en lille klynge kantareller og snakkede højlydt om hvor fine de var så Røskva kunne blive interesseret. Straks blev hendes næse slået til og hun søgte ivrigt rundt efter de "fine nogen" - hun havde dog ikke mere held end jeg, det blev kun den lille portion men de smagte vidunderligt sammen med aftensmaden :o)

Da aftennyhederne lige var slut, så jeg min Nabo komme forbi ude på vejen, hun og Santos (Skt. Bernhard) var på aftentur, jeg fik løsrevet mig fra sofaen og skyndte mig efter hende sammen med Grace. Det var en dejlig tur i aftenskumringen, og hundene hyggede sig virkelig i hinandens selskab. Grace pilede pludselig afsted, direkte mod et punkt på en markvej længere fremme, og Santos efter hende. Da hun nåede derhen forsvandt hun.....rullede sig glad i et eller andet ulækkert! Hun var grov stolt da hun kom tilbage til mig, og stank afskyeligt! Da vi kom hjem gik vi straks til bruseren, den ulækre lugt skulle vaskes af så vi alle kunne nyde søndag aftens film.

7.9 Grace er vokset så hurtigt på det sidste at hun har fået vokseværk. Først ville hun ikke spise, blev tynd og begyndte at halte. Efter en grundig undersøgelse for andre årsager måtte jeg konstatere at hun har vokseværk. Nogle dages kallun måltider har sat gang i appetitten igen, og nu skal hun have det manglende calcium og mineraler som hun er kommet i underskud for i den hastige vækst i hendes store rørknogler. Lettest optageligt er "fordøjelige" ben, fx. ribben som kan knuses og optages i fordøjelsen, ikke store knogler som hundene ikke kan knuse. I aftes fik hun ribben fra rådyr, og idag fandt min flinke slagter i Hammel nogle fine ben til hundene. Straks jeg kom hjem, fik alle 3 hunde ben på gårdspladsen. Valet er hurtigst, han har ganske voldsomme kræfter i hans kæbe, dernæst Røskva der gnaver koncentreret og langsomst er Grace. Grace skal også nå at knurre af de andre, hævde hendes ejendomsret til benet. De andre hunde ignorerer hende, det er jo ren usikkerhed fra yngste flokmedlem. Idag kvajede hun sig dog, skulle lige understrege ved at løbe rundt til de andre og "skræmme" dem, desværre havde hun været så dum at efterlade benet og mens hun skræmte Valet gik gamle Røskva hen og hentede benet, øvøvøv. Meeeen, gamle hunde er jo også fair og omsorgsfulde overfor flokken, så da hundene blev lukket ind i gangen, leverede Røskva benet foran Grace igen :o)

6.9 Aftenens træning hos Redningshundene i Randers var simpelthen bare god. Første søg var i et flere-etagers hus. Valet påviste 1. figurant liggende på gulvet på 2. sal, jeg bankede i gulvet og ja, Christian var i et skab nedenunder. Vi gik ned på 1. sal så Valet kunne vinde bidepøllen og leg med Christian. 2. Skjul var svært, Pil var i kælderen hvor der var helt mørkt. Da mine øjne havde vænnet sig til mørket kunne jeg se Valets ihærdige søgearbejde, det er altid spændende at se hvordan hundens snude "hænger fast i" færten som opfører sig uventet hvor der er træk. Også ved Pil vandt Valet en legetur og bidepølle. Begge figuranter er bare helt suveræne; vi havde aftalt af belønningen skulle falde præcist når Valet bakkede i hans jagtfaser og var tilbage i standen - dvs. når han enten satte sig eller lagde sig mens hans halsede, timingen var perfekt!

2. søg var i ruinen, Valet tog hurtigt fært, men undrede sig såre ved 1. figurant - færten blev af vinden ført ind i en gammel metal-skraldespand, og Valet havde flere gange hovedet derinde for at se efter en person.....underligt, der var masser af fært, men ingen menneske. Valet søgte videre og lokaliserede færtkilden, med svagere fært, til en "skorsten" på et skjul. ". figurant var under betondække, og også her skulle Valet tænke for at komme tæt på figuranten, han er jo en stor hund med en dyb brystkasse så han kunne ikke umiddelbart finde nogle indgange under betondækket. Til sidst halsede han og ved min hjælp blev der plads til at han kunne kravle ind og få kontakt med figuranten.

Så kom Bent, og ham er Valet bare helt vild med. Bent gik i et ruin skjul og så skal jeg ellers love for der kom vedvarende halsgivning, ikke fordi der havde været noget i vejen med de tidligere markeringer men, Valet synes som sagt at Bent er helt suveræn at lege med :o) Det er også tydeligt når Valet har vundet bidepøllen efter trækkeleg, at han altid vender tilbage til Bent for at lege videre, igen og igen. Bent gemte sig derefter i noget bevoksning, og Valet farede afsted som skudt ud af en kanon, fandt øjeblikkeligt Bent og gav sig siddende til at standhalse. Bar højt løftet bidepøllen ud mens Bent fulgte efter og var så klar til dejlig leg igen. Jeg tror at grunden til at Valet bare elsker Bent er, at han godt må lege voldsomt - Bent bliver ikke bange for ham - når han skal lave trækkeleg er 4-hjulstrækket på Valet virkelig slået til, og så snart Valet vinder bidepøllen går han frem til Bent igen og opfordrer ham til at tage den :o) Skønt er også, at når legen er slut, løber Valet en sejrsrunde med Bidepøllen, lægger sig og er dermed helt slukket igen, jeg tager bidepøllen i lommen og vi går videre. Jeg ville gerne have at Valet bar bidepøllen ned til bilen, men når legen slutter er han er slukket, den er død for ham og ganske uinteressant. I bilen er det dog fedt at jeg har taget den med og ligger den i hans "hule".  Skønt, skønt, skønt og Valet er bare så selvfed når vi kører hjem efter sådan en god træningsaften.

5.9 Tirsdagens redningshundetræning var aflyst til fordel for et stormøde for frivillige, så jeg var mødt 1½ time før for at træne Valet på forhindringsbanen hvor vi finpudsede start og afslutning. Da jeg ville hente en ekstra stige bag laden, lettede Valet en hare - uha hvor er han dygtig til at stoppe, men han forstod nu ikke helt logikken -  hvorfor må jeg ikke jage den?

Vores lydighed gik også fint, han er ved at være helt på toppen og de små justeringer jeg har foretaget ift. VM programmet er helt på plads. En anden øvelse jeg træner ihærdigt er apporten, Beauceroner er jo ikke bærende hunde så der skal virkelig leges og køres drift med apportbukken. Det går langsomt fremad, Valet er let at tænde med er desværre begyndt at tygge kraftigt når han bærer tilbage, men han bærer - og det er det vigtigste, så må jeg arbejde mere med hans flokfølelse for at fjerne tyggeriet.

Jeg skulle lige prøve apport over spring, og jubii Valet sprang, apporterede og sprang tilbage lige så hurtigt som jeg kunne komme med kommandoerne :o) Så kom Majbritt og jeg ville vise hvor dygtig Valet er, men jeg er vist ikke trænet nok :o) Først glemte jeg at sige spring, så Valet løb korrekt omkring a-springbrættet og apporterede for at lave tilbagespring på kommandoen. Om igen, spring, apport og tilbagespring, flot når hundeføreren kan huske kommandoerne!

Iben og Majbritt nåede også at træne lidt lydighed og forhindringer inden mødet, Karsten lagde et kort spor som jeg nåede at se - desværre havde Karsten valgt at starte Delta mod vinden og jeg måtte skuffe ham med min vurdering; nej, Delta gik ikke spor, han flakkede i en 5 meter bred bræmme af alt for meget fært. Jeg gennemgik sporteori igen, og fastslog; medvind, ingen knæk og ro på.

3.9 Alle mine hunde bærer tydeligt præg af at weekendens hundearbejde ikke har inkluderet dem. Ved middagstid idag holdt jeg en pause i arbejdet og tog Grace med i skoven at gå spor. Det er første gang hun har prøvet at gå spor i det miljø, men det gik fint og hun fandt glad dåsemaden ved afslutning. samlede dåsen op og bar den højt løftet hen til mig for at få den åbnet :o) Efter sporet gik vi skovtur at kigge efter kantareller.....der var ingen??? Det forstår jeg ikke helt, i Løvbakkerne ved Herning kunne jeg både fredag og lørdag se hvor de poppede op af jorden i rask tempo, underligt vi er bagefter herovre.

Før aftenens møde i beredskabskredsen Århus, trænede jeg med Valet på græsplænen på Brandskolen. Lydighedsøvelserne til VM, dirigeringsarbejde med masser af løb og så lige et spor udenfor området som afslutning :o) Så var også begge glade og tilfredse! Det var jo 2 ud af 3 hunde, og Røskva fik lov at lede efter hendes aftensmad, kallun, i mørket bag gården da vi kom hjem. Så er den fryser tømt, og klar til at modtage de 70 dyre-kalluner jeg har fået lovning på når rådyrene skal slagtes her i september.

1.9 Uha 4.30 er godtnok tidligt når man er gået sent i seng, men jeg skulle køre 5.30 og kyllinger, hunhunde mv. skulle jo lige passes først. Christina er som altid den søde hjælp til at passe hunde når jeg er væk, denne weekend kommer Valet med men pigerne må blive hjemme. Jeg kørte omkring Beredskabscentret at hente dommeren, Ole fra Randers og ud til Løvbakkerne hvor figuranterne var klar. 7.30 var vi klar til at modtage første hund. Det gik forrygende, det er skønt at have gode figuranter der bare er professionelle både i mødet med hundene og i tilbagemeldinger til dommeren. Hundeførerne var klar og vi kørte 21 hunde igennem inden frokosten kom ud sammen med de nye figuranter - så gik det galt.

For det første var der kun madpakker til figuranterne og de 2 figuranter der ankom havde overhovedet ingen interesse i hundearbejde, den ene var så negativ så jeg sendte ham retur med det samme da Christian fra Randers var ankommet og gerne ville tage eftermiddagen. Jeg tog en snak med den anden figurant, han havde godtnok hund derhjemme men vidste intet om hundearbejde....sød "knægt", men vi kunne bare ikke bruge ham.

Heldigvis kunne vi låne Marianne, observatør fra Ålborg, til et par hunde, og da vi kun manglede 5 hunde + den løbske tæve hoppede jeg ind i skoven og Ole overtog selv afhentningen og instruktionen af hundeførerne. Det er selvfølgelig yderst utilfredsstillende at aftaler om "hunde-faste" figuranter ikke bliver overholdt fordi der går ministerflimmer i det hele, sekretariatet var ikke til meget hjælp hverken med at få lovet figurant frem eller med at melde retur. Heldigvis fik vi løst problemet så alle hundeteams fik ensartet kvalitet i konkurrencen og vi nåede ind efter afviklingen kl 16.20, lige i rette tid til præmieoverrækkelsen, undervejs nåede vi lige at finde en sodavand til at booste det lave blodsukker.

Søren Gade imponerede os alle med en flot, og anerkendende tale der tydeligt viste at han havde sat sig grundigt ind i området og havde formået at inkludere det han havde set i løbet af dagen. Der er vist ingen tvivl om, at vi ved flytningen fra Indenrigsministeriet over under Forsvarsministeriet, har fået en minister der både ser os som tjenestegren og ser Beredskabet som en vigtig faktor i det samlede billede. Tak Søren Gade for at du kiggede forbi, og for din anerkendelse og påskønnelse af arbejdet!

I dagens løb er der blevet udført meget flot hundearbejde i de 6 discipliner; ruinsøg, rondering, feltsøg, spor, færdighedsbane og lydighed. Det er altid spændende at gætte på vinderne,  i år vandt Bent Pedersen med Zippo den største anerkendelse som Årets Redningshunde. Stort tillykke Bent, du har igennem mange år lagt et stort, kontinuerligt og reelt arbejde i træningen af både Zippo og som instruktør i Randers, det giver resultater og vi andres anerkendelse med stående applaus er vores respekt og store forståelse for hvor stort et arbejde vi ved det er....GODT GÅET!!! Alle resultater bliver at finde på www.redningshunden-danmark.dk hvor Randers' andre flotte resultater også er at finde fx. Årets Redningshundeby.

Lørdag aften havde vi festmiddag, og forplejningen fra Randers havde sørget for masser af god mad til de tomme maver. Det er skønt af afslutte stævnet med god mad, masser af hundesnak og en svingom til levende musik. Flere hundeførere kom hen, skulle lige høre hvor de professionelle figuranter kom fra, skønt at også hundeførere i konkurrencesituationen kan se at det virkelig bare var toppen. Og ja, de er rigtig gode figuranter, og dygtige hundefolk!!! Klaus vandt faktisk VM i K9 hundesport sidste år, på et afbud da den Danske hund der skulle have deltaget blev skadet - Klaus sprang til, rejste til Texas med hans dejlige schæferhan Laguso's Irus Zakko og vandt VM på amerikanernes egen hjemmebane - SÅDAN!  Det var vist de færreste af os der festede hele natten, jeg måtte opgive 00.30, og gik ud som et lys da hovedet ramte puden. Jeg var indkvarteret sammen med Randersfolkene, og ja....de havde vist fejret de flotte resultater lidt længere, men ved 10 tiden søndag var alle hunde luftet, vi havde fået morgenmad, resultatlisterne var printet ud og næserne blev vendt hjemad - da var det dejligt at jeg kun havde 1½ times kørsel hjem til Haurum hvor sofaen kaldte :o)

31.8 DM for redningshunde åbnes officielt iaften. Jeg kørte til Herning kl 18 for at opmærke ronderingsbanen sammen med Pil og Christian fra Randers, figuranterne formiddag bliver Ann og Klaus fra PH Herning, superdygtige figuranter, og de kiggede også forbi arealet for at få de sidste aftaler på plads. Det er et svært område, 80 x 200 meter tæt skov i kuperet terræn, ganske uigennemtrængeligt og umuligt at overskue, så vi markerede en mulig midterlinje med minestrimmel - af denne linje kunne hundeføreren gå, ellers ville det være ned på alle 4 som hunden :o) Nærtliggende skovstier blev afspærret og markeret med skilte, så besøgende i skoven ikke ville forvilde sig ind på ronderingsbanen. Ved 21.30 tiden var vi tilbage på Beredskabscentret, lige i tid til dommermøde og stævneåbning, tidsplanen er presset da Forsvarsminister Søren Gade præmieoverrækkelsen kl. 16.30 inden han skal videre til et aftenarrangement. Jeg nåede Haurum til midnat, pakkede og kravlede i seng.

30.8 Valet lavede sin første fejlmarkering idag.....han skulle søge i et mørke hus (jeg var udenfor døren) og jeg kunne høre han væltede "noget" - kort efter begyndte han at kalde-gø, dvs. en høje tone end hans standhals, jeg gik ind og fandt ham gøende ved en væltet mannequindukke :o) Det var bare for spooky, et menneske der havde mistet sin fært! Da jeg kom hen til ham og samlede dukken op, var han klar igen og fortsatte søget efter et rigtigt menneske. Det var et svært søg, og tog lang tid hvor han ihærdigt fulgte færten ved sprækker i murene og i kroge ved dørene, søgte rundt og fandt yderpunkter i denne svære, hvivlende fært i trækken - endelig fandt han figuranten og standhalsede flot i mørket. Det var en sjov oplevelse, jeg vil prøve at få fat i en dukke til redningshundene i Århus.

Andet søg var i en flere etagers bygning, første figurant fandt han hurtigt i stueetagen og jeg gik ind i huset og roste ham, fik den bidepølle han havde vundet, og sendte ham videre. 2. figurant var meget sværere, jeg endte med at gå op på etagen da jeg kunne høre han gik meget rundt. Det forstyrrede ham nu ikke i hans ihærdige søg, han havde helt klart kredset færten ind men den var både tydelig ved væggen i en trappeopgang og ved døren ind til et skab. Han endte med at beslutte at døren måtte være tættest på og gik i flot halsgivning. Da jeg gik hen til ham valgte han at bruge en markering som han også anvender når han påviser brændt kød; han lagde sig ned og stirrede på døren mens han halsede - sådan viser han centrum af det areal han har indkredset når han søger brændt fært - og her ville han åbenbart fortælle mig at han markerede centrum af færten. Bag døren var Jens klar med bidepøllen, og så var succesen klar :o)

Øvelsen med at søge brændt kød, er indøvet efter at Valet og Røskva i maj 2006 blev alarmeret til at søge i en brænd hvor man manglede en person. Jeg forklarede selvfølgelig indsatslederen at vores hunde ikke er uddannet til at finde døde, men at jeg selvfølgelig ville gennemføre søget og se om mine hunde "slog" på fært og viste "anden adfærd". Efterfølgende har jeg trænet Valet på at søge forkullet svinekød i brandmiljø, både for at se om det er muligt (der er meget lidt fært i forkullede materialer, al vand er fordampet og i en brand bliver der frigjort alverdens kemikalie, dertil kommer et varmt miljø og høj forflygtigelse af fært) og afprøve om det vil kollidere med redningshundeuddannelsen. Det er meget svære søg, hunden springer ofte 2-2½ meter op i luften og "snapper" en mundfuld luft (den hastige forflygtigelse/opstigning) kredser langsomt færten ind men kan ikke påvise præcist, det er altid i en diameter på 2-2½ meter. Træningen på brændt kød har ikke gjort at Valet reagerer på fært af kød (har nogle gange trænet redningshundesøg med udlagte koteletter som distraktion, inden jeg brændte dem og lavede brandsøg) - I Danmark indebrænder ca. 90 personer årligt, og ved kraftig brandintensitet i længere tid er personen meget vanskelig at finde bagefter - kan personen ikke findes, går der 7 år hvor personen savnes inden  de efterladte (og ægtefæller) kan få personen registreret som afdød og et evt. bo kan gøres op.

29.8 Idag er en af de dage, hvor det bare har været rigtigt træls at være hund hos mig :o( Jeg skulle med det tidlige morgenfly til møde i Kbh. så alle hunde kom i hundegården allerede kl. 6.30 Jeg var først hjemme igen kl 19 og måtte trække på smilebåndet da jeg kørte ind i indkørslen : Trods mine ihærdige anstrengelser for at gøre hundegården "Valet-sikker" gik han som sædvanligt på gårdspladsen. Een af de gule haner havde også set sit snit til at desertere fra hønsegården og gik rundt om hegnet for at finde en vej tilbage - hvor er jeg stolt af Valet, at han hele dagen (det er måske da hanen er brudt ud, at han har forladt hundegården) har formået at dæmpe hans jagtinstinkt og har vogtet på "vores" hane så den ikke blev væk. Valet var meget glad da jeg kom hjem, lukkede hunhundene ud og fik fanget udbryderen. Desværre måtte jeg skuffe hundene og kørte kort efter igen - havde en frisøraftale i Hammel, og skulle have rettet lokkerne inden weekendens arrangement :o) Glæden var stor da jeg kom hjem til aften, og trods den manglende aktivitet idag har hundene fint forstået at jeg er træt - de ligger nu rundt om min seng og hviler, glade for at alle flokmedlemmer igen er samlet - imorgen må jeg råde bod på denne kedelige dag, med at lave nogle sjove aktiviteter.

28.8 Det har været en helt fantastisk træningsaften ved redningshundene, alt gik simpelthen så flot med det 3 fremmødte hunde. Jeg kom allerede kl 18 og nåede at træne seriøst lydighed med Valet :o) Jeg har opdaget at jeg kan nå at deltage i VM for franske hyrdehunde i år (sidste år var der mødepligt til et arbejdsarr.) det er i Sydtyskland weekenden efter redningshundeprøven. Meeen, der er enkelte øvelser der er anderledes en redningshundenes lydighedsprogram, så der skal trænes seriøst med øvelserne og trænes  om i ugen mellem prøven og VM - lidt af en udfordring, men uha hvor gik det godt i aften :o)

Så var der lidt snak med Mingo, tidl. hundefører, der imorgen flytter til Sjælland, og Peter fra støttepunktsberedskabet - det var før de blev alarmere med en kørsel1....gad vide hvad der er sket ?. Iben og Karsten ankom og træning skulle planlægges. Først skulle Karsten gå et motivationsspor mens Iben gik lydighed og jeg var på forhindringsbanen. Derefter lavede vi dirigerings/trækkerarbejde med hundene på den store plæne - afsluttende med rondering i krattet. De frivillige i "støtten" var supergode da Queen så sit snit til at stikke afsted på besøg hos dem; "Kan du SÅ komme hjem!!!!!"

I ruinsøget arbejder vi med noget forskelligt for hver hund. Queen får dejlig kallun som godbidder og jubii......hendes halsgivning er ikke længere tøvende og afbrudt, og der er ikke noget med at lave overspringshandlinger og spise ukrudt. Delta fik bidepøllen ved 1. figurant og en kallun-rest for første gang i hans liv, ved 2. figurant - han laver flotte halsgivninger men skal fastholdes så han ikke forlader figuranten og går tilbage til Karsten. Valet lavede bare et flot søg, jeg havde bedt Iben/Karsten om at finde nye skjul så der var gl. fært i de tidligere anvendte skjul - og så jeg ikke vidste hvor de var. Valet fandt hurtigt Iben og "vandt" bidepøllen i let trækkeleg, så søgte han en del ved det brugte skjul - til han var sikker på der ikke var nogen, søgte hurtigt opad i ruinen, over muren og vovvovvov så var Karsten også fundet. Flot, effektivt og juubii...ingen tøven før hals givning og så bar han endda bidepøllen med ud af ruinen (beauceroner er ikke bærende hunde, så han plejer at spytte den ud så snart den er "død" - har arbejdet MEGET med hans bærefase)

Da jeg kom hjem til Haurum lå der en glædelig mail fra Stan Musil i mailboxen, en dansk mand der kontaktede mig søndag om de chezkiske beauceronhvalpe kommer imorgen på barselsbesøg hos Cherry i Prag :o) Det er simpelthen vidunderligt, jeg håber der kommer en af Cherrys skønne hvalpe til DK når de er klar til at flytte hjemmefra i oktober. Der er lagt billeder af hvalpene ind under hvalpeannoncen - og der er mange flere på Cherrys egen hjemmeside.

26.8 I eftermiddag fik vi besøg af min niece Ida, min nevø Mads og min lillebror Jens der skulle kigge til den VW transporter han har haft stående her et par år. Det var dejligt for gamle Røskva, hun gik med på legepladsen at passe på Ida og Mads og Ida var den dygtige hundefører der passede på at Røskva ikke blev væk  mens far Jens skulle gøre bilen flytbar Bilen skal sælges nu, da den skal flyttes fra min gl. møddingsplads hvor der skal støbes fundament til gæstehundes løbegårde. Det var rigtigt godt af få en snak med lillebror, der ved meget om etablering af hundegårde og hundegårdselementer. Jeg havde egentligt besluttet at mine nye løbegårde skulle etableres i pulverlakerede elementer, sorte, så det æstetiske indtryk ville være i højsæde - nu er jeg i tvivl da Jens ikke mener at pulverlakeringen vil holde, han synes hellere jeg skal vælge det galvaniserede "look" og så få lavet en port der også er galvaniseret i stedet for at lade en sort port diktere farven. I formiddag talte jeg med Stan Musil, den Chezkiske beauceron-ejer der ventede hvalpe. Cherry nedkom torsdag d. 23.8 med 5 F og 4 M hvalpe, og både Cherry og hvalpene har det godt, hvalpene trives og har allerede taget 100-150 gr. på af Cherrys gode mælk. Stan sender mig billeder snarest, så vi kan følge hvalpenes udvikling. Hvalpeannoncen kan ses her

25.8 Onsdag fok redningshundene en glædelig meddelelse; da jeg blev involveret i året DM for redningshunde skrev jeg til forsvarsminister Søren Gade og forespurgte om han vil deltage i arrangementet. Han har nu svaret at han med glæde vil overrække præmierne til de vindende hunde lørdag aften inden festmiddagen - skønt at han kommer og værdsætter vores store arbejde, og får indblik i hvad vi egentlig er for nogle og hvad vi kan!

Torsdag var jeg i Randers at træne rondering og spor - ikke just ønske discipliner når man har meget ondt i ryggen, men alligevel dejligt da jeg først var kommet afsted. Lillian hjalp mig med at lægge 2 fremmedspor og det var spændende, det er længe siden at Valet har fået et fremmedspor og det var tydeligt da han søgte det første, 2. spor gik noget bedre men ikke perfekt; han gik over et knæk og havde travlt med at snuse efter anden interessant fært, temperatur 20 grader, luftfugtighed 89.8 (næste generation bliver født med gæller hvis det fortsætter). Ronderingen var også noget rod, han gik ikke i hals før han blev opfordret og lavede overspringshandlinger med at snuse og tisse - det er altså ikke særligt godt at træne når man "går som en ko" og er i dårligt humør grd. smerter.

De dårlige spor torsdag, gjorde at jeg fik lagt spor til Grace og Valet fredag på sportspladsen. Jeg gik med Grace straks, og det går fremad - hun søger, men ikke koncentreret. Valet fik sporet efter 45 minutter, og søgte fint, klarede de 2 x 90 graders knæk til UG, men cirklede lidt for at finde det på 45 grader. Jeg kom til at tænke på, at jeg har en tendens til at knække til højre, jeg må være obs på at lave flere venstre knæk.

Vores kyllinger er stadig til stor fornøjelse, men kloge er de ikke. For at lokke dem indendørs at sove om natten, måtte jeg lave et A-skjul med siddepinde - det er rigtigt godt at sidde i om dagen når det regner - men om natten sidder de gule stadig på rad og række ovenpå hønsehuset og de blå ligger i en bunke under siddepindene i skjulet :o( Kyllingerne ser dog ud til at trives, de har fået mere farve og mere krop. Dette er et billede af hanen sidste fredag og sådan ser han ud idag, 1 uge senere Nu kan han også gale flot, og starter tidligt om morgenen - dejligt!

I eftermiddag har alle hundene og jeg været med Merete og hendes dejlige WSS Offelia i Hinge Søbad Grace og Offelia legede rigtigt godt sammen dejlige fangelege og skønne badeture Offelia skulle trænes i vandapport, og det var så spændende at Grace også ville være med Offelia er dog helt klart den dygtigste apportør men Grace skulle også lige prøve Indimellem blev der øvet svømning og imens kunne Valet også lige prøve at vandapportere når han ikke lige stod og slappede af sammen med Røskva i lavt vand og iagttog vandpjaskeriet . Mens jeg var ved at frottere mine hunde, lavede Offelia lige et flot søg efter en gemt apportbuk i budskadset - og selvfølgelig bar hun den flot tilbage til Merete

21.8 Ups jeg har helt glemt at skrive, i denne måneds udgave af "vi med hund" er der en artikel om Queen og Iben fra redningshundene i Århus.

Ved redningshundetræningen i aften fejrede vi først Karstens 50 års fødselsdag i fredags - Stort tillykke Karsten! Vi planlagde de næste 5 ganges vedligeholdesestræning, hvad vi vil lægge vægt på ved de enkelte hunde og hvilke succeskriterier vi har. Det tog lidt tid, så aftenens træning blev kort men effektiv, heldigvis havde jeg nået at træne lydighed og dirigering med både Grace og Valet mellem 18 og 19.

Først lavede vi basalt sporarbejde med Delta (labrador formel1); Karsten gik med Deltas bedste bidepølle 40 m rundt om et hjørne. tilbage til Delta og sætte ham på sporet, Delta søgte lidt forvirret - er ikke trænet i spor - men han fandt bidepøllen ved afslutningen, jubiii...... så tog jeg bidepøllen og gik ind i højt græs mellem beplantning, trampede et tydeligt spor og lagde bidepøllen ved afslutningen. Nu vidste Delta hvad det handlede om, og der var fart på i den brede bræmme af dynefært - stor succes med kæmpe sejrsrunde for at vise bidepøllen. Det er Karstens hjemmearbejde til næste gang, at få lavet mange så motivations-spor, og gå dem straks så Delta får meget fært at arbejde i, glem alt om at hunden flakker og har for meget fart på - den næste uge skal han bare præges på færten, så bliver det sværere senere.

Queen (amstaff) skulle styrkes i hurtig og kraftig halsgivning på skjulte figuranter i ruinen. Jeg var figurant og supergodbidderne var kallunstrimler. Første hul skulle Queen lige tilskyndes, jeg lod en strimmel kallun kigge op over kanten, Queen gik i hals og fik et stykke kallun, men det var ikke nok - straks det var slugt startede hun hals igen og fik lidt trække leg med kallunen. Jeg kravlede ud og ind i et andet skjul. Der gik det straks hurtigere, Queen gik i flot standhals med det samme og vendte tilbage med fornyet halsgivning så snart belønningen var fortæret. Efter afslutningen kravlede jeg ud og løb over blandt nogle containere til en rundering. Queen pilede efter, men havde lidt svært ved at finde mig da jeg stod højt på nogle rør. Da hun fik lokaliseret færten glemte hun helt at hoppe op (det gør hun ellers altid for at undskylde hendes halsgivning på forhånd) og gik i standhals så snart hun havde fundet fodfæste på de glatte rør.

Fausti (tysk pincher) skal styrkes i halsgivning, han er den høfligste hund jeg kender og har i 1½ år dæmpet sig selv så effektivt at han kun "synger" - det skal der laves om på, og plasticflasker med pølser i er det eneste Fausti tænder helt på. Vi træner med samme figurant, og kun een hver gang. Iben løb med flaske ind i et mørkt hus - og Fausti pilede efter, og jubii han bjæffede hele vejen. Vi skyndte os efter og mødte Fausti i døre på vej ud, men uden flaske....hvad var der sket? Han havde slet ikke fundet Iben, men da hun bankede på flasken pilede Fausti tilbage og bjæffede lystigt - Vidunderligt, nu har vi knækket koden og så er det bare at få det stabiliseret!

Valet fik et ruinsøg i den høje ruin, med meget afledningsfært. Det var et flot søg, og ingen fejlpåvisninger i de tomme men færtfyldte skjul. Iben var rigtig god til at gøre bidepøllen levende da Valet gik i flot standhals. Jeg lavede dog den fejl at bruge et skjul med "skorsten" så han kunne ikke vende tilbage til figuranten og lege, det udløste frustrationstissen og først da han så at Karsten og Majbritt kom op i ruinen samlede han bidepøllen op igen og bar den højt løftet ud af ruinområdet. Næste gang må jeg huske at bruge et skjul der kan afdækkes helt så han kan få leget med figuranten.

Grace er stadig i indlæringen af figurantarbejdet. Først en prøve-gøen af Majbritt, og derefter løb Majbritt over i en bygning at gemme sig. Grace pilede efter og jubii....hun gik i hals mens hun løb de sidste meter til figuranten og blev der flot og halsede selvom jeg trak tiden inden jeg nåede frem. Vidunderligt, Grace er et levende bevis for hvor dygtige vi er blevet til at opbygge figurantarbejdet og styrke hunden. Næste gang skal vi prøve at belønne på jorden da Grace springer op, ikke fordi hun er usikker på figuranten men fordi hun er tændt, så belønning på jorden er en dejlig ukompliceret metode at afprøve for at holde hunden nede.

Da jeg nåede hjem, ville jeg lige tjekke kyllingerne. De har de sidste nætter sovet hhv. ovenpå hønsehuset og i en klump på jorden. I eftermiddag nåede jeg at bygge et nyt A-formet skjul med siddepinde under taget - det kunne måske lokke dem under tag om natten, men nej...de gule sad på rad og række på taget af hønsehuset og sov, og de blå var stadig i en klump på jorden men dog under taget i skjulet. Det ender med jeg bliver nødt til at lukke dem ind i stalden for ellers får de da lungebetændelse af regnvejret....kyllinger er ikke kloge, men til gengæld meget underholdende at iagttage.

Grace er også sjov at iagttage sammen med kyllingerne. Hun har forstået at det er vores og at hun ikke må drille dem - men det er altså sjovt hvis man kan få dem til at bevæge sig :o) Så jeg har flere gange iagttaget hende når hun tror hun er ude af opsyn. Så står hun foran hegnet og iagttager en afslappet kylling der hakker i jorden. Først kigger hun over højre skulder mod stuehuset - ingen. Så kigger hun over venstre skulder mod stuehuset - ingen - og så VOVog hønen hopper forskrækket, og jeg må erkende at jeg heller ikke kan lade være med at grine af den lille slyngel. Bagefter slendrer hun stille væk og ser ganske uskyldig ud hvis jeg åbner et vindue :o)

19.8 I ugens løb skulle der bores jordbundsprøver udenfor byen, og det valgte teknikeren at gøre oveni et TDC-kabel, så Haurum har været ganske uden kommunikation med omverdenen.

Jeg har været i Løkken at købe kyllinger, der nu går i en imidlertidig hønsegård midt på gårdspladsen så hundene kan se dem an inden kyllingerne får lov at gå frit bagved gården. Både Røskva og Valet har haft høns tidligere, Røskva snuste bare til færten og har siden ignoreret dem. Valet skulle også lige snuse hvad det var, hvorefter han gav sig til at patruljere omkring hegnet - da jeg havde høns sidst, viste hans hyrde instinkt sig også tydeligt, han ville helst have at hønsene stod i et hjørne på gårdspladsen så han havde styr på dem....det var hønsene nu ikke helt tilfredse med, så de smuttede indimellem ud fra gårdspladsen og gik på opdagelse uden deres barnepige. Grace skal til at lære at omgået høns, og derfor er samværet overvåget. Hun er meget interesseret i dem, og fandt igår ud af at hvis hun gøede så bevægede de sig - det er blevet stoppet, jeg vil ikke have at hun driller! Nu går hun bare rundt og kigger på dem og Valet har overladt vogteropgaven til hende. Kyllingerne er orpingtoner og 16 uger gamle, dvs at de er allerede på størrelse med almindelige høns og bliver så lidt større som fuldvoksne. Det er en meget rolig race, der ikke basker og løber rundt - de kan heller ikke flyve, men fredag aften fandt nogle af de mest fremmelige ud af at de kunne hoppe op på hegnet og balancere der inden de smuttede udenfor. Så måtte de fanges igen, og nu bliver de pænt i hønsegården. Der er åbentbart en intelligens forskel på farverne, da det regnede gik alle de gule i tørvejr og de blå stod og trykkede sig udenfor. De gule er ældst og noget større end de blå. En af de 2 gule haner eksperimenterer allerede med at gale, uden den store succes trods store anstrengelser - han stritter med alle fjerene på halsen mens han kommer med et sjovt kykkelikyy. Når det sker stopper alle hundene op og kigger interesseret, hvad sker der dog?

Lørdag gik jeg og ryddede op i udbygningerne hele dagen, og cyklede derfor med Valet inden aftensmaden for at tage toppen af hans energi. Det var en skøn tur, men desværre med så meget trafik at jeg ikke ville lade ham løbe frit. Da aftenroen havde sænket sig, gav jeg ham en god gang massage for at løsne evt. ømme muskler - Åhh hvor han elsker det, bliver som en klat smør i hænderne på mig og nusser kærligt mine ører til gengæld.

 tidligere oplevelser er beskrevet i

Dagbog side 3

Startside | Om mig/about me | Hunde/dogs | Redningshunde/SAR K9 | Her bor vi/contact | Dagbog/diary side 1 | Guestrooms | Puppies 2009
Senest redigeret: 18. juni 2009.