socialisering Startside | Links

Om mig/about me
Hunde/dogs
Redningshunde/SAR K9
Her bor vi/contact
Dagbog/diary side 1
Guestrooms
Puppies 2009

Sidste nyt er i dagbogen!

13.06.2009 International udstilling i Vejen, DK. Grace ny Dansk Champ. og bedst i racen; BIR (BOB), Valet BIM (BOS)

http://galleri.beauceron.dk

Puppies planned for summer 2009 Puppies 2009

 

 

 

 

16 uge

Nu er DCH gået over på aftentræning i sommerhalvåret, så lørdag trænede vi bare herhjemme. Græsplænen skulle slås for første gang, og jeg havde aftalt med Polle at han tog startpistolen med så vi kunne få skudt for Grace. Vi gik ned bag staldene da det var 9mm. og det kan godt slå voldsomt igen fra bygningerne hvis vi havde skudt på gårdspladsen. Røskva var lukket ind for hun er blevet skudfølsom på hendes gamle dage, Valet og Grace gik med og søgte livligt rundt efter godbidder. De var begge fuldstændig ligeglade med skuddene, skønt det også er i orden nu. Det er jo Grace's 16. leveuge, og dermed sidste uge inden socialiserings "vinduet" lukker, så det er med at spotte de ting jeg har glemt at præsentere hende for. Hendes forhindringsbane er blevet suppleret med nogle jernplader der larmer, dem tog hun også i stiv arm. Polles plænetraktor var heller ikke frygtindgydende, så jeg tror jeg har været omkring de vigtigste elementer i socialiseringen. Valet og jeg kørte ud til Julian at lave et par hurtige runderinger. Der var naboens æsel kommet på marken, underlig skabning og vist ikke helt ufarlig tænkte Valet da den begyndte at skryde. Han stod længe og iagttog den uden helt at kunne definere dens fært. Lørdag aften gik Grace og jeg tur sammen med Anton/Christina udover markerne, Anton fandt en kæmpestor gren at bære, og Grace var tilpas imponeret af supermanden :o)) Nu har Grace jo aldrig helt været en lille ydmyg hvalp, men jeg synes godtnok hun er blevet skrap, hun larmer vildt, knurrer og gøer, når hun leger med Anton.....og så bliver han ikke engang bange. Jeg kan se jeg forsømmer lidt at fortælle om al den almindelige vedligeholdelsestræning jeg laver med hundene, det råder jeg så lidt bod på nu: Søndag startede jeg med at lægge et 500 m spor med 3 x 90 graders, 1 x 110 graders vinkel og en bue, så kørte jeg hjemmefra i 2 timer og kom tilbage at gå sporet som da er ren ID fært, luftfugtighed 42.8, temperatur 14,5 grader, da Valet havde søgt 100 skridt, placerede jeg en afslutning til Grace, som jeg gik spor med umiddelbart efter, dvs. at Grace gik Valet's spor på dynefærten + en kraftig ID fært af mig, 2½ time gammel. Da Grace var afsluttet gik vi en anden vej og lagde spor til Røskva som søgte det 1 time efter, dvs. hun gik på forrådnelsesfærtenogså kaldet bakteriologisk fært. Røskva går så roligt og koncentreret, at jeg kunne nå at tage fotos af hende undervejs, Valet har noget mere fart på og røg af sporet nogen gange i den hårde blæst der var på de frie marker, Grace skal hele tiden støttes. Røskva fik selvfølgelig også en dejlig afslutning :o))Efter sporsøget var der soignering, dejligt at vejret er blevet så godt at det kan foregå udendørs - de hår jeg strigler af kommer jo heller ikke ind på gulvene. Jeg soignerer altid hundene mens de står på en forhøjning, idag ovenpå 3 små paller. Det giver både en bedre arbejdshøjde for mig, og giver mere ro for den hund der er under behandling - hvis det sker på jorden går de andre hunde i vejen og synes jeg skal skynde mig at blive færdig så det kan blive deres tur. Jeg strigler altid hundene igennem med karte - tættekam og blød børste, tjekker tænder og klipper kløer. Det er lige meget om kløerne trænger, der bliver altid klippet en flis af. Røskva er jo en gammel dame så hun slider ikke hendes kløer så grundigt mere, og samtidig ser det ud til at både pels og kløer vokser kraftigere på hende i hendes alderdom. Tidligere opførte hun et show af dimensioner når hun skulle have klippet kløer, hylede så det lød som om jeg torturerede hende - men efter jeg er begyndt at gøre det flere gange om ugen, har hun opgivet showet og venter bare på hendes efterfølgende godbid. Og så elsker hun bare at blive striglet, producerer rigeligt med underuld så der altid er en årsag til soigneringen, og er ganske og aldeles "vil-døv" når hun er færdig og skal gå ned :o)). Jeg talte med et naboer mere idag, én der havde haft "fornøjelsen" af at deres hund var blevet overfaldet af rottweileren på deres egen grund, ejeren havde overset at hunden var ude da han gik ind på grunden med rottweileren - og en anden der havde oplevet at de 2 unghunde havde rendt rundt ovre på hans grund,  han kunne i øvrigt fortælle at unghundene var flyttet til byen, de boede til leje ved siden af rottweileren, det var derfor at stakittet mellem de 2 grunde var blevet fjernet - han var noget bekymret da de 3 hunde ofte sloges, og ejerne vist nærmest synes det var sjovt mens de så på. Mandag gik der lidt rod i min planlægning, jeg havde regnet med at køre på brandskolen at træne lidt forhindringsbane - i stedet blev det sportspladsen....denne gang uden chikaner. Jeg lavede lidt afpudsning af lydigheden, fri ved fod gang/løb med afpudsning af præcise, perfekte, placeringer - stå under løb, dæk under løb, afdækning på afstand og så dirigeringsøvelser. Hvis jeg trækker rondering af naturområde som B-spørgsmål på lørdag er arealet ca. lige så stort som sportspladsen (80x200m) så det var godt at få trænet at Valet's udslag når helt ud til kanten...idag var der plasticlåg med godbidder i nogle af udslagene. Men, uha hvor var han dog forpustet da han afsluttede "her" og blev bedt om at halse.....jeg mener ellers han er i god kondition, måske spiller de vidunderlige 24,5 graders varme lidt ind. På legepladsen øvede vi lidt forhindringer, bl.a. vippen der godtnok er lidt smal, spring over forskellige forhindringer og balanceøvelser. Derefter samlede vi alle plasticlågene ind og legede lidt med bold og bidepølse. Hjemme på matriklen igen afsluttede vi med spring op på høje forhindringer, der oveni var "usikre" (paller der stod skævt, så jeg måtte støtte dem) og gang på stige.....ikke Valet's livret. Det er lidt underligt, at både Røskva og før Freja, der jo er/var broholmere og dermed knap så atletisk byggede som beauceronen, var helt fantastiske til at gå på stiger o.a. svære forhindringer - Valet gider det bare ikke, det er en dum øvelse og han kan ikke se logikken i det. Andre forhindringer er han ellers sej til, beauceroner er meget atletiske hunde, der elsker at bevæge sig, løbe og springe - hvilket også allerede mærkes tydeligt på Grace. Tirsdag aften på brandskolen. Jeg gik først lidt hyggetræning med Grace på forhindringsbanen, tunneler og balanceøvelser. Derefter lydighedsøvelser på den store plæne, lineføring, plads, sit og dæk. Hun er rigtig dygtig til at følge mig og holde kontakt, læser fint de små signaler forud for opstandsninger, venstre/højre drej og omkringvendinger. Så øvede vi fremadsendelser, på større og større afstand og med omhyggelige placeringer, tegngivning med armen og kommando. Afslutning med indkald "her". Derefter gik jeg lidt lydighed med Valet, fri ved fod, temposkifte og præcisering af placeringer. Dæk, stå og sit under gang og afsluttende med dirigeringsøvelse i zigzag på den store plæne og til sidst en enkelt på langs. Derefter lagde jeg godbidder til Grace igen, hentede hende i buret og lavede en fremadsendelse i hele plænens længde - super!!!! hun pilede afsted i den udpegede retning og drønede tilbage med ørene blafrende i vinden. Det er virkelig en øvelse beauceroner elsker, der er fart på! Aftenens træning var først rondering i tættere bevoksning med 2 figuranter, dernæst søg i den høje ruin med bidepølse-leg med figuranten og afslutningsvis bygningssøg med 2 figuranter hvor hundeføreren blev udenfor til første figurant var tydeligt markeret. Dette er et søg der virkelig viser hvor langt hundene er nået, usikre hunde søger ikke når døren til føreren bliver lukket. Vel hjemme i Haurum igen er Grace bare frisk, jeg har lige sat og grinet højt; hun har gøet af Valet et stykke tid, fordi han har et lækkert kødben....rigtig irriterende at høre på, og Valet kom over til mig for at sladre. For at få min opmærksomhed lagde han kødbenet på gulvet og placerede hovedet i mit skød. Vupti havde Grace stjålet kødbenet, men nu var gode råd jo dyre, hvordan kunne hun beholde det? Hun kravlede resolut ind under sofabordet, og der er bare ikke meget plads til hende :o)) Onsdag var det kun Valet der blev trænet, da jeg har lavet en forkert bevægelse tirsdag med ondt i ryggen som følge. Det er skønt at mærke, at han er ved at være på toppen i træningen, han fungere simpelthen bare bedst når han bliver trænet hver eneste dag. Ryggen er ikke blevet bedre torsdag, så jeg måtte en tur til kiropraktoren og efterfølgende holde mig i ro resten af dagen. Det gjaldt bare ikke Grace, hun var ganske uudholdelig af indebrændt energi - så efter at have iagttaget en tiltagende frustration hos både Valet, Røskva og jeg over hendes faren rundt med højlydt gøen, gik jeg på sportspladsen at træne med hende ½ time. Ved passage på grusvejen til sportspladsen opdagede rottweileren at jeg gik der og gøede højt.....hvor må den være stresset af al den "hundetrafik" der er i byen, for al aggressivitet bunder jo i angst. Grace var bare SÅ dygtig, vi lavede en flot lineføring, med mange opstandsninger, vendinger og drej. Sit er så meget på plads at jeg kan trække mig et par meter væk. Dæk begynder hun at forstå, og kommandoen "her" er fuldstændig på plads. Vi lavede nogle lange fremadsendelser, når først hvalpen har forstået øvelsen er der ingen grund til at arbejde på korte afstande. Indimellem legede vi fangeleg med hendes bold i snor, den er bare skøn og jeg håber at kunne træne hende til en bedre bærefase end Valet's (han gider bare ikke bære) hvilket er lidt af en udfordring da hun også spytter "byttet" ud så snart det er "dødt". Hjemme igen startede hun igen i højt tempo (suk) men så talte Røskva med STORE BOGSTAVER, hvilket sker meget sjældent, og så blev der ro. Fredag er der heldigvis rimelig ro på ryggen, men da redningshundeeksamen er lørdag var det ren hyggetræning med Valet, et par fremadsendelser, lidt halsgivning og let "fri ved fod" arbejde, bagefter pakker jeg kurven til imorgen, lægger vand på køl - og en flaske "boblevand" jeg håber at få brug for - og tjekker op på det hele så jeg er klar til afgang imorgen tidlig. Eksamen er i uniform, så den lyseblå skjorte falder for kontrollen og må i vaskemaskinen inden den og de blå bukser skal have en tur med strygejernet. Indsatsuniformen skal bruges under ruinsøget og er klar i bilen - uha det bliver en varm oplevelse imorgen.

15 uge

Lørdag var ikke DCH dag i denne uge, da jeg var kursusleder hele dagen på arbejde. Vejret var vidunderligt og hundene var ude hele dagen i hundegården - troede jeg - da jeg kom hjem var Valet på gårdspladsen og de andre 2 i hundegården. Det er ganske rigtigt hvad der mange steder står som karakteristika for racen; de accepterer ikke at være buret inde, så selvom hundegården efterhånden er sikret på alle måder, så er Valet alligevel på gårdspladsen når jeg kommer hjem. Der vil han så til gengæld gerne være, og bliver pænt bag lågerne ud mod indkørslen mens han passer på territoriet. Til gengæld var der fællestræning DCH Hammel/Galten/Hinnerup søndag så der blev trænet igennem. Valet var med til kl. 11 hvor jeg kørte hjem og hentede Grace. Vi var på et hvalpehold hvor de øvrige var 6-10 mrd. Det klarede hun dog i stiv arm og vi fik fint udbytte af at lege rondering (at løbe ud til en flink træner, og få pølser), lineføring (hun er bare så nem at gå med, og holde kontakt til) vi øvede sit og stå, men har ikke helt fat i dæk endnu. Fremadsendelse er sjovt, men det er underligt vi går ud at lægge pølser på låget og går derfra igen :o)) Så øvede vi springbræt, hvor Grace fik hjælp af træneren til at komme op og selv gik ned, afslutning foran til et 13-tal. Allersidst fik vi en indkaldsøvelse over lang distance - rigtig godt! Hjemme igen skulle jeg lige hen at se til Christinas hest der har fældes helt bar i sadellejet - det er heldigvis bare en almindelig fældning grd. temperaturskiftet, men det kunne jo have været mider, lus, svampeinfektion eller andet grimt. Da jeg kom hjem var Grace klar igen, det er da utroligt så meget energi hun har!!!! Christina havde lovet at være figurant for Valet til aften, vi øver afstand til figuranten, og da fik vi virkelig en grim oplevelse. Pludselig kommer 3 store sorte hunde (rottweileren jeg omtaler i uge 13 + 2 blandingshunde højere end Valet) væltende ind på sportspladsen uden liner og sammen med 3 børn. De står øjeblikkeligt omkring Valet og truer ham kraftigt. Valet rejser sig og dominerer og jeg vælger at knappe linen af ham så han kan komme væk hvis det udvikler sig. Der dukker 2 voksne mænd op, men deres kalden hjælper intet, der er ingen kontakt til hundene. Der bliver snappet noget fra de 3 hunde men de 2 yngste bakker hurtigt af da Valet virker så dominant. Rottweileren giver sig ikke så let, men ender med at følge efter de 2 unghunde. Det er en skræmmende situation at se sin hund i, og jeg er godtnok stolt af Valet. Han klarede den på ren hundesprog, snappede ikke en eneste gang men dominerede med høj kropsholdning, stirren og dyb knurren - meningen var ikke til at tage fejl af; han var sikker på han kunne slå knude på dem alle sammen hvis de prøvede på noget. Oplevelsen giver nogle overvejelser, og da jeg diskuterede det med Christina der jo også stod midt i det, opdagede jeg at det ikke kun er mig der er utryg ved at passere rottweilerens bopæl med mine hunde. Jeg håber ikke at de 2 unghunde er fra nabolaget, så vi ender med at have sådan en flok hærgende rundt i byen, kun 2 af dem bar halsbånd og jeg så ingen hundesnore. Vi andre træner også med vores hunde frie, men under kontrol, på sportspladsen - men sikrer os altid overblik over situationen på arealet inden vi tager liner af, alt andet er simpelthen uansvarligt når vi har store, stærke og qua hundenes høje træningsniveau meget dominante hunde. Da jeg mandag talte med en nabo nær sportspladsen, kunne jeg forstå at det desværre skete ofte at de 3 hunde blev lukket løs på sportspladsen og endvidere fik lov at jage vildt i den bagvedliggende mose, hvor de i øvrigt også var fortsat til efter søndagens episode. I mosen er der både fasaner, ænder og indimellem dyrevildt - det er der nok ikke mere. Jeg bliver noget bekymret ved tanken om, at får, lam, køer og kalve kommer på græs fra ca. 1. maj! 3 store hunde der danner flok og får lov at løbe vildt, de begynder også at jage på et tidspunkt. Onsdag talte jeg med en anden nabo, og kunne konstatere at det var hundene begyndt på. Fredag havde de angrebet naboens shetlandspony Klaus, der gudskelov fik trukket hans tøjrpæl op og var galoperet ud af byen i panik. Mandag lev Grâce færdigvaccineret og fik også hendes rabiesvaccination, så hun nu kan komme med sydpå til sommer. Tirsdag var vi på brandskolen, en lang da jeg allerede skulle være der kl. 16 for at øve teori sammen med de øvrige der er ved at tage BE kørekort (trailer-kort). Julian var med og skrev flittigt på en dansk stil mens vi øvede. Julian tog også et flot billede af hundeførerne på forhindringsbanen. Torsdag kørte jeg op at besøge redningshundene i Randers, og pudse Valet lidt af inden redningshundeeksamen d. 28. april. Det var skønt af få nogle lidt anderledes runderinger, ruinsøg og prøve søg i mørke i et ukendt hus. Grâce var selvfølgelig med, og vi gik tur på deres forhindringsbane, prøvede tunnelen og en balancebom. Samtidig blev der skudt en del på arealerne ved siden af, hvor Schæferhundeklubben havde træning, det reagerede hun overhovedet ikke på. Hun er godtnok ved at være dygtig og er vokset enormt - nu er halen allerede i sofabords-højde. Hun er meget obs. på hendes navn og kommer glad springende hvis man nævner hende i en sætning :o))

14 uge

Lørdag var der udstilling i Ribe, DKK kreds 4, hvor Valet skulle udstilles i åben klasse og Grâce var tilmeldt udenfor bedømmelse. Vi skulle i ringen som 4. hund så det blev en lang dag da Valet vandt det hele, fik det sidste certifikat så han nu er Dansk Champion, og vi skulle med i Store ring kl. 17. Grâce fik virkelig éen på opleveren, både burtræning, gåture både udenfor og i hallerne, hviletid i bilen og møder med nogle af de hunde hun havde hilst på ved ringtræningen sidste uge. Vi havde Julian med derned så begge hunde nød samværet med ham og viste stor påpasselighed for hans brækkede arm. Dommeren var helt vild med Valet så efter store ring (hvor vi desværre ikke blev placeret) kaldte han os hen fordi han lige skulle se "The wonderful boy" igen. Vi fik en god snak om beaucerons, og specielt om soignering da jeg får mange forskelligartede råd fra opdrættere. Jeg soignerer ofte mine hunde med en let gennemstrigling med karten, tættekam og en blød børste, klipper kløer og tjekker tænder. Det betyder at jeg får gennemgået hunden og tjekket om det hele er i orden, hunden bliver berørt over det hele og nyder det i fulde drag. Nogle opdrættere holder det naturlige look, soignerer ikke og klipper ikke kløer så man kan nogle gange se ekstremt vildtvoksende ulvekløer og underuld der hænger i totter. Dommeren Wilfred Peper, DE, kunne fortælle at han da absolut, som de fleste dommere, foretrak en velsoigneret hund - ikke mindst fordi de også er vant til at blive berørt og håndteret - men der er også dommere der er på "det andet hold", men det er et fåtal. Det var skønt at få den snak med en engageret specialist, han er en guldgrube af viden om beaucerons og -avl. Særligt skønt var hans åbenbare begejstring over Valet og hans stadige gentagelse af at denne hund kunne, og skulle, blive betydelig i beauceronavlen da han både har eksteriør, udstråling, skønt temperament og tilmed, kunne jeg jo fortælle ham, helt fortræffelige brugsegenskaber. Alt i alt var det en vidunderlig dag og begge hunde var godt trætte da vi kørte hjemad. Da var Røskva så til gengæld frisk, men hun er let at stille tilfreds med et lille feltsøg.

13 uge

Lørdag er dch dag. Vejret er fantastisk idag, og stik imod al logik er der kun få fremmødte til træningen. Jeg havde lavet en lille forhindringsbane af  hvad jeg kunne finde, og vi trænede sammen med en lille golden retriever pige der er 1 mrd. ældre end Grâce. Jeg valgte at gå uden snor, det er rent pral når man går med så lille en hvalp, den kigger jo bare betaget op på én og sætter sig når man står stille. Vi lavede balanceøvelser og gik på underlag der bevægede sig og sagde "lyde" mellem lydigheden.Når koncentrationen gik fløjten fik jeg en masse gratis indkald - dejligt! Fantastisk som en hvalp bare tager alt ganske naturligt, i den alder er det os der laver de akavede og farlige situationer. Efter træningen blev der øvet afbinding i et kvarter, ved siden af Valet. Jeg gik til og fra og roste når Grace var i ro. Søndag var vejret også skønt, så hundene var ude hele dagen. Grâce prøvede feltsøg og kunne fint driftes op på en blød genstand og angreb straks den blev kastet. Søndag aften kom Mingo på besøg med Lussy, Mingo er en af vores redningshundekollegaer med en dejlig rød Vizla, se www.celicias.dk . Vi gik en lang tur over markerne - skønt at se både beaucerons og vizla få lov at strække helt ud. Mandag var Grâce med på gåtur til postkassen med dagens post. Vi mødte undervejs en sur rottweiler bag en hæk - men hækken slap op og den sprang ind i naboens have. Jeg skyndte mig at tage Grâce op på armen og gik videre da jeg ved af tidligere møder med både hvalpe og voksne hunde, at hunden er artsfælleaggressiv så der var ingen grund til at stoppe op og få en dårlig oplevelse. Mens jeg gik videre knurrede jeg lidt af arrigskab - ejerne er fuldstændig ligeglade og hunden tyranniserer så meget midt i byen at både børn og voksne ikke tør passere som fodgængere. På brandskolen tirsdag øvede vi igen tunneler - hun er bare så sej den lille. Vi prøvede også balancebommen, og så selvfølgelig masser af indkald mens Valet blev trænet på tagryggen. Buret er et hit og bare dejligt at ligge i mens Valet bliver trænet. Da vi skulle hjem lukkede jeg mine hunde ud af burene og slukkede projektøren. Jeg gik til bilen at lukke hundene ind, men væk var Grâce. Jeg kaldte og spejdede ud i mørket - men hun var forsvundet. Jeg måtte tilbage og lede med lommelygten, og i buret ved siden af hendes eget lå damen og gemte sig - hun var ikke klar til at tage hjem endnu. Onsdag blev maden (dejlig kallun naturel) gemt i krattet nede bagved gården, så der måtte arbejdes for at finde et måltid. Skøn naturlig måde at fodre på, og giver en god bærefase når byttet bagefter skal bæres om på gårdspladsen til fortæring. Torsdag søgte Grâce hendes første spor alene, ikke særligt koncentreret men hun søgte da indimellem og var helt vild da hun fandt belønningen (en af de små dåser hundemad man kan købe, med folielåg så de er nemme at åbne). Jeg tror Grâce er på vej ind i hendes første trodsalder; gider ikke altid at komme når der bliver kaldet og gør mange forbudte ting, fx. sætter poterne op på sofabordet. Så er det bare med at være konsekvent med "nej" og "dygtii!!" når hun lystrer.

12 uge

Gåtur på strøget i Århus lørdag formiddag. Vi parkerede i Magasins P-hus, så vi også kunne træne elevator og elektriske døre - men det synes Grâce overhovedet ikke er underlige fænomener. Busser, er til gengæld farlige, det er med at holde afstand. Vi måtte stå at vente lidt mens min veninde Marianne fik parkeret kassevognen, det var fint for Grâce fik tid at iagttage menneskene, og lære lyde og miljø. Da vi gik fulgte hun ufortrødent med, men fik hyggelig snak med mange rare mennesker og et par søde hunde. Efter 1½ time var hun godtnok træt og vi fandt tilbage til bilen. Vel hjemme igen havde vi 45 minutter inden vi skulle i dch klubben at træne - lige tid til et powernap. Søndag var vi igen på besøg hos super rottweileren Arnold, nu kunne hans lillebror Anton også være med, det er jo en lille hund man kan lege med. Søndag aften fik jeg en opringning fra en bekendt i Viborg, hans 8 mrd. tyske jagtterrier var blevet påkørt og var løbet væk. Jeg nåede derop kl. 19, 2 timer efter påkørslen, og optog ID spor med Valet. Vi søgte til der blev mørkt, og da var han godtnok færdig. Dumt at gå så svært et spor, en fært hunden ikke er trænet på men hvad gør man ikke i den situation, og uha hvor et flot spor han gik! Valet gik tør for væske undervejs, og min bekendte forstod ikke helt hvor vigtigt det var at der kom væske frem, så den sidste del af søget stolede jeg ikke helt på. Mandag morgen kørte jeg derop igen og optog søget hvor vi havde sluppet, men uden at det ringede hos Valet. Vi kørte lidt rundt til steder hvalpen kendte og søgte af, og sluttede med at rondere nærtliggende veje med rækkehuse. Kl. 14.30 kørte jeg hjem til tøserne og indhentede erfaringer fra andre hunde-specialister - det lød ikke opmuntrende, det er svært at få hunde til at søge hundefært. Jeg kørte derop igen til kl. 17, hvor også Polle var i gang med at søge med hvalpens jagtkammerat, en 5-års tysk ruhåret, Brix. Polle havde dog erkendt at det var for tæt ved de store hovedveje med tæt trafik, så han søgte i linen. Jeg valgte at bruge gamle Røskva, og hun arbejdede flot i det tætte buskads i nærområdet, dejligt med en gammel, veltrænet og dirigerbar hund der bare har erfaringen!. Polle valgte at gå længere væk, og kl. 19 fandt han hvalpen, uskadt, i et tæt krat ved en sø. Meget tæt ved det område hvor Valet 2 gange havde ført sporet ud søndag aften. Dejligt at det lykkes at finde "knægten" og mon ikke hans ejer nu får hegnet forhaven ind? tirsdag var vi som sædvanligt på brandskolen hvor vi igen øvede rørene, Grâce løb glad igennem også vinklen hvor hun ikke kunne se enden. Bagefter var der burtræning, mens Valet blev trænet. Hun var bare så dygtig til både at gå derind og at slappe af mens vi var væk. Onsdag var vi ude at gå 2000 m forfølgelses-spor med Valet, Anton (Christina var med søndag aften, så hun vil godtnok gerne lære Anton at gå sådan et spor) og Grâce. Valet var ikke specielt veloplagt, men søgte da når han blev sat på - Anton var temmelig distraheret af "aspiranten" så det var ikke specielt vellykket. Grâce traskede dog troligt med, og sov hele aftenen :o)) Torsdag var Grâce til ringtræning første gang, og skulle udover hendes egen træning lære at ligge i udstillingsbur mens det var Valets tur. Hvor får man bare meget foræret af en hvalp i den alder, Grâce travede glad afsted ved siden af mig, og logrede under hele træningen. Vi stoppede dog efter 40 minutter for da var hun brugt op!

11. leveuge

Valet er begyndt at lege kamplege med Grâce; han smider sig på ryggen og bliver slået ihjel af Grace der rusker ham i struben og knurrer. Det er lidt sværere den anden vej grd. størrelsesforskellen - dejligt at se hvor effektivt hundesprog er; ved første piv afbrydes aggressionen. Grace smagte rå kød første gang - uhmmm....det er guf. Det blev blandet med hvalpefoder og spredt på græsplænen så hun måtte bruge næsen for at finde det. Det var lidt svært, for det var første gang hun var på plænen foran huset, og der kører biler forbi på vejen...farligt!!! Trygt miljø er en vigtig faktor. , men hendes ånde bagefter er ret forfærdelig Senere på ugen fik hun rå kallun på gårdspladsen, det blev øjeblikkeligt hendes livret! Ved den ugentlige undervisning på brandskolen var jeg i god tid, så da jeg havde lagt 5 testspor til redningshundene gik Grâce, Valet og jeg på forhindringsbanen. Først gik vi en tur igennem de helt store betonrør (D 2m) de fleste hunde bliver lidt trykkede første gang fordi det runger når man går - men ikke Grâce der glad travede efter Valet, hun måtte dog have lidt hjælp i den anden ende hvor en 80 cm høj betonklods skal forceres, det passede ikke damen der gerne var sprunget over ligesom Valet. vi fortsatte over i en 70 cm betontunnel, den var lidt farlig så hun kom først ind i den da jeg kravlede igennem. Valet skulle rigtig prale, så vi havde en fin træning på forhindringerne med mange øvelser i indkald af Grâce. Hun var meget misundelig når han stod på de høje forhindringer. Da hundeførerne ankom skulle det testes i opsøg af spor - og Grâce var med som chikane! Den eneste der ikke blev afledt af hendes iver var vist Valet, men han er jo også både vant til hende, og vild med at søge spor. Grâce synes det var genialt at jeg havde afsluttet alle sporene med godbidspakker, uanset hvem der søgte så holdt hun sig til ved afslutningen. Dejligt at se hvor naturligt alle vores hunde omgås en nysgerrig og aktiv hvalp.

10. leveuge

Dag 14 besøg hos  rottweileren Arnold igen, han er bare en vidunderlig "far-hund", og er rigtig god til hvalpe-fangelege. Hans lillebror Anton er lige ung nok, han bliver for voldsom for Grâce. Jeg tror det ændrer sig når han kommer ud af puberteten og Grâce vokser til. Arnolds røde mis er også rigtig dygtig; da Grâce blev for grov fik hun en lussing der kunne høres - men uden kløer!!!

Dag 13 Jeg skulle på arbejde hele lørdagen så Christina trådte hjælpsomt til igen. Det er dejligt når rytmen bare kører; Christina kom kl. 13, der blev tisset af og givet frokost, 5 minutter efter maden var spist (hold da op hvor spiser hun langsomt!) blev der også besørget. Sådan er det 3 x dagligt. Mine tidligere hvalpe har spist 4 gange i døgnet, men Grâce vil kun spise 3 gange, så alle mine planer om at rette rytme til er kuldsejlet, dog er tidspunkterne rykket så det passer bedre med mine arbejdstider. Måske ændrer hendes appetit sig når hun går kraftigere i vækst.

Dag 12 Så er støvsugeren præsenteret, uha hvor den larmer men ellers er den vist ganske uskadelig.

Dag 11 Valet er meget interesseret i byttedyr - som ansvarlig "far-hund" er det jo hans opgave at bringe noget levende hjem, som Grâce kan øve sig på....men måske er naboens får, som han holder øje med gennem stuevinduet, lige i overkanten :o)) Grâce var ved dyrlægen at blive vaccineret og sundhedstjekket. Hun har lidt pus i øjnene, så den står på fucidin-salve 3 x dagligt. Vi købte en ormekur med hjem selvom der pt. ikke er tegn på orm, men de skal nok komme med alle de ting Grâce smager på herude på landet. Kløerne blev klippet, heller ikke fordi de trængte - men fordi det skal læres.

Dag 10 I dag måtte Grâce med til møde, da jeg ikke kunne nå hjem mellem eftermiddagsmødet og aftenmødet på Brandstationen i Lystrup. Det var vist et hit, der var mange søde brandfolk der synes hun er vidunderlig - og så oplevede hun udrykningssirener for første gang.

Dag 9 I nat ville Grâce ikke sove i sengen, og blev ved med at pibe. Efter at have luftet flere gange, da jeg troede der var noget der trykkede, fandt jeg en bed-roller frem så hun selv kunne komme på i sengen hvis hun ville - så får hun også lært at gå på noget der bevæger sig. Christina skulle passe fodringen til middag da jeg var i Kbh. Jeg var lidt nervøs for Valets reaktion, om han var mere vagtsom nu der var en hvalp. Det var gået godt og han var bare så sød, tror han er lidt forelsket i Christina :o)) Vi var på brandskolen i aften, og charmerede alle brandmændene. Grâce var rigtig dygtig, kom ved indkald og kunne holde sig inden døre.

Dag 8 Vi gik hele vejen hen at besøge Anton og Arnold (2 vidunderlige rottweiler drenge) Hun kan sagtens klare sig, knurrer hvis de bliver for vilde. Hun mødte også røde mis....underlig skabning

9. leveuge:

Dag 7 I dag var vi i hundeklubben (DcH Hammel) hvor Grâce hilste på mange hunde i forskellige aldre, køn, størrelser og farver. Hun tumlede med 2 gule labradorhvalpe, og jeg havde desværre glemt kameraet.

Dag 6 Grâce var med helt omme bag udbygningerne at hente koks i dag, verden bliver større for hver dag der går. Vi havde besøg af de 4 børn hun kender (de er alle vant til hunde og dygtige til at tackle hundehvalpe), til sidst var hun så træt han hun selv gik i kassen at sove :o))

 Dag 5 Valet forsøgte at gylpe mad op til Grâce ved middagstid, det lykkes dog ikke da han var fodret sidst aftenen før - men jeg regner med det betyder hun er adopteret i flokken. Grâce's rytme er helt på plads nu så vi undgår "uheld" inde, hun tisser og besørger ude hvis jeg overholder hendes rytme.

Dag 4 Vi var igen på besøg hos Jonas og Julian, hvor der i dag var 2 børn ekstra; Emma og Kevin. Grâce legede meget med Emma, men var en lille bisse der ville bide - Emma er rigtig dygtig, er vant til mange hunde og hundehvalpe, hun sagde AV-AV-AV når Grâce bed og var hurtig til at rose når hun slap bidet. I løbet af dagen har Grâce leget mange jagtlege efter ALT, der ruskes grundigt før det slæbes med i "hulen".  Den gule gummi-dims er dog alt for god til at Grâce skal lege med den, synes Valet:

Dag 3 Ud at køre bil igen, helt til Århus, hun peb lidt i starten. Vi skulle på brandskolen hvor Valet skulle trænes. Jeg gik først ind med min kurv og tæppe, bagefter hentede jeg Grâce der gik mit spor hen til hundeførerbygningen. Uha det er rare mennesker der har branduniformer på, og vi fik også trænet at vente alene et ukendt sted. Efter undervisningen hilste hun på en dejlig labrador dreng.    

Dag 2. Rytmen skal retableres; sove, tisse, spise, besørge, lege, sove osv. Valet starter leg med Grâce, jagtlege og rysten af byttet (tøjdyr) hun forstår at hendes navn "Grâce" bruges når jeg taler til hende. Spiste sit første kødben; uhmmm og vi kørte bil igen ud at besøge Jonas og Julian.

et kig i min kalender gør at jeg starter

at ændre Grâce's spiserytme fra kl. 7-15-23 til 7-13-19-23

Dag 1. Vi var først hjemme kl. 5.00 efter 10, 5 timers køretur. Valet var med i Belgien at hente hende, for at gøre hende mere tryg på køreturen hjem. Af samme årsag havde hvalpene sovet med 2 badehåndklæder fredag nat, så hun fik hendes trygge fært med hjemmefra. Køreturen gik fint, selvom det var første gang hun kørte bil, og hun spiste hendes måltider som normalt, drak og besørgede. Hun sov ikke så meget undervejs men hvilede roligt. Da vi kom hjem skulle hun jo lige møde Røskva, der straks synes hun skulle have renset ører :o)), inspicerede hjemmet og faldt trygt i søvn ved siden af mig i sengen.

 

 

 

horizontal rule

Startside | Om mig/about me | Hunde/dogs | Redningshunde/SAR K9 | Her bor vi/contact | Dagbog/diary side 1 | Guestrooms | Puppies 2009
Senest redigeret: 18. juni 2009.