Sidste nyt er i dagbogen!

13.06.2009 International udstilling i Vejen, DK. Grace ny Dansk Champ. og bedst i racen; BIR (BOB), Valet BIM (BOS)

http://galleri.beauceron.dk

Puppies planned for summer 2009 Puppies 2009

12.8 Så lavede vi lige en double up på gårdsdagens resultater; Grace bedste hvalp, Valet bedste han (best male), bedst i racen (BOB), CK, CACIB og jubilæumsvinder igen. Graces far, Capitaine de l'Amouraudiere, fik Certifikat og er nu også Dansk Champion, tillykke Francoise og Theo!

Det var varmt idag, meget varmt, så da vi kørte fra Vejen lavede vi en afstikker til stranden i Hov hvor hundene fik et dejligt svalende bad i havet og nu forstår jeg bedre hvorfor Grace ikke kan tåle at se en vandpyt uden at hun skal soppe i den; hun er arveligt belastet - hendes mor er også en rigtig vandhund Valet synes også det er skønt, men venter pænt til han har fået lov at gå i vandet

Røskva var MEGET glad da vi kom hjem, 2 dage alene i hundegården er bare for kedeligt. Efter aftensmaden gik vi en lang tur ud over markerne, men denne gang på Rasmus' marker da "vores" var blevet pløjet i weekenden, øv. Når jeg går tur med hundene, gemmer jeg mig indimellem hvis jeg synes de er uopmærksomme. Der går ikke lang tid før alle 3 kommer farende og glade fortæller at jeg ikke er blevet væk. Den sjove leg har Grace forstået fuldt ud, og synes at hun skulle gemme sig. Hun løb foran mig og om bag de store bigballer hvor hun glad logrende stod og ventede på jeg nåede frem. Klogt tænkt, men jeg synes nu stadig det er smartere når hundene skal holde øje med mig - og ikke omvendt.

11.8 Idag er første dag af DKK's dobbelte jubilæumsudstilling i Vejen. vi skulle tidligt op, men nix - det gjaldt ikke Røskva der pludselig var både blind og døv inde i min seng i morges, hun havde fornemmet hvad der skulle ske og vidste det ikke indbefattede hende.

Begge beauceroner lavede nogle flotte resultater; Grace blev bedste hvalp, stod flot for dommeren og tænderne kunne tjekkes uden problemer - dygtig pige. Hun var meget ivrig da vi skulle løbe, og formåede at fælde mig med en ulovlig bentackling, det trykkede hende dog ikke da jeg fik samlet mig op igen og løb videre.

Valet hygger sig rigtigt i ringen og praler = har høj haleføring i løb. Heldigvis sænker han halen når vi står stille. Som sædvanligt charmerede han dommeren med hans venlighed og lette håndtering, blev i øvrigt målt for 1. gang uden problemer, 68 cm på blød græs - perfekt sagde dommeren. Valet vandt som bedste han og bedst i racen (best male and best of breed) CK, CACIB og blev jubilæumsvinder 

Lene og Marcel var kommet fra Holland og Ulthaar indkasserede bedste han og BIM

Dagens højdepunkt var dog helt klart da jeg stoppede ved Knuds Sø i ry på hjemvejen, og vi alle var ude at bade - skønt!

9.8 Øv øv øv, ryggen driller, så der har ikke været nogle spændende hundeaktiviteter de sidste par dage. Det går ikke i længden med sådan nogle toptrænede hunde, de keder sig og går næsten på væggene når de har et liv i lediggang. Tirsdag var jeg hos kiropraktoren og så går der et par dage før smerterne er væk og der er ro på kadaveret igen. Så længe kan hundene ikke holde fri, igår bed Grace hul i Røskvas sovepude af ren frustration.....pudefyld fylder meget når det er spredt ud i en gang :o) Så jeg tog noget kallun op af fryseren og bed tænderne samme og trænede idag, ikke så meget gang og løb, men masser af fjerndirigering og indkald. Leg med bold der blev kastet langt væk i frikvarterne, og så ellers kallun naturelle at spise bagefter. Det tog toppen af energien men er slet ikke nok, så lige nu overvejer jeg om jeg kan cykle på marken - så hundene kan få en lang løbetur. Det kunne ikke lade sig gøre at cykle på marken, så nødløsningen blev at gemme pølsestykker nede bagved. Det synes hundene altid er en vidunderlig leg og jeg nyder at se deres ihærdige søgearbejde for at finde godbidderne. Det var skønt at se, hvor dygtig Grace er blevet til at søge både højt og lavt - og dejligt at se hun lærer af de andre hunde; når de er ved at søge en fært ind, går hun derhen og søger mens hun iagttager den anden hund. Når godbidden er fundet kan jeg se hun tænker over det lærte, og garanteret kan hun huske det næste gang. Det er svært at finde på nye udfordringer, men jeg prøver. Idag var de nye skjul under trærødder hvor hundene var nødt til at bruge poterne for at få pølsestykket ud og også svære gemmesteder i det højeste græs, spændende at se hundenes søgemønster for varierende højder gør at færten opfører sig uberegneligt. Desværre var kameraet gået tom for strøm da jeg ville tage fotos, så de må være til gode til næste gang.

Jeg har lagt en hvalpeannonce på siden, efter henvendelse fra Stan Musil fra Chezkoslovakiet. Jeg blev selvfølgelig skeptisk i første omgang, men efter at have mailet frem og tilbage nogle gange og jeg tjekkede forældredyrenes hjemmesider, er jeg ganske tryg - det bliver nogle fine hvalpe efter prægtige forældre, og Stan, der er ansat i et Dansk Firma, er meget seriøs i hans opdræt. Jeg glæder mig til at kunne vise billederne af hvalpene når de bliver født ca. d. 24. august. Der er blevet avlet beaucerons i Chezoslovakiet i mange år, det er seriøst opdræt og avlerne deltager også i den Nationale udstilling i Frankrig hvert år for at få tjekket deres dyr ift. standarden i oprindelseslandet. Hvalpenes far, Ufo, opnåede i år reserve CACIB på denne nationale udstilling og blev 2. bedste han - flot gået!! Se hvalpeannoncen her

6.8 Gisp, jeg er omgivet af vilde dyr!! Igår eftermiddag var jeg på besøg hos Merete og Finn og deres vidunderlige Welsh Springer Spaniels, som Finn var ved at trimme så de er flotte til weekendens udstillinger i Vejen. På vej hjem ville jeg se om kantarellerne var kommet frem i skoven og mødte da dette pindsvin på skovvejen Pindsvinet opførte sig underligt, kunne ikke rulle sig helt sammen og jeg kunne ikke se tegn på skader - jeg hentede en flaske vand i bilen og efter en "optankning" blev kalorius frisk nok til at kunne rulle sig helt sammen og stritte med alle piggene :o) Inspireret af Finn blev alle 3 hunde striglet grundigt igennem, fik klippet klør og tjekket tænder - lidt af en udfordring med Grace, der vrider sig som en levende ål. Derefter var der udstillings-træning, med masser af ståøvelser for Grace. Det tager jo ikke energien fra en toptrænet beauceron, så før aftensmaden tog Valet og jeg vores sædvanlige cykeltur på 5 km. så var han træt, temperaturen var faldet fra 27 grader til 24 og det er jo ganske usædvanlige temperaturer denne sommer. Idag mandag opdagede jeg et firben da jeg ville vande tomaterne. Det må være faldet ned fra muren og var så uheldig at lande i en sort balje. Jeg væltede baljen, men nej det ville ikke ud. så hentede ejg lidt vand igen og gav et fodbad....nix, der var dejligt varmt i den sorte balje. Da jeg havde hentet kameraet fik jeg, måske, forklaringen på det sløve dyr - den var ved at skifte til "sommertøjet" ved siden af firbenet ligger den afskudte ham Christina kom på besøg, og hende er Valet jo ganske forelsket i - det er længe siden Valet har haft besøg af Christina og han var helt overskruet, så meget at han nappede af glæde....og så indkasserede han skæld ud, øv! Det er ikke let af finde ud af at opføre sig ordentligt når man bliver SÅ glad!

4.8 Haurum har fået en ny beboer idag, Aika der er en FT Springer Spaniel, er netop flyttet ind hos min nabo Jens, 8 uger gammel og klar til at erobre verden Jeg blev undersøgt grundigt af alle 3 hunde da jeg vendte hjem efter "barsels-besøget", duftede dejligt af baby.

Dagens træning blev en kombi-tur, hvor vi gik over markerne og hundene blev trænet på skift. Selvfølgelig fandt vandhunden Grace et nyt vandhul der straks skulle prøves. Valet er blevet rigtig dygtig til at løbe med sænket hale på kommandoen "pænt", det er dog sværere at huske når de andre hunde løber lige omkring ham - men sådan er det jo også i udstillings-ringen. Her er det dog ikke en ordre, men en lettende fasan der fik ham til at stå perfekt og man må jo hellere holde øje, for der kan jo være flere fasaner der gemmer sig på marken Røskva er svær at træne med når vi ikke er alene, hun hører simpelthen for dårligt - men er stadig et skønt syn og særdeles velgående af en 12 årig hund at være

2.8 I eftermiddag gik jeg spor med alle hundene. Der var varmt, tørt og Valet måtte over både stub og harvet mark - idag var sporet svært, så hans tempo gav mulighed for at tage fotos Valet var idag væsentligt bedre til spor, end Røskva. Hun måtte virkelig hjælpes meget, flakkede en del og gik endda over afslutningen - der har vist ikke været meget fært :o)

Lige før aftensmaden lavede jeg så lige udstillings- træning med hundene, øvede løb og flot stand med Valet. Ordren "pænt" betyder at Valet skal sænke halen når vi står - nu er ordren også fast i løb og vi trænede på ordren "smuk" som korrekt stand ved bedømmelse....Så må jeg håber at jeg kan huske at bruge ordrene på udstillinger :o) Grace synes ikke det var sjovt, og satte sig prompte hver gang jeg sagde stå. Når jeg så skyndte mig at holde hånden under hende, smed hun sig på siden.....løbet blev droppet og "stå" trænet, med meget ros og sjove frikvarter.

31.7 He-He, dyrevildet omkring Hammel kender kalenderen og nu, hvor bukkejagten er ovre, trækker de ud i det åbne land igen. Da jeg kørte mod Århus ved 18-tiden traf jeg disse 2 på engen i ved Granslev å

Både Grace og Valet trængte MEGET  til at blive trænet og vi havde en hyggelig time på forhindringsbanen efter de havde leget med Queen. Grace er faktisk ikke særlig sød ved Queen, og vi måtte afbryde legen før Queen fik nogle dårlige oplevelser - Grace har fundet ud af at hun er tungere end Queen og braser ind i hende i høj fart, det er ikke særligt rart og Queen skynder sig at lægge sig ned når hun nærmer sig. At Grace så lige synes hun skal understrege med at gribe efter Queens snude er absolut provokerende - så Grace blev bundet af og Valet trænet på forhindringerne. Da jeg byttede blev Valet bare dækket af og det gik fint indtil jeg begyndte at træne Grace på nogle af de lidt mere krævende forhindringer, hun tager vippen fint og går fornuftigt på V-sammenstyrtningen (2 A-springbrætter) og prøvede for første gang balancebommen hen over hængebroen - flot, men Valet kunne simpelthen ikke lade være med at blande sig og skulle lige imponere med at tage det høje lodrette spring - det havde jeg ellers besluttet han ikke skulle træne idag fordi han er i vækst igen. Her er hundene, under leg, på vej over hængebroen i fuld fart

30.7 Hvor er det skønt at være på ferie, og hvor er det vidunderligt at komme hjem igen. Lørdag måtte vi selvfølgelig ud at inspicere vores territorium ved en lang travetur ud over markerne. Jubii det havde regnet, så Grace fandt et hjulspor med vand som hun øjeblikkeligt skulle bade i Derudover nød hundene bare at være hjemme i deres vante flok igen Røskva var passet af Christina mens vi var afsted - det var gået over al forventning, hun havde rigtigt hygget sig sammen med rottweiler-drengene Arnold og Anton, sovet i bunke, leget og passet på huset. Hun havde godtnok  drillet den første nat med at ville ud 3-4 gange (hjemme skal hun aldrig tisse om natten) og en formiddag hvor Christina var kørt på arbejde havde hun gøet så Karsten var ved at blive vanvittig (Karsten kører vagt om natten, og ville egentligt gerne have sovet den formiddag) men hvis vi ser bort fra det, så var de meget forbavsede over hvor let hun gled ind i deres hundflok og opførte sig som om hun boede der - da jeg kom hjem var Røskva bare glad og tilfreds, havde haft en fin ferie fri for de 2 beauceroner.

26.7+27.7 Torsdag morgen kørte vi nordpå af kysten og fandt et lavvandet område med sandstrand og uden strøm - så skulle der bades :o))

Jeg tror billederne taler for sig selv - hundene elskede det. Efter badningen var det så tid til et sandbad synes Valet, og Grace så undrende til   Glade og hundene lidt trætte, kørte vi videre af de små veje gennem det nordligste Normandiet og ind i Belgien hvor vi overnattede i Liege. Jeg forsøgte at kontakte Francoise og Theo, Graces opdrættere, for at aftale besøg næste formiddag. Det lykkes desværre ikke, så fredag formiddag drak vi formiddagskaffe hos Lene og Marcel i Kerkrade inden turen gik nordpå. Først på kennelbesøg i Holland hvor Merets hanhund Svejk, www.gallois.dk , lige er blevet far til et vidunderligt kuld skønne WSS hvalpe - og derefter videre nordpå i den tyske ferietrafik og hjem til Haurum hvor vi ankom til midnat.

25.7 Vores sidste formiddag i Verneuil brugte vi på at snakke og tage pænt afsked med David. David og hans kone Marianne er værtspar på Hötel de la Gare i Verneuil . Jeg har boet på hotellet flere gange igennem de seneste 7-8 år og er altid glad for at vende tilbage. David er englænder og hjalp mig meget da jeg skulle finde beauceron-kenneler og have gang i kommunikationen da jeg ikke taler fransk. Efter morgenmaden tog jeg lidt billeder af det eneste hotel jeg kender, hvor motorcyklerne parkeres indenfor :o))

og også den nye MC som David er ved at samle, gad vide om den er færdig næste gang jeg kommer på besøg

Fra Verneuil sur Avre kørte vi med retning mod Les Andely, på vejen så vi nogle af de flot dekorerede vandtårne der ligger i Normandiet I Les Andely ville vi se Richard Løvehjertes sidste bastion Chateau Guillard hvis ruiner knejser prægtigt højt over Seinen. Det er fantastisk at borgen er bygget på kun 1 år, og den strategiske placering sikrede at befæstningen kunne sikres i endnu 10 år inden Normandiet faldt i Frankernes besiddelse. Man kan heldigvis kør næsten helt derop, ellers ville det være en drøj travetur. Udsigten er fantastisk og det er svært at finde smukkere baggrunde for skønne hundebilleder Før vi kørte videre holdt vi frokost i det grønne med baguettes, oliven, oste, gåseleverpate og dejlig kage

Derefter gik turen til Dieppe, hvor der desværre var højvande da vi ankom til havnen Forskellen mellem ebbe og flod i dieppe er 30 meter så ved lavvande er det et fascinerende syn at se fiskerbådene fortøjet langt under havnekajen. Vi kørte videre til Le Treport, så endnu et smukt vandtårn og fortsatte til Cayeux-sur-Mer hvor vi fandt både nattelogi og en skøn fiske restaurant. Jeg havde før afrejsen ønsket mig at smage ægte fransk Boulaibaisse, fiskesuppe, og det ønske fik jeg opfyldt efter en dejlig forret af en kæmpe portion pil-selv rejer - skønt! Cayeux-sur-mer er en rigtig ferieby med lange rækker af bade-huse langs stranden og fri adgang til atlanterhavet Der er dog rimeligt meget strøm i området og jeg kender ikke bundforholdene så der skulle ikke bades.

24.7 Hundene var noget urolige i nat, ville ud ved 2 tiden og igen ved 4 tiden. Grace, den lille pestilens, sprang straks op i sengen og tissede da de kom ind igen.....det skal hun ikke have ros for! Vi besøgte Valets opdrættere i Moyaux, en lille landsby nær Liseaux. Valets mor, Nouchka døde desværre sidste år, kort tid efter at være blevet mor til 13 hvalpe heraf 10 levende som blev flasket op, det er et kæmpearbejde. Vi hilste på Valets søster Utsy og noget af hendes afkom med Ugor; Altisse og kennel De la Ferme de Thulons nye hanhund Ugor. Udover udbygning af kennelen har de også indrettet hundepension og løbegård for gæster - næste år skal bygges et hvalpeafsnit i tilknytning til en ny garage. Her er opdrætter Jacques Couture med Valet og med en hvalp efter Utsy Efter besøget holdt vi et lille rast i den nærmeste landsby, Moyaux, hvor vi nød lidt fransk ost, baguette og salat inden vi kørte tilbage til Verneuil. Vejret havde været fint "hundevejr" hele dagen og vi fik en skøn travetur at kigge i byen og gå tur på volden langs kanalen. Da hundene var fodret blev de efterladt på værelset (David har et særligt værelse jeg får, i hans egen baggård så det er i ro, hundene kan ugeneret gå i gården og bilen er beskyttet parkeret) inden Merete og jeg gik ned og fik en vidunderlig middag på en restaurant; fiske-pate i kold grøntsagssauce, kanin-terrine m. grøntsagsgarniture og flødesauce, ristet carmenbert og hindbærisdessert, Mums! Også denne nat hjalp hundene Davids rottweiler med at holde vagt, så jeg måtte ud af sengen og med på inspektion ved 4 tiden - da vi kom ind igen sprang Grace op i sengen og tissede, lige der hvor ejg skulle ligge. Det blev hun ikke specielt populær på og måtte i buret inden jeg lagde mig til at sove igen, oven på et håndklæde.......underlig ide den hund har fået - det plejer hun da ikke at gøre derhjemme??

23.7 Det er trist, trist vejr - kun ca 15 grader og det sileregner. Efter morgenmaden ringede David til Valets opdrættere og aftalte at vi ville komme på besøg næste dag, vi gik vi en tur rundt i de charmerende gader med gamle huse i Verneuil , og over middag kørte vi til Evereux at handle i et supermarked - det er altid skideskægt at se hvad man kan få, i andre farver og faconer end derhjemme. Jeg fandt selvfølgelig også noget tøj jeg lige havde brug for og lidt "guf" til hundene. Vi købte ind af baguette, ost og franske specialiteter til aftensmad på hotelværelset. Hundene vågnede et par gange i løbet af natten og skulle ud - straks gøede Davids rottweiler tæve, så jeg ved ikke helt om det var fordi de skulle tisse eller om der var uro bag hotellet.

22.7 KL. 9 fredag morgen gik turen sydover, i første omgang til Kerkrade i Holland hvor Lene og Marcel bor. Vi holdt nogle gode pauser undervejs og Grace klarede turen fint - hun brækkede sig først da vi var næsten fremme. Det var også første gang hundene skulle prøve de nye sikkerhedsseler - jeg ved ikke lige hvor smarte de er, hundene vikler sig ind i selen når de bevæger sig...jeg skal vist have ændret lidt på konstruktionen. Da vi ankom til Kerkrade, kørte vi direkte til hunde lufte-arealet så Valet og Grace kunne få løsnet musklerne efter at have lagt en hel dag. Det er sjovt at se Valet når han kommer der, det er hans fjernestliggende territorie og det stiller nogle særlige krav til afmærkning - der skal tisses højt og skrabes efter hver gang der er markeret.

Lørdag d. 21.7 kørte vi videre til Golden Dog Trophy 2007 i Liege, Belgien, hvor begge hundene skulle udstilles - Grace for første gang i udlandet. Der var tilmeldt 12 beauceroner, Valet blev 1. vinder i championklassen men kun 3.bedste hanhund - jeg var lidt undrende over bedømmelsen da jeg ikke så nogle konkurrenter til Valet, men dommeren ville det anderledes. Grace blev bedste hvalp og klarede sig fint i ringen, dommeren var meget glad for hendes type der jo er lidt smallere end Valets og sagde grinende da jeg forlod ringen, at begge mine hunde har nogle "glade" haler. Det gik dog over da Grace skulle i store ring - det synes hun ikke var sjovt, men nu er det prøvet og som sædvanligt skete der ikke mere der. Da vi kom tilbage til Kerkrade havde Lene og Marcel forberedt en grillaften, lidt af et sats da skyerne trak sig sammen men det holdt tørvejr til vi havde spist og de trætte hunde var luftet af til natten, mens vi spiste gik der 6-7 bordeauxer rundt på pladsen omkring os, det er altid et overvældende syn at se så mange store hunde sammen.

Søndag d. 22.7 kørte vi igen afsted til Liege, nu var det Lenes tur til at udstille, Estruphus Coco mon Petit babyklassen og Ulthaar i championklasse. Da vi ankom til Liege var Marcel på vej tilbage igen med Coco, så Ulthaar måtte forsvare æren alene, og det gjorde han med glans, vandt championklassen, blev bedste han og bedst i racen - stort tillykke til Lene og hendes vidunderlige hund! Vi fandt flere spændende ting på udstillingen, Merete fik købt en liter af det Stal-fin som Lene og Marcel bruger til at sprøjte efter hundetisseri på fliserne. Jeg fandt en spændende ny opfindelse, det er nærmest en sok man kan komme hundens pote i hvis den har skåret sig el.lign. I sokken kan der så kommes descinficerende sæbe og sokken kan snøres sammen om hundens ben så den ikke glider af, hele herligheden kan vaskes i vaskemaskinen og må nærmest være uundværlig i en tjenestehunds udrustning. Jeg fik købt en ny udstillingsline og vi fik begge købt nummerholdere til armen. Ved 16 tiden stak vi næsen sydpå mod Verneuil sur Avre hvor vi ankom ved 21 tiden efter en middag i et arabisk spisehus. Som lovet sad nøglen i døren, og David havde endda sat en "børnemadras" klar til hundene at sove på....det fejrede Grace med øjeblikkeligt at tisse på den, så måtte Valet selv finde ud af hvor han ville sove. Sådan blev det dog ikke, for jeg havde bur med til Grace - ellers ville nattesøvnen blive totalt spoleret af hendes kærlige forsikringer om at det er dejligt at sove i sengen :o))

19.7 Så er vi vist ved at være klar til turen imorgen - huset er soigneret og de sidste indkøb klaret. For at gøre hundene trætte til køreturen, gik vi en lang tur over markerne, og fandt nogle halmballer der ikke var kørt væk endnu. De er fine at springe op på og skue udover verden Bagefter fandt Grace et dejligt hjulspor med vand

som hun løb igennem 1...2....3....mange gange Da vi gik hjemad kom vi forbi et mosehul - dejlig anledning til et mudderbad synes pigerne og så er det oveni godt for skønheden :o))

18.7 Godt jeg ikke er landmand! Jeg er lige kommet hjem efter et møde om DM for redningshunde 2007 i Herning, og landmændene høster stadig - der er livlig aktivitet med mejetærskere og kornvogne på markerne, og det bliver de ved med til duggen falder i nat. Idag har jeg flyttet alle kasserne fra kontoret til garderobeskabet jeg har hygget mig med at samle de sidste dage - det er skønt, jeg har opnået visuel kontakt med hele kontorgulvet, og det er ellers længe siden :o)) Det er da ufatteligt så mange infomaterialer, blade, fagbøger, ekstra kuverter og andre underlige ting jeg skal opmagasinere....

Idag pressede de halmen på markerne, og kørte ballerne ind. Så efter lidt let lydighedstræning fik hundene et skønt søg i baghaven...og de elsker det, hver gang!

17.7 Jeg talte lige ganske kort med Marianne, min nabo med Skt. Bernhards drengen Santos. De havde været ude at gå på den høstede mark lidt senere end jeg i aftes. Santos havde også været meget interesseret i grævlingeboet, og havde overhovedet ikke set at Marianne var trukket lidt længere ud på marken for at få ham væk. Han var også gået glip af, at et flot krondyr havde taget sig en løbetur over vidderne. Det var tydeligt et dyr der havde levet i fred og ro hele sommeren, det flygtede ikke men løb i en bue og stod stille for at iagttage gæsterne inden det roligt skridtede ind i det levende hegn. I aften kørte jeg på brandskolen, men var ganske alene. Jeg fik dog afleveret Eriks alarmmodtager til een der vil aflevere den til ham næste tirsdag. Valet og Grace blev begge trænet i lydighed og forhindringsbanearbejdet. Grace er lidt sjov at træne for tiden, for hun har så travlt med at vise hvor dygtig hun er, at hun ofte ikke hører efter kommandoen men gætter. Hun er blevet rigtig dygtig til at gå på de skrå balancebomme, så hun skal snart prøve de vandrette. Valet kender jo alle forhindringerne og elsker simpelthen at bruge hans krop - dog ikke på stiger så vi trænede både på de italienske stigeled, og vippen med stige. Efter træningen fik de lov at løbe frit, og selvfølgelig skulle Valet prale og entre den høje forhindring som Grace ikke mestrer endnu Mine hunde bliver altid fodret efter dagens træning, eller hvis jeg har været længe væk så fodrer jeg når jeg kommer hjem (ellers ville jeg jo være et dårligt flokmedlem, bruge en hel dag på jagt og uden at bringe føde hjem). Da hundene havde spist idag blev de lukket på gårdspladsen hvor Grace fandt et dejligt kødben. Da jeg skulle lukke dem ind igen kom hun ikke, var sikker på at Valet ville beslaglægge benet så snart hun kom ind. Jeg beordrede hende ind og stoppede Valet da han ville stjæle benet. Grace fik lov at tage det med i stuen mens de andre var i gangen. Mums, det var råhygge.

Jeg talte senere i telefon med Majbritt, hundefører med Fausti, der er i sommerhus. De hygger sig rigtigt med at gå spor hver 2. dag og lave naturlig fodring hvor Fausti skal arbejde for at finde hans føde. De har det skønt og nyder virkelig det tætte flokliv med Fausti. Majbritt fortalte hun er blevet ganske afhængig af at læse denne dagbog, så i mangel af computer, læser hun i ferien på mobiltelefonen - så må jeg hellere oppe mig til at få skrevet hver dag :o))

16.7 I nat blev kornmarken ved siden af gården høstet, så til marken bliver tilsået igen er der frie vidder at trave på - til stor fornøjelse for hundene og jeg Da vi gik en tur rundt langs skellene i marken kunne jeg få stillet min nysgerrighed idag, og fandt grævlingenes bo. De har taget ophold i den kunstgrav der er i diget mellem 2 jorder, og har suppleret med mange flere gange :o)) Jeg ville ikke gå rundt oveni boet, så jeg iagttog udelukkende fra marken. Det er tydeligt at der er mange individer i boet, der er mange veksler der fører til området og jorden er tydeligt slidt af deres færdsel. Nu hvor jeg ved hvor boet er, har jeg mulighed for at iagttage det en tidlig morgen eller sen aften - og måske få fornøjelsen ved at se grævlingeungerne lege. Hundene var meget varme da vi kom tilbage, og så er det jo lykken med en dejlig rulletur i skyggen Ved middagstid blev jeg ringet op af Benny fra DcH Hammel. Han havde lige set genudsendelsen af TV2 klippet fra Åbent Hus på brandskolen, det havde Vaps, hans dejlige golden retriever, også og han havde ledt i hele stuen da han hørte min stemme. Da der så kom et andet klip lagde han sig roligt ned, men så snart jeg sagde noget igen, ledte han videre.....teknologiens verden er ikke let at forstå for hundehjerner, men jeg er lidt imponeret over han kunne genkende min stemme :o))

15.7 kl. 5.30 i morges synes Valet lige han ville være kærlig, lægge i arm og rense mine ører - og det er selvfølgelig dejligt med så meget kærlighed fra morgenstunden, men jeg ved ikke lige om han skulle roses i morges for jeg havde først lagt mig til at sove ved 3-tiden da jeg hygge chattede iaftes, surfede rundt på nettet og gav mig til at læse da jeg var under dynen..... Det var en skøn morgen og da jeg stod op skinnede solen, og der var allerede lunt. Der var ingen tegn på regn så Valet og jeg cyklede til Thorsø efter morgenbrød. Det er en tur på 9-10 km og ca dobbelt så lang som vi plejer at cykle. Valet kan jo godt lide der er fart på når han først er varmet op, men hjemad idag valgte han den langsomme trav som jeg tror beauceroner kan holde i timevis - jeg gætter på det er det tempo racen anvender ved hyrde/vogte arbejde.

Da Polle kom for at slå græsset til aften, var Grace med i haven og hyggede sig gevaldigt. Hun er dog ikke for god til at administrere det for pludselig var hun væk - ikke rundt om hjørnet som jeg troede, men rendt helt ned bagved gården for at hilse på Polle der kørte rundt dernede. Det skal hun altså lige have lært, ligesom de andre. Når de er med mig ude skal de blive hvor jeg er.

Da jeg senere skulle et smut ud til Marianne, tog jeg Grace med. Hun skal med på mange af de korte køreture, for hun kaster desværre op når vi kører mere end 20-25 km. Det var lidt af en fejldisposition at tage hende med, hun havde lige fået kallun til aftensmad og det kom selvfølgelig op igen mens vi kørte - uha det lugter ikke særligt godt. Jeg kørte igennem skoven ned over Pøt Mølle. Der var nogle af forårets vildsvine-unger trukket helt ud til vejen, men løb straks ind på engen da jeg stoppede bilen. Nu er grise jo meget nysgerrige så de stoppede hurtigt igen for de skulle jo lige se hvad jeg var for een På vejen gennem skoven så jeg også mange jægere der lige skulle have den sidste jagt inden bukkejagten udløber idag. Jeg så også en genial spidsbuk, den gik på de fint klippede arealer ved Frijsenborgs lade og er helt sikker på, at der bliver ikke skudt....godt tænkt! Billedet er noget sløret, for det var et snapskud - straks jeg standsede bilen flygtede dyret, men her står det og skjuler sig ved et træ

14.7 Det har regnet meget de seneste dage, og jeg har haft travlt med praktiske gøremål, så det har været småt med hundeaktiviteter. De har fået lidt søgearbejde for at tage den værste energi og er ellers blevet nødt til at bære over med mig. Idag var planen at der skulle trænes igennem men et uventet besøg ændrede planerne til sporarbejde. Så jeg nåede lige at lægge sporene før jeg kørte til købmanden og gå dem lige efter jeg var kommet hjem. Der var dejlig kallun ved afslutningen og Grace havde set jeg var gået med aftensmaden, så hun var meget opsat på at finde hendes livret. Sporet var kun ½ time gammel og det var tydeligt, hun gik i en 4-5 meter bred bræmme af dynefært og flakkede fra yderkant til yderkant. Heldigvis fandt hun da kallunen og bar den efter nogen overtalelse (jeg havde ikke taget sele og line af hende) med tilbage på gårdspladsen. Valet viste også tydeligt at der var for bred færtbræmme, han placerede sig 1 meter fra sporet imod vindretningen, der var der mindst fært og han fulgte det let, her i skrå modvind her tager han et knæk i frisk sidevind og han fik også en ordentlig luns kallun ved afslutningen. Valet behøver dog ikke line på for at bære tilbage på gårdspladsen til fortæring, han ved at ingen forsøger at tage hans bytte

11.7 Der er så mange sjove aktiviteter man kan lave med sine hunde. Jeg prøver at tilrettelægge de således at jeg over en uge får tilgodeset både at træne lydighed, forskellige typer færtarbejde, forhindringer/færdighedsbane og konditionstræning. Jeg cyklede med Valet ved 18-tiden, 5 km, hvor jeg efter opvarmningen laver temposkift og lydighedskommandoer som "stå" og "dæk". Når jeg cykler er den korrekte placering ved kommandoen "cykle", i en position hvor Valets snude når lige så langt ud som forhjulet på cyklen. Jeg vil ikke have han trækker - vil ikke risikere at han får belastningsskader i ryg og nakke - men når vi kommer til den gamle jernbane kommer linen af og han løber frit. Det udvikler sig tit til en slags konkurrence hvor vi prøver hinandens reaktion. Valet stopper for at tisse og jeg skal hurtigt stoppe også, jeg stopper bare for at stoppe - og så skal Valet reagere hurtigt....indimellem er der høj fart på, men hele tiden er Valet på min højre side - det er strengt forbudt at krydse sporet! Valet synes vores cykelture er rigtig sjove. Vi har også en leg der simpelthen er verdens bedste set med hundeøjne; Jeg gemmer pølsestykker enten i laden eller på grunden nede bag gården. Idag gemte jeg 40-50 pølsestykker i beplantningen bag gården, og så skulle alle 3 hunde finde dem. Det er sjovt at se hundenes forskellige erfaring i at søge og følge en fært, og interessant så længe de kan arbejde koncentreret. Vi nåede lige at komme ind igen inden det begyndte at regne kraftigt, så jeg er ikke sikker på de nåede at finde dem alle. Se 16 minutters video her; video1 Planen var at der så skulle være ro efter aftensmaden - sådan gik det ikke, Grace er hyperaktiv lige nu og i gang med at slås med tøjhunden.

10.7 Forhindringsbanen står efterhånden fint renoveret, og græsplænen var idag flot klippet Queen, Grace og Valet var de eneste på brandskolen idag, og det var ren hygge Vi lavede runderinger, først i bygningerne hvor Queen fik dejlig kallun naturelle som belønning. Queen tænder ikke specielt på bidepøllen, synes pølsestykker er ok men tænder ikke helt på noget. Det betyder at hvis der ikke er fuld kontakt med figuranten så gider hun ikke altid halse - selve søget er nok for hende. Vi har leget, rost, ruske, spillet fransk klovn og alt andet vi kunne komme i tanke om - uden at det får Queen til at synes andet end det er OK. Aftenens forsøg med ren kallun var lidt bedre, det er bare guf og hendes halsgivning blev bare bedre og bedre. Selv da jeg var helt i skjul, var hun i flot standhals, dejligt! Kallun lugter ganske vist kraftigt, og er temmelig ulækkert at skære i stykker - men bare det virker, så er jeg villig til næsten alt. Grace fik 3 runderinger i bygninger, og går bare i flot halsgivning. Hun behøver ikke længere at få hjælp til at starte halsen, begynder selv at halse mens hun løber de sidste meter til figuranten. Hun har meget fart på, og da færten på et tidspunkt førte hende i spring gennem et lavtsiddende vindue måtte hun have en rulletur,  fik fodfæste igen og løb videre efter færten. Valet fik 2 runderinger i bygninger, den ene gang sprang han op på den højtsiddende hylde hvor Iben lå, halsede og sprang ned for at gå i standhals. Derefter lavede vi rundering på arealet bag "hundehuset", figuranten sad i en bil, og Valet søgte hurtigt færten ind. Da han skulle lokalisere kilden hoppede han resolut op på køleren af en bil og vejrede i vinden - for derefter at gå i flot hals ved passagersædet hvor Iben sad. Desværre havde jeg ikke mere kallun, men Queen var stadig så tændt at hun markerede flot, og ville lege med bidepøllen bagefter.

9.7 Nu  minder det om sommer igen, så vi har været på en dejlig travetur. Der er ikke længe til høst så det er slut med at gå i de brede hjulspor, for kornet begynder at sidde løst i akset. Vi træner stadig på at gå 3 hunde i snor samtidig - og er blevet meget bedre til det indimellem er det ligefrem en fornøjelse :o)) Der er heldigvis mange markveje i området, så vi tog bare en af dem og måtte så gå pænt i line på asfaltvejen hjem. Jeg havde taget kallun op af fryseren igår, da Polle kom og spurgte om han måtte få lidt til Brix. Det må han selvfølgelig gerne, men jeg fryser jo ned i 5-6 kg portioner og det er nok lige i overkanten at tø op til 1 hund. Jeg satte posen til optøning i en spand i fyrrummet og glemte alt om den da jeg riggede vandslangen til for at skulle have gang i blandemaskinen. Det opdagede Grace til hendes store fryd, og jeg blev opmærksom på det da jeg hørte hun stod og holdt de andre væk ved at knurre. Hundelogik er jo nem, indehaveren er ejeren, så det var hendes! Jeg var nu af en anden mening men hun var godt mæt da jeg beslaglagde resterne, heldigvis havde hun kun nået at spise 1-1½ kg så der var rigeligt at dele med Brix. Røskva og Valet fik også en fin luns til aftensmad mens Grace kun blev tilbudt tørkost - nej tak hun var ikke sulten.

7.7 "Idag er det Grace's ½ års fødselsdag, hip-hip hurraaaa....." Jeg ved nu ikke rigtigt hvad jeg skal synes om vejret, for det er gråt, trist, råkoldt og med småregn. Alligevel fik jeg den ide at ville tjekke om kantarellerne var tidligt fremme iår og ringede til Christina om hun ville med. Christina har tilbudt at passe Røskva mens jeg er i Holland/Belgien/Frankrig, så den aldrende dame ikke skal i pension. Det kan selvfølgelig hurtigt blive kedeligt bare at gå derhjemme uden de andre hunde, så vi skal have tjekket om Røskva kan med Christinas dejlige rottweilerdrenge Arnold og Anton. Røskva kom med i bilen til skoven og Christina fulgte efter med Arnold. Arnold var meget OBS på Røskva, trak i linen og var lidt uregerlig. Vi holdt til side så de kunne komme forrest, måske ville det hjælpe. Så gik Arnold bare baglæns, tissede højt og skrabte kraftigt så damen kunne se hvilken Sheik hun var kommet i byen med - Røskva ignorerede ham totalt :o)) Da jeg så slap Røskva og foreslog Christina at slippe Arnold blev det spændende at iagttage, Røskva snuste ivrigt rundt, men overså knægten fuldstændig. Det var en tydelig frustration for Arnold, men efter kort tid var de perlevenner - Røskva fandt alt det der var spændende at snuse til og Arnold fulgte efter. Desværre var der ingen kantareller, så vi kørte hen i en anden del af skoven. Det var alletiders sted synes Arnold, for der var vand i nogle dybe hjulspor - skønt med et mudderbad! Nu er Christinas nye 4x4 ikke lige klar til beskidte hunde endnu, så Arnold måtte med i Octavia'en tilbage til Haurum - hvilket man skulle tro han var vant til, han sad fint og roligt ved siden af Røskva. Hjemme i Haurum var Røskva med inde at besigtige Arnolds have, markere med at tisse og hilse på Arnolds lillebror Anton. Sjovt som Arnold har respekt for sådan en gammel dame, han forsøgte at bestige hende og hun knurrede - fluks trak han sig. Når hun havde markeret, snuste han ivrigt og tissede.......½ meter ved siden af...så kunne evt. indtrængende på territoriet lugte at der er flere i flokken.

6.7 Det er jo sommerferie så kommer de der kan ved Redningshundene i Randers, og det var kun Micki og Per idag. Det gav Valet og jeg tid til at gå rundt og lege lidt i deres område og blive bedre kendt med det Specielt det nedstyrtede fly synes jeg er fint, og Valet er vist heller ikke uimponeret Da jeg var barn og vi holdt øvelser i Randers var det absolut det højest opnåelige at være figurant i flyet.

Per og jeg kørte ud i en skov at lave rundering. Micki er en bordercollie, og er lidt svær at få helt ud i udslagene for så kan han ikke se Per. Så vi måtte lokke, mange udslag med pølser som belønning og ingen halsgivning - det tager nemlig alt for lang tid synes Micki og han skal jo skynde sig tilbage til sin far igen. Når han så har lavet nogle udslag er han klar til halsgivning, og dejlig leg med bidepøllen!

Valet har haft en periode før jeg opdagede han var syg, hvor han nappede figuranterne for at få bidepøllen uden halsgivning og leg - der gik desværre noget tid før jeg forstod det var fordi han var dødtræt. Jeg har derfor været noget bekymret hver gang han skal til en ny figurant, selvom der intet har været siden han kom i behandling for hjerteorm i begyndelsen af maj er jeg alligevel urolig. Det er derfor dejligt med gode gamle, erfarne, hundeførere der ved at det ikke er fordi hunden er ond eller aggressiv hvis den napper. Per blev grundigt orienteret og selvfølgelig var der intet, flot standhals og dejlig leg! Jeg har desværre iagttaget at den dårlige periode har givet Valet nogle overspringshandlinger når han har fået bidepøllen = han går direkte hen og tisser og glemmer alt om pøllen, ved figuranten virker han stresset selvom han altid er rolig når jeg sender ham afsted. Beauceroner er jo ikke bærende hunde men jeg vil så gerne have et roligt opsøg og en god, rolig og gerne lang bærefase efter han har "nedlagt" bidepøllen.  Per fandt ud af, at hvis Valet fik et pølsestykke, så snart han var hos figuranten, gik han ned i stress og havde en roligere standhals, roligere byttespring og en længere bærefase - flere gange vendte han tilbage til Per for at lege videre. Skønt! Det er så vigtigt med dygtige figuranter for en uheldig oplevelse hos en figurant der ikke er opgaven voksen kan ødelægge meget og giver hunden stress. Jeg havde den dårlige figurant på en fællestræningsdag i civilt regi i foråret. Jeg havde instrueret ham om at Valet måske nappede og at det derfor var vigtigt at han forholdt sig fuldstændig passiv for ikke at udløse det - hvorefter manden sprang rundt for at "opildne" min hund.....Sådan et fjols, træls han fik et blåt mærke og endnu mere træls at min hund fik en dårlig oplevelse!

Idag har jeg lært mange nye ting; kontokort tager ikke skade af en tur i vaskemaskinen, de virker ganske fint bagefter og kontanterne skal bare lægges til tørre :o)) Sådan kan det gå når man glemmer at pungen er i uniformsbukserne, når de ryger direkte i vaskemaskinen efter træning. Jeg har også erkendt at jeg stadig ikke kan lave noget der er hverken i lod eller vatter, er ved at montere en ny dør og karm, det er faktisk slet ikke så let.....

Malene der har Grace's søster Eika ringede, at Eika har fået ræveskab og klør helt vildt på bagparten. Hun ringede straks til hendes dyrlæge....ferie.....vagtdyrlæge.... der ikke ville udlevere behandling uden at tage prøver ?? Malene og Erik rejser til Spanien imorgen så det er der bare ikke tid til. Eika er blevet badet i Sebacil, som Malene lånte af en landmand og jeg har lovet hende at være "bagvagt" for Malenes mor under ferien hvis det blusser op igen. Træls at dyrlægen lige var på tværs for en behandling med Advocate er både mere effektiv og meget lettere. Eika er også tilmeldt dobbeltudstillingen i Vejen d. 11.-12. august så da skal hun helst være fin igen.

Grace's far Capitaine kommer også til Vejen i august. Francoise skrev og fortalte det idag. Capitaine mangler et dansk certifikat så er han også Dansk Champion. Han har 2 championships i år, senest Schweisisk, mangler et i Luxembourg vi håber på d. 21.7 og hvis han får det danske kan det blive 4 championships i år - flot - og han er også en helt vidunderlig flot hanhund. Lidt ros til Valet var der også, da hun var bekymret over at han var tilmeldt - de vil jo gerne have det sidste certifikat og ser ham som en konkurrent, jeg kunne berolige hende med at han jo er dansk champion så det bliver ikke ham der konkurrerer om det. Men alligevel et kompliment til Valet der jo er et år yngre end Capitaine og dermed knap voksen endnu. Francoise var lidt ked af vi ikke var tilmeldt i Luxembourg, men jeg valgte Liege. Hun vil forsøge at komme forbi udstillingen søndag og ellers kigger jeg ind på vej fra Frankrig d. 26. eller 27. da de bor "lige på vejen".

Idag var der en spændende gæst i gæstebogen, ejeren af en helbror til Røskva - jeg skyndte mig at skrive en mail og høre hvordan det går med Valdemar som han hedder, og høre hvor ejerne bor - det vil være sjovt at mødes og sammenligne "pensionisterne".

Jeg var ude at cykle med Valet. Det har vi ikke gjort siden i efteråret, og han nød det i fulde drag. Han har allerede en ganske vidunderlig jordvindende gang, og når vi cykler kan jeg virkelig se hvor meget han nyder at trave igennem. Beauceroner er jo vogterhunde fra de store plateauer, og har et stort behov for at bruge kroppen og løbe. Jeg cykler altid med Valet i sporselen så han ikke får et voldsomt træk i halshvirvlerne hvis der sker noget uforudset. Det er nu kun på asfaltvejen at han er i line, og da skal jeg cykle til for at han ikke skal trække mig. Så snart vi kommer til den gamle nedlagte jernbane kommer linen af og han løber frit ved siden af

4.7 Vi fandt årets første, høstede, rapsmark Skønt at høst sæsonen står for døren, det giver mange flere muligheder for at gå nogle spændende traveture. Raps bliver høstet med meget høje stubbe, som er svære at gå i - jeg svedte bravt efter turen og hundene så også varme ud, der var meget nyt der skulle undersøges og selvfølgelig farede Grace også "vild" og kom pludselig brasende ud af kornmarken ved siden af Hun har faktisk været en ren pestilens idag. Jeg havde stillet nogle ting på trappen som skulle ud i garagen til tingene der skulle på containerpladsen. Det var ikke smart - det emballageplastic jeg omhyggeligt havde rullet sammen og lagt i en stor spand, kunne jeg senere samle op på gårdspladsen....tygget til konfetti. Da vi gik afsted i line var hun rigtig træls, trak meget og drillede de andre med at hoppe op af dem og bide. Jeg forstår nogle gange ikke hvor de voksne hunde får deres tålmodighed fra, de kigger bare væk og ignorerer hende - havde det været mig var jeg eksploderet men, nej, generede det mig måtte jeg selv gøre noget ved det. Det gjorde jeg så, og det var sikkert et sjovt syn at se mig stoppe for hver 5-10 meter og rette ind, opstandsninger og drej over vejen, tilbage igen og konstant rosen hver eneste sekund hun lavede noget rigtigt. Desværre kan jeg se at alt korrektionen påvirker Valet, han synes det er rigtigt ubehageligt og ender med at gå og trykke sig. Heldigvis  glemte han det så snart linerne kom af, og jubiii han fik held at lette en fasan Jeg fandt et rigtigt godt sted at tage nogle gode billeder efter kornhøsten - med Haurum Kirke i baggrunden

3.7 I aften var det sidste planlagte træningsaften ved redningshundene inden sommerferien, så det skulle bare være sjovt! Vi besluttede at lave nogle sjove motivationssøg i den høje ruin, men uden at figuranterne var helt dækkede. Queen har været for nedadgående i et stykke tid, så jeg ville gerne have noget sjov leg med bidepøllen - lidt af en udfordring for hun gider den sædvanligvis ikke i ruinen, kun ved rundering. jeg driftede hende op og løb op og gemte mig i ruinen hvor hun på kraftig opfordring gøede af mig og vandt bidepøllen efter god leg og bar den ud - men 2. gang gik den ikke længere og hun måtte have pølser som belønning Bravo tænder fint på bidepølle og vil gerne lege med figuranten....mange gange og så lige en gang mere Valet er nem at drifte op  og holder skarpt øje når figuranten løber så han kan få en sjov trækkeleg Fausti har været lidt svær at lege med, han tænder ikke på bidepølle og vil ikke halse. Idag kom vi til at tale om at han er vild med at få godbidder i en plasticflaske - se det er jo noget Fausti er helt med på så idag blev også hans behov for sjov dækket og man kan sagtens lave trækkeleg med en plasticflaske som det er ren lykke at vinde

 fastlagde vi datoen for Åbent Hus 2008 - det bliver lørdag d. 21. juni!

Dejlig aften, alle hundene var bare så glade da vi tog hjem på sommerferie - og ja, vi mødes jo igen næste uge men uden undervisningsplan. Da planlægger vi de træningsdage vi laver sommeren over og snakker om de alternative steder vi kan besøge.

2.7 Er vi i juli?? Man kan godt blive i tvivl - 2 gange sidste uge tændte jeg op i fyret, kakkelovnen brændte lystigt om aftenen og heldigvis har jeg en el-radiator stillet ind i soveværelset. I formiddags fandt jeg Valet's bror Viking de la Ferme de Thulon på internettet, han har en hjemmeside http://vikinglebasrouge.monsite.wanadoo.fr/index.jhtml Det er tydeligt at se de er i familie selvom Viking ser ud til at være noget smallere end Valet. Jeg var også inde at læse lidt i racestandarden og blev lidt nysgerrig på, om Valet er de krævede min. 20% større i brystmål end hans skulderhøjde. Han er 88 cm i brystmål og 70 cm høj, så han score 25 %, hvilket jo må være fordi han er så muskuløs. Jeg har været til møde i beredskabskredsen i aften og kørte tidligt for at træne Valet inden, først lydighed og bagefter en temmelig begrænset forhindringsbane. Mange af forhindringerne var simpelthen for glatte og farlige i regnen, men vi morede os heldigvis strålende alligevel. Jeg havde selvfølgelig kamera med, men kun et eneste billede er anvendeligt , selv det video jeg tog, er trist - det sile-regnede. Da vi kom hjem havde Grace snuppet Valets lækre okseknogle, så hun havde lidt problemer da hun skulle spise. Løsningen blev, at hun placerede knoglen i madskålen mens hun spiste - så kunne hun forsvare den om nødvendigt På mødet i Beredskabskredsen

1.7 Det var en rigtig hyggelig klubfest på terrassen hos DcH igår, alligevel måtte jeg erkende jeg var træt allerede ved 23.30 tiden og kørte hjem i seng. Forinden havde jeg dog fået aftalt selskab på turen til Liege senere i juli, Merete www.gallois.dk ville gerne med, og også videre til Frankrig bagefter. Det bliver skønt, det er 3 år siden Valets opdrættere har set "stjernen" så efter Golden Dog Trophy vil jeg høre om de har tid til et besøg. Merete vil se om hun kan finde nogle franske Welsh Springer Spaniels, og måske kan vi nå omkring Grace's opdrættere Amouraudiere på vej hjemad - så de også kan se hvor meget prinsessen er vokset.

Idag har jeg haft besøg af Kaare der har hjulpet med at få den nye bærbare helt op at køre. Det eneste der bøvler er Windows Media Player, den viser underlige psykedeliske farver i udflydende plamager når jeg vil se video. Vi downloadede en masse nye flashs (tror jeg nok han kaldte dem) uden det dog løste problemet - men ved at bruge en gammel version af Media player kan jeg nu se videos der er downloaded, men stadig ikke dem fra nettet - øv.

Hundene synes det har været en kedelig dag - hvordan kan det dog være så interessant at sidde med næsen begravet i computere? Vi var derfor nede på sportspladsen at lege i aften. Jeg ville gå lidt lydighed med Valet men hurtigt begyndte Røskva at følge med. Grace drillede bare, sprang i hovedet på valet og ville lege. Hun endte med at stå bundet til et fodboldmål og jeg gik synkron-lydighed med de andre 2. Det er lidt svært, for Røskva er stokdøv idag og jeg må stampe i jorden hver gang jeg skal have fuld kontakt og så give kommandoer ved tegn. Det gik nu fint og skønt at se hvor glad hun er når hun bliver trænet, her en dobbelt dæk: hvor det er tydeligt at Valet reagerer hurtigst :o)) også "stå" var fin og heldigvis var der masser af tid til ren leg bagefter

30.6 Jeg kom til at se mig omkring i huset, og droppede øjeblikkeligt hundetræning i dag til fordel for at gøre rent. En af ulemperne ved at købe økologisk mel er, at der indimellem også kommer angreb af melmøl. Det er ærligt talt temmelig irriterende for de kan gemme sig overalt og inficerer alle madvarer der ikke er hermetisk indpakkede - heldigvis har Marianne skaffet mig nogle økologiske klæbeplader der dufter af et hormonstof som møllene elsker. Jeg gik på med krum hals i køkkenet og så ringede Christina heldigvis ved 13 tiden og spurgte om Grace kunne lege - Karsten var lige gået på sportspladsen med Anton og Arnold. Grace var klar!

Anton undersøger buskadset og finder en sej kæp som alle gerne vil lege med men mest drengene Indtil Graces bold kom frem   og godtnok er Grace vokset enormt, har rottweilerhøjde nu - men hun er nu alligevel ikke sikker på at hun kan beholde bolden Indimellem er hun meget provokerende, og så må Arnold lige bede om lidt respekt og heldigvis ved hun da også hvordan man viser en passende attitude uden at blive for underdanig

Anton og Arnolds "forældre" skal til bryllup idag, så kl 17 cyklede jeg hen for at lufte drengene af. De bliver bare SÅ glade når "naboen" kommer på besøg, og trængte begge til at blive nusset. Jeg havde taget min bæltetaske på, med masser af pølsestykker som jeg spredte på græsplænen. Anton gik straks i gang med at søge, man Arnold ville hellere snakke med mig. Jeg kunne dog se at han skævede til lillebror'en der indkasserede både et dygtiii og pølser mens han søgte rundt. Snart skulle Arnold også lige over at se hvad det var for noget og søgte snart efter fornøjet rundt med høj, logrende, haleføring - sjov leg! 17.40 cyklede jeg hjemad igen, skulle lige nå et smut under bruseren, have lagt makeuppen og klædes om inden aftenens DCH-fest.

Det er lidt sjovt det der med at se hundefolk i andre "rammer" og ikke mindst tøj. Jeg kan huske da een af mine Flygtningehjælps frivillige startede på redningshunde-uddannelsen - hun grinte højlydt hver gang hun så mig i branddragten i starten, var jo vant til at se mig som den velklædte repræsentant fra organisationen og synes simpelthen det var hyle-morsomt at se mig i uniform. Sjovt var det også da hun et par år senere havde holdt en pause fra bestyrelsesarbejdet i frivilliggruppen og så mødte mig igen i den "uniform" da grinte hun fordi det nu var malplaceret, jeg var kommet helt over i branduniformen i hendes forståelse. Omvendt kan jeg som instruktør se, at det varer 1-1½ år før nye redningshundeførere bliver fortrolige med en branddragt og kan "bære" den naturligt.

29.6 Torsdag formiddag var Grace så glad, at hun væltede et helt krus kaffe ned i den bærbare :o/ Det var ikke så heldigt, for det var den computer hvor hjemmeside, billeder, private dokumenter og mailbox var på.....heldigvis vågnede den op igen efter en dags tørring, så filerne kan reddes. Den er dog ikke helt frisk, jeg kan ikke skrive på den, så jeg har fået opstartet den nye bærbare og forsøger så at rekonstruere derfra - heldigvis kommer Kaare forbi og hjælper søndag, og han bliver glad, for han tror han skal igang med at demontere harddisken fra den gamle bærbare for at redde indholdet, og så er det bare hjælp til at få sikret det nye trådløse netværk og flytte mailbox mv..

Torsdag aften havde jeg fri og kørte op til redningshundene i Randers - det var skønt, Bent var figurant for Valet og lavede noget rigtigt godt driftarbejde i ruinen - Valet var helt oppe at ringe, lavede den flotteste standhals og vendte straks tilbage til Bent hver gang han havde "vundet" bidepøllen, han ville bare blive ved med at lege. Da vi havde skjulte figuranter var det igen Bent der var i skjulet - og Valet var klar! Det er vidunderligt at køre hjem efter så god en gang træning, hunden er bare så selvfed omme bagi bilen og humøret er højt.

Her fredag aften har vi været ude at trave en tur i kornmarken. Det småregnede da vi gik hjemmefra så jeg havde selvfølgelig regnfrakke på - men, genial er jeg ikke for regnbukserne hang derhjemme. Da vi kom hjem var vi alle gennemblødte i kornets højde, men skønt var det. før vi gik Var Valet og Grace ved at kæmpe om en meget attråværdig genstand; en hue jeg ikke havde set Grace havde stjålet i kurven. Valet har godtnok fået kam til hans hår, for hun giver sig ikke så let den "lille" men han vandt da til sidst

27.6 Det blev en lang dag igår; jeg var til møde om DM for redningshunde2007 i Herning, som disciplinansvarlig for runderingen. Jeg kørte med mine gode redningshundekollegaer fra Randers, uha de er godt kørende i bussen fra DFI'en I Herning var vi rundt at se anlæg og arealer, her bliver forhindringsbanen lavet, forventes færdig medio august Det var spændende at se den nye hunderuin, der lever op til de krav om sammenstyrtningstyper vi stiller idag Særligt er jeg spændt på, hvordan skjulet under sandet virker - sand pakker sig så tæt at der er langsom færtgennemstrømning. Jeg kan huske at jeg som barn i 70'erne blev gravet ind i en trækasse i Spørring grusgrav, som figurant. Den var ikke gået idag, det er simpelthen for farligt....heldigvis fandt hundene os dengang :o))

26.6 Det er tydeligt at mærke på hundene, at de absolut intet oplevede igår. I formiddag var Grace helt ustyrlig, løb i store cirkler rundt på gårdspladsen og gøede vildt, Røskva gøede endnu højere for at få ro og Valet kom hyppigt ind til mig og sladrede ved at brumme og skubbe. Over middag gik vi derfor en rigtig dejlig tur ned i Haurum mose, af de gamle markveje. Det betyder at vi først skulle gå ca 500 meter i line, inden vi kom til markvejen. Det er noget længere end når vi går tur til marken ved grævlingene, og det kunne tydeligt mærkes. Jeg gider ikke gå med en uregerlig flok, så jeg korrigerer meget. Røskva er let, jeg har gået meget synkron-lydighed med hende og Freja, Valet mener han skal gå 10-15 cm foran de andre og Grace får pludselige indskydelser...skifter plads, står på tværs og vender om. Det ser ud til at Grace foretrækker en plads mellem Røskva og Valet, og er da heldigvis blevet dygtigere efterhånden som hun har prøvet det nogle gange. Det sjoveste er dog helt klart, når vi kommer til de frie arealer og linerne kommer af der bliver løbet, vejret meget i vinden og oplevet en masse, hvor jeg sikkert kun opdager en brøkdel Billederne er gamle Røskva på 12 år - det er ren bonus at hun er så frisk og rørig på hendes gamle dage! I nat var det dog tydeligt hvor dårlig hendes hørelse er blevet, hun gøede flere gange på grund af larmen fra den kraftige regn, noget hun ellers ikke tidligere har reageret på. Jeg var oppe flere gange og tjekke om vi havde uønskede gæster, åbnede vinduet ved hendes soveplads så hun kunne få fært og registrere regnen. Alligevel blev hun ved at gø, jeg tror simpelthen hun reagerede på lydene som hun måske opfatter forvrænget. Valet valgte ved 2-tiden at blive ude hos pigerne, overtog så at sige vagten fra Røskva, og så kunne vi alle sove trygt og stille.

25.6 Ups jeg havde dummet mig; da jeg tastede Grace's stambogsnr. på tilmeldingen til Vejen, skrev jeg kun nummeret, ligesom ved Valet. Den går ikke, nu hedder det DK og så nummeret. Heldigvis prøvede jeg den udgave før jeg ringede til DKK, så nu er hundene tilmeldt dobbeltudstillingen i Vejen d. 11-12. august. Hundene har haft en rigtig kedelig dag, det var rimeligt vejr i formiddags, men da var jeg på kontoret. Kl. 14.30 kørte jeg ud af huset og havde lovet mig selv at vi skulle ud at trave en tur når jeg kom hjem ved 20.30 tiden. Sådan gik det bare ikke, for nu regner det i stride strømme - øv. Det må jeg kunne gøre bedre imorgen.

24.6 Dejlig dase søndag, vi er alle godt trætte efter gårdsdagens oplevelser. Valet og Grace er blevet tilmeldt Golden Dog Trophy 2007 i Liege, Belgien, med lidt forviklinger.....jeg kunne simpelthen ikke få visa-dankort transaktionen til at virke, så da jeg havde prøvet 3 gange og modtaget 3 bekræftende emails uden at pengeoverførslen var gået igennem, valgte jeg at køre ud til Marianne og faxe tilmeldingen. Sidste anmeldelsesfrist er imorgen. Så ville jeg også lige tilmelde til Vejen, men online anmeldelsen kan ikke finde Grace på hendes DKK registrering - hvis det er tilfældet at der er påskrevet et forkert nr. på hendes stamtavle, så skal DKK nu have knap så meget ros for deres hurtige import-stamtavle. Heldigvis er der nogle dage at løbe på endnu, så jeg kan nå at ringe til DKK og få tjekket for fejl.

Jeg har flere gange iagttaget, at det er de unge individer i min hundeflok der er vagtposter når territoriet skal overvåges. Så tilkalder de assistance hvis der ser ud til at være "trusler" der nærmer sig. Lige nu er det Grace der har den tjans, og det går hun op i med stort engagement. Da jeg havde været et smut henne ved Christina med en buket smukke roser fra havens frodige blomsterflor, blev jeg mødt af en vildt gøende hvalp og nåede lige at se Røskva dukke søvndrukken op inde fra hundehuset. Jeg kan huske da jeg for år tilbage passede 2 redningshundekollegaer i 1 måned i sommerferien; Baloo og Nero. De var senest ankomne flokmedlemmer og blev udstationeret som vagtposter ved hver deres indgang til gårdspladsen, Røskva blev sat over i porten og når jeg kom hjem dukkede Freja op inde fra hundehuset, tydeligvis lige vågner og indimellem stadig med halm i pelsen - men hun skulle selvfølgelig være først til at hilse på mig når jeg kom hjem.

Den sommerferie fejrede "tøserne" også med at gå i løbetid 1 uge efter at de 2 ungersvende var ankommet - det var lidt bøvlet, drengene synes det var lidt uretfærdigt de ikke måtte gå sammen med pigerne når de var alene, og tøserne viste virkelig hvad begrebet "tæver" dækker over, de var meget indladende.

23.6 Åbent Hus på brandskolen 2007 ved alle vi frivillige i Beredskabet blev alletiders dag med flot indsats i katastrofeøvelsen og spændende aktiviteter at prøve. Stor tak til de hjælpere der var figuranter, solgte vand/øl, alle frivillige i Støttepunktet, Beredskabskredsen, Redningshundetjenesten, Uffe Fast som indsatsleder og deltidsstyrken fra hovedbrandstationen der gjorde øvelsen uforglemmelig for publikum og ikke mindst de børn der fik en tur op i stigen bagefter, se billederne fra dagen her Der kommer flere billeder senere, da Majbritt's far også har været flittig med kameraet.

Først slukkede Århus brandvæsens deltidsstyrke en voldsom brand i en bygning og reddede derefter 1 person på 1. sal ud med stigen, 1 fritliggende tilskadekommen blev reddet fra den modsatte side af gaden hvorefter støttepunktet sikrede en bygning med understøtning så en fastklemt tilskadekommen kunne reddes ud. Sidst, i indsatsens 4. stadie, blev redningshundene indsat til at afsøge for skjulte tilskadekomne i den sammenstyrtede bygning - et svært og spændende søg da der jo havde været livlig trafik af mennesker i ruinområdet, og masser af fært fra publikum - heldigvis fandt hundene de skjulte personer :o))

TV2 østjylland lavede et flot indslag om arrangementet se;http://www.tv2regionerne.dk/?id=370889&r=7

Efterfølgende var der mulighed for at prøve førstehjælp ved Beredskabsforbundet, elementær Brandbekæmpelse ved Støttepunktets frivillige, se indsatskøretøjerne og materiellet ved Støttepunktet og prøve ruinsøg med egen hund ved Redningshundene. Hold da op hvor var der mange dygtige (læs egnede) hunde på besøg. Jeg håber alle har fået en ide om hvad det er vi uddannes i, og hvor sjovt og spændende det er at lave den slags hundearbejde.

Grace var demonstrationsmodel da vi skulle vise en optagelsestest, vi havde valgt hende fordi det ikke er reelt at vise testen med en hund der er under uddannelse - så hellere en 5½ mrd. hvalp der er alt for ung til at blive optaget endnu. Det er første gang Grace prøvede at skulle lave opvisning mens så mange mennesker kiggede på. Det tog hun nu i stiv arm, og kunne sagtens være optaget med det resultat hun lavede. Selv hendes lydighed var fin, noget jeg ellers havde frygtet da hun svinger meget i hendes opmærksomhed - det var flot på dagen, og hun bliver selvfølgelig helt suveræn med tiden :o))

Indslaget i TV2's regionale nyheder gav allerede lørdag aften 2 henvendelser fra hundeførere der er interesseret i uddannelsen. De er selvfølgelig begge inviteret til vores info.-aften  torsdag d. 16. august kl. 19 på Brandskolen - da vil vi gennemgå optagelsestesten og fortælle om mål, vilkår og kriterier for uddannelsen. Ikke mindst vil vi denne aften bruge tid på, at forklare det ikke er hundetræning - det er en tjenestehundeuddannelse, og at hunden i beredskabets forståelse er et stykke materiel. Et stykke materiel kan ofres for at redde et menneskeliv, og det er en vigtig overvejelse alle hundeførere skal gøre sig før opstart på uddannelsen - og en overvejelse der var særdeles nærværende hos både Iben og jeg da vi var indsat  på travbanen i Århus efter gaseksplosion.

Lørdag aften var hundene godtnok trætte. Min søde nabo, Christina, inviterede på aftensmad og efter 2 glas rødvin var jeg klar til at kravle under dynen. Det passede fint sammen med at Skt. Hans bålet på sportspladsen bag gården brændte fint, og de konkurrerende hekse blev futtet af. Der var masser af "special effects", dvs. heksehyl og knaldperler der futtede af og blev ved til henaf midnat. Det kan Røskva ikke lide, hun er godtnok svagt hørende men disse brag var skræmmende. Alle hundene fik derfor lov at sove i soveværelset så hun kunne slappe af. Det var Grace så begejstret for, at hun ca. hver ½ time stillede sig på min brystkasse og slikkede mig i hovedet. Nu kan det jo godt blive lidt belastende med al den kærlighed, så kl 7 søndag morgen blev hundene sendt ud på gårdspladsen og jeg fik 3 timers uforstyrret søvn.

22.6 Det er simpelthen fantastisk! Jeg har lige set en grævlingefamilie og lært en masse nyt om beauceroner....jeg har lige været ude at gå aftentur med alle hundene og ca. 20.45 kom vi gående af et bredt traktorspor oppe i den fjerneste ende af marken. Der har jeg iagttaget at der er store pletter af nedtrådt korn og fejlagtigt tolket det som steder dyrevildtet har hvilet. Valet går altid foran og tjekker ruten, han var løbet ind i kornet og blev kommanderet ud - 10 meter længere fremme løb han ind igen og nu kunne jeg se at han ikke "stod" på vildt, men vogtede. Samtidig opdagede jeg 2 "fænomener" der pløjede gennem kornmarken med retning mod mig, Røskva og Grace gik lidt foran mig. Jeg skyndte mig lidt længere frem, og ud i hjulsporet tumlede 2 tykke grævlinge-unger der straks stak af i retning mod øst. Jeg fortsatte fremad og kunne nu høre at der blev knurret advarende ude ved Valet, men det var ikke ham. På kornet kunne jeg se at der var noget der tumlede vildt omkring ham, og som han nøje holdt i skak. Jeg skyndte mig at passere og kort efter fulgte Valet roligt efter. Det gjorde grævlingen også! Den tog en bue og styrede direkte mod mig....Valet afskar den igen og kort efter kunne jeg se en mega-stor grævling forsvinde af hjulsporet i retning efter ungerne. Pyhhh....jeg var lettet, den lød virkelig farlig. Jeg tjekkede hurtigt Valet, ingen synlige skrammer men han stank fælt af rovdyr -og var grov stolt! Jeg tror det har været 1 måske 2 voksne grævlinge med unger vi har forstyrret. Det passer med at ungerne er ved at være så store at de må komme ud at tumle, og så har vi forstyrret forlystelserne. Desværre havde jeg ikke nerver til at stoppe op og bruge kameraet, men nu ved jeg hvor de bor så måske ser jeg dem en anden gang. Når jeg tænker tilbage på tidligere ture ud i marken, så er der meget forskel på hvor langt Valet er foran, på det sted og der hvor vi passerer rævegraven er han faktisk tættere på flokken og vejrer mere. Jeg er jo ikke den skarpeste næse i flokken, så jeg havde bare ikke forstået at vi gik igennem grævlingenes baghave, det vidste Valet og havde styr på at de var ude at lege idag. Han gik ind og beskyttede hans flok og mødte en grævlingeforælder der gjorde det samme, han var ikke aggressiv men vogtede på truslen og afbrød bevogtningen da vi, hans flok, var passeret.  Her passerer vi rævegraven Da vi kom hjem tjekkede jeg Valet igen, kørte hans pels igennem med en våd vaskeklud - ingen tegn på blod så der er nok heller ingen skrammer.

Tidligere idag var jeg på brandskolen med forplejningen til de frivillige ved Åbent Hus arrangementet imorgen og, troede jeg, afhente redningshundefolderen - den var dog ikke kommet derud endnu. Valet var med og vi benyttede selvfølgelig lejligheden til at træne lydighed og færdighedsbane. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for mig selv - der var et hold der var ved at lære at rappelle ned fra tårnet, hvilket jeg absolut ikke misunder dem. De gik helt i stå mens vi trænede, og stod som tavst publikum højt hævet over jorden - da jeg senere havde smidt Valet i bilen skulle jeg lige høre hvad det var for nogle folk - der er mange firmaer der har team-building på brandskolen så jeg tænkte det var sådan noget der var gang i. Det var det dog ikke, det var folk der arbejdede med vindmøller.

21.6 Torsdag aften har jeg lovet at dømme grunduddannelseshunde i Randers, så jeg kørte direkte fra et møde i Hørning der sluttede kl 18 og nåede "Langvang" 5 minutter i, skiftede hurtigt til uni"fin"form på p-pladsen og var klar. Desværre måtte en af hundeførerne melde fra, med hans dejlige labrador - den er syg, kan ikke tåle belastning og er ganske uinteresseret i sit foder....den har fået tjekket stofskiftet uden at finde anormali. Nogle af symptomerne ligner dem Valet havde, så jeg rådede til at få tjekket blodets koagulationsfaktorer for at påvise parasitangreb. Godt han har været opmærksom på hundens ændrede adfærd og har reageret hurtigt, så den kan komme på benene igen.

Grace var blevet trænet ved middagstid, let lineføring, stå, sit, dæk og fremadsendelse....skulle også lige lege lidt med "fri ved fod" som hun mestrede fint...dvs. indtil hun pludselig kom i tanke om hvor afslutningen på hendes fremadsendelse havde lagt, så var hun pist væk!

Grace har selv afskaffet hendes middagsmåltid for ca. 3 uger siden- spiste simpelthen ikke noget midt på dagen. Hun, og beauceroner generelt, er ikke specielt interesserede i foder og spiser langsomt. Alligevel synes jeg hun strammer den lidt, hun har ikke spist noget særligt til morgenmad de seneste dage og så til gengæld spist en kæmpeportion til aftensmad. Jeg synes det er for tidligt at gå ned på 1 måltid om dagen, så hun vil stadig få tilbudt morgenmaden til hun er ca. 1 år. Grace er nu 5½ måned.

20.6 Grace og jeg var til DcH træning iaften. Der var heldigvis blevet slået græs, så banerne var til at gå på. Desværre døjer vi meget med "dræber-snegle", hvilket var tydeligt at se da Grace havde rullet sig; hun var smurt ind i klæbrige snegle - Øv! Håber der en dag kommer et effektivt middel mod disse snegle, ikke mindst fordi de er en del af smittecyklus for hjerteorm. Grace lavede en flot rundering på træneren, gøede fint og fik (??) et knæ i brystet da hun hoppede op - underlig praksis og synd for en ung, glad hund. Slut med at bruge ham som figurant. Til træning var også Birthe med Dogue de bordeaux tæven "Ruth" (opdræt fra Lene, www.estruphus.dk )som jeg sidst havde set til udstillingen i Århus. Birthe arbejder flot med den dejlige hund - og det går fint fremad, det er ikke verdens nemmeste race at få til at gå fint koncentreret lineføring....men Ruth er dygtig, og meget glad for at træne. Da vi var kommet hjem, slappede vi af i stuen. Pludselig skreg Grace højlydt; hun havde formået at få et bagben i klemme bag radiatoren og havde nu vendt sig. Hidsig var hun da også da jeg ilede til hjælp, men ved at løfte staklen fik jeg vendt hende så benet kunne komme fri igen, og Grace sprang glad omkring - befriet for den grimme radiator.

19.6 Tirsdag aften og redningshundedag. Vi fik lavet de sidste få reparationer på forhindringsbanen; udskiftet kæderne på hængebroen og skruet et par afstivende lægter på balancebommen og ryddet lidt mere op - nu er der rigtig flot til Åbent Hus på lørdag. Jeg gik optagelsestesten med Grace, uden større succes, verden er fyldt med ting der er meget mere interessant end jeg :o/ vi lavede trækkerarbejde med hundene, og Grace fik en enkelt let rundering med Majbritt der havde gemt sig bag cykelskuret - hvor er 'Grace bare blevet dygtig til at halse! Ruinsøget var i Østergade, den lave ruin hvor katastrofeøvelsen lørdag bliver afviklet. Det var tydeligt at Queen var blevet "aflært" af besøget af fotograf og journalist, det skulle en godt motivationssøg til før hun var kørende igen. til gengæld er det tydeligt at Valet er helt ovenpå, der bliver gøet igennem med flot standhals, og søgt effektivt efter figuranterne.

18.6 Grace var med i postkassen med dagens breve, og uha hvor er den rottweiler godtnok sur - heldigvis er det bare ikke noget der vedrører Grace, hun traver glad afsted ved siden af mig, og ignorerer rottweileren. Sidst på eftermiddagen skulle jeg til et møde i Skanderborg og Valet kørte med, så kunne vi nemlig nå en lille hurtig travetur ved Skanderborg sø bagefter

17.6 Valet og jeg har været i Ballerup til internat. udstilling idag (Grace er stadig for ung til at deltage) og Valet vandt det hele, bedste han og bedst i racen, CK og CACIB. Han var oppe imod Korad Satchmos Oden, en 7 år gl. svensk hanhund der blev dansk champion på dagen og vistnok også internat. champion da han fik reserve CACIB og Valet allerede har de CACIB'er han skal bruge fra Danmark. Tillykke med titlerne Linda!!

Det var en ren luxusdag, vi skulle først i ringen om eftermiddagen så vi kørte først kl. 9. Vi mødte en flink mand der var helt vild med Valet sidste år, Birger Lindhe, som vi fik overtalt til at tage fotos - så for en gang skyld har Valet sin hundefører med på billederne;   Tusinde tak Birger!

Der var flere glædelige besøg hos Valet og jeg; Preben fra www.showdogs.dk kiggede forbi,  jeg har jo skrevet sammen med Preben jævnligt, når jeg har indsendt resultater, men aldrig truffet ham før - så det var bare enormt hyggeligt og dejligt at få ansigt på personen. Preben nåede lige tilbage til os da vi skulle i ringen, han vil begynde at tilføje video på hans side - og filmede Valet og jeg mens vi var inde, det bliver spændende at se :o))

Valets bedømmelse er jo bare flot, men jeg noterede mig at dommeren har skrevet han er lidt "løs" foran , sjovt at hun bemærkede det; jeg tror han er i vækst igen....strækker sig....og strækker sig....og strækker sig. Beauceroner vokser jo til de er 4 år, og han bliver jo først 3 år på lørdag, så der sker åbenbart noget i knoglerne lige nu - jeg troede ellers kun det var dybde der kom det sidste år, men hvis han er løsnet så vokser knoglerne også.

På vej hjem blev Valet forelsket, på en rasteplads ved Odense hvor vi lige havde en luftetur. I en aldrende brun labrador dame, der absolut ikke var uimodtagelig for mandlig charme; Valet kom med hans sjove klukkelyde og nussede ører - jow han ved nok hvordan man feterer en dame.

Tøserne havde været i hundegården hele dagen, og var superglade da vi kom hjem. Efter aftensmaden fik de søndagsslik; dejlige kødben og så kunne Valet endelig overgive sig til en aktivitet der har hundelogik i stedet for al det pjat med at skulle se smuk ud. Grace fik prøvet hendes nye, blivende, tænder på en god knogle og Røskva, ja hun fandt selvfølgelig en god, blød pude at hygge sig på

16.5 Idag har vi haft besøg af Iben og Queen, vores redningshundekollegaer. Selvom hovedformålet var at få sat Ibens nye computer op, så nåede vi alligevel en travetur marken rundt i regnvejret. Queen nød åbenlyst at få lov at løbe frit sammen med resten af hendes flok og opdagede rigtig mange spændende dufte undervejs kornet er meget højt og snart klar til at blive høstet, på dette billede er der faktisk 3 hunde :o)) og nogle steder var det så højt at selv Valet næsten forsvandt så det meste af vejen blev hundene også i hjulsporene Da vi kom hjem var alle hundene godt trætte, og drivvåde. De kom i hundegården at dryppe af inden de blev grubbet tørre med håndklæder. Røskva var lukket bag et børnegitter, da voksne tæver kan være nogle værre rappenskralder overfor hinanden - det var der dog ikke noget af idag, de snuste gennem gitteret og kiggede interesseret, Queen viste underkastelses attituder og anerkendte Røskvas alder og territorium og så var den klaret - Røskva smed sig om på siden og snorkede kort efter højlydt.....underligt synes Queen at tænke, men pyt, hun er ihvertfald ganske ufarlig! Grace er jo også 'Queens hvalp, det er flokken på brandskolen der har fået familieforøgelse, så hun er virkelig den tålmodige og omsorgsfulde "bonus"mor. Og Valet, nåh ja, han er bare lækker og bliver feteret kraftigt.

14.6 torsdag aften var jeg i Randers at træne sammen med redningshundene deroppe. Vi lavede rundering i naturområde og Valet kørte bare flot. Der var overhovedet ingen problemer med hans kondition og flot halsgivning på begge figuranter - skønt han ser ud til at være fuldt restitueret. Grace lavede 2 små runderinger på instruktøren Per, og på anden omgang lavede hun en fin halsgivning.

12.6 Pyhhh...de sidste dages 30 graders C. varme har ikke virket befordrende på at skrive dagbog - undskyld! Idag er det redningshundedag, og der var mange ting på programmet; først holdledermøde kl. 17, møde om Åbent hus kl 18, kl. 18.30 ankom journalisten Jens fra "Vi med hund" og kl 19 startede dagens undervisning. Heldigvis var der en kølende brise og begyndende skydække så det var til at holde ud. Vi fik lavet en rigtig god plan for Åbent hus' katastrofeøvelse - I kan godt glæde jer!! Mens Iben talte med journalisten gennemgik vi lige optagelsestesten med Grace, hun er nemlig demonstrationsmodellen til arrangementet. Det gik nu ikke specielt godt, hun kunne godt bestå prøven med dagens resultat men der var ligesom ikke noget arbejdsglæde. Jeg gik og spekulerede på hvorfor, og kom i tanke om at hun tidligere idag fik en gevaldig skideballe. Når jeg går ud af lågerne fra gårdspladsen og siger "bliv" så er det ikke et diskussionsoplæg. Grace vil gerne bryde den regel og smuttede idag (for 10. gang ialt) udenfor lågen. Normalt kommer hun når jeg kalder, bliver rost og lukket ind igen - men idag stak hun af ud i det høje græs...den går ikke, det er for tæt på vejen at være ulydig....så da hun lige skulle snuse til noget interessant blev hun "pågrebet" i nakkeskindet og blev sendt tilbage med en ordentlig gang skæld ud - da hun var på gårdspladsen igen fik hun så masser af ros!!! Men det er muligvis den oplevelse af konsekvens der havde ødelagt hendes humør - godt det går over igen. I Østergade trænede vi på 2 skjul vi aldrig havde prøvet før, det var bare skønt at se hundene arbejde ihærdigt for at finde kilden til færten, og glæden over at opdage der også kunne sidde mennesker der. Valet er helt på toppen igen, arbejdsglad og ingen tegn på dårlig kondition. Bagefter gik vi på forhindringsbanen at øve gang på stiger med Fausti. Vi diskuterede nogle af de ideer Iben og jeg havde fået lørdag, så nu bliver vores forhindringer snart fornyede med sjove ændringer. Da vi kom hjem igen, opdagede jeg at Røskva havde været meget uartig. Hun havde skubbet låget af Valets foderspand og spist indholdet. Der var kun til 2-3 dage endnu, men selv en broholmer med erfaring i grovæderi har behov for at slå mave bagefter, gerne sammen med en god kammerat :o))

10.6 Sidste lørdag, da Grace og jeg besøgte Christina og den skønne rottweilerdreng Anton, glemte jeg at fortælle vi tjekkede Graces tænder. Det var nogle spredte bisser hun har tilbage, men kindtænderne er hun begyndt at skifte. Vi rokkede lidt i hjørnetænderne om de sad løs så vi kunne redde en af dem (jeg har en mikroskopisk lille hjørnetand fra Valet) men de sad godt fast. Idag tjekkede jeg så hendes tænder igen, og nu er alle hvalpetænderne skiftet ud med smukke nye, blivende tænder. Det går ufatteligt hurtigt, de nye hjørnetænder er allerede større end de små jeg så sidste lørdag! Jeg håber det også betyder at hun snart spiser på et mindre areal, smil!

9.6 Der var 8 timers lørdagstræning for redningshundene idag, sportræning og teori - men det havde vi heldigvis lavet om til oprydnings- og reparationsdag på brandskolen :o)) Vi mødtes kl 9.30 til morgenkaffe og gik så på med krum hals i ruinerne på Østergade - det gik nu hurtigt over, for uha der var varmt, og der var faldet mange mursten ned i skjulene. Ved frokosttid var vi næsten færdige med første del af gaden og måtte erkende at det var simpelthen for varmt. Vi skyndte os at blive færdige med de sidste 2 skjul efter maden, og tog derefter hundene med ned på forhindringsbanen da deres bure ikke stod i skygge længere. Det var skønt, vi fik afbalanceret begge vores vipper, stabiliseret tagryggen med en skråstiver, og retableret kombinationsforhindringen ved balancebommene. Den anden balancebom fik vi demonteret så vi ikke risikerer at nogen bruger den, den er simpelthen for farlig at anvende. Undervejs var hundene nogle smut nede i vandhullet, der nu er et mudderhul med lækker grønt på overfladen, det gav noget skæld ud da vi var bange for at de drak det algefyldte muddervand. Hundene døjede meget med varmen selvom vi havde vand med og de kunne være i skyggen. De gravede huller for at få lidt kølighed, og da det var værst ved 14-tiden gik vi simpelthen ned at bade i det vandløb der løber gennem grunden, det vakte lykke! til sidst fik vi fejet de stationære bure og lagt nye tæpper i, så der er fint til Åbent Hus arrangementet d. 23.6. Da jeg kørte fra brandskolen stod termometeret på 31 grader C så jeg var lykkelig for airconditionen i bilen. Hjemme ved Røskva blev grillen tændt og de pølser jeg havde haft med, men ikke fået brugt, blev grillet - skåret i korte stykker og gemt i vildnisset bag gården så der skulle arbejdes for at finde godbidderne. Det er sjovt at se de forskellige hundes søgemønster. Røskva startede med spor og det er simpelthen en fornøjelse at lytte til - det lyder simpelthen som en fiskekutter der står lidt højt i tomgang, Valet søgte et hurtigt og effektivt mønster efter luftfært og Grace gik lidt ustruktureret rundt. Røskva gik senere over til luftfært og Valet til spor, jeg tror det var Valet der fandt flest, men den sidste pølse blev selvfølgelig fundet af Røskva, simpelthen fordi hun bliver ved at søge alle hundene fandt dog pølser, og bagefter var det skønt med en plads i skyggen . Sjov leg. Her bagefter er der dog ganske stille, alle ligger og sover efter det svære søg i lav luftfugtighed og høj temperatur. Her er det Grace der hviler

7.6 What a day - jeg skulle med et tidligt fly til Kbh. idag, og opdagede først i security'en at mit SAS-kort og kørekort lå i den jakke jeg havde, på da jeg også fløj i mandags....hurtigt ned i tjek-in skranken for at få et boardingcard...de kunne ikke finde mig, så jeg måtte ringe til Vejle rejser, hotline der er åben udenfor kontortid formedelst 250 kr., for at få bookingnummeret - og så havde fjolset, der lavede reservationerne til både mandag og torsdag, byttet afgangene om idag så jeg skulle flyve fra Kastrup om morgenen ??? flyet nåede at lette mens vi fandt ud af det, jeg blev ombooked til rigtig rækkefølge og nåede mit møde en time forsinket. Det betød desværre også at jeg først kunne komme hjemad kl 17.20 hvilket faktisk var godt nok da en lastbil blokerede trafikken i det indre København så jeg først nåede Kastrup 10 minutter før afrejse....men nåede flyet. Alle hundene havde været i hundegården hele dagen og var ellevilde da jeg kom hjem lidt over 19 - og "hundesultne. Da de var fodret gik vi ud på græsplænen - vidunderligt med bare tæer i græsset. Temperaturen da jeg landede i Karup var da 28 grader, så der er vidunderligt vejr. Hundene har en enorm energi efter at have ladet op hele dagen - og jeg er træt, så det bliver bare til leg med bolden       og det klarer hundene for en gang skyld næsten helt selv.

6.6 Så er Grace officielt importeret, hendes stamtavle er kommet tilbage med hendes DKK stambogsnr; DKK10271/2007 - og det har kun taget 14 dage, stor ros til Dansk Kennel Klub. Det er selvfølgelig også skrevet ind på hendes egen side under hunde, hvor også billedet er blevet skiftet til et mere tidssvarende.

5.6 Selvom dagen startede med gråvejr, var vejret skiftet til fantastisk da vi mødtes på brandskolen - faktisk næsten for godt, for det kræver en tilvænningsperiode at gå med de varme branddragter i sommervejr, så vi måtte have mange småpauser hvor vi kølede af i skyggen.

Vi havde besøg af Henrik, fotograf fra "Vi med Hund", der tog billeder af Iben og Queen til en fremtidig artikel - journalisten kommer næste tirsdag. Spændende at se en dygtig professionel fotograf i arbejde, det var tydeligt han var vant til at arbejde med både hunde og mennesker - og både Iben og Queen svedte da også bravt bagefter. Henrik lovede at vi må få billederne efter udgivelse, til hjemmeside og PowerPoint-show - skønt! Jeg glemte helt at fortælle ham om vores ide med at lave en redningshunde-kalender - det må jeg huske når han giver os billederne.

Jeg gik lidt lydighed med først Valet og siden Grace, der også kom på forhindringsbanen at prøve vippe og rør mens Fausti og Delta også arbejdede. Valet er bare helt på toppen igen, er glad og arbejder vidunderligt. Da vi lavede eftersøgning var der for 1. gang i lang tid fuld knald på hans halsgivning, og dejlig leg med bidepøllen. Majbritts kæreste, Christian, var med som figurant - skønt at have en fremmed figurant der tillige er supergod til at matche hundenes timing!!

3.6 Hvor er der vidunderligt vejr! Det var helt umuligt at være inden døre, så vi har alle været igang med at rydde lidt op i urskoven bag gården Da lykkes det også endelig at tage et billede af Grace, hvor hun står stille :o))

2.6 Neumünster udstillingen gav desværre ikke det CACIB jeg kørte efter, Valet blev 2. bedste han og det kan jo ikke bruges til ret meget. Ellers var det en spændende dag hvor jeg så nogle hunderacer og varianter jeg ikke havde set før; fx. Czlekoslovakisk ulvehund og langhåret Weimeraner. Jeg tror ikke dommeren i vores ring havde speciel interesse i at bedømme beauceroner, det er i hvert fald 1. gang jeg har oplevet at racen ikke er blevet tjekket for de krævede, dobbelte ulvekløer. Det er også første gang jeg har set at der på kritikken har været en beskrivelse af "kraftigt gebis" men intet om korrekt tandstilling, smil. Derudover er største delen af den håndskrevne, tyske, kritik ulæselig, men Valet har som sædvanligt "sehr gute wesen, sehr gutes handlig, ersteklassig aktion og er alt i alt første klasses = sehr gut. Jeg kunne se at dommeren var i tvivl med placeringen, men valgte at lade Satchmo's Silo, fra Sverige, vinde - Tillykke Eva med Neumünster Sieger-titlen 2007 .

Så er det jo ganske anderledes interessant at se Dr. Wilfred Peper bedømme hunde og jeg tilbragte da også det meste af dagen med at iagttage bedømmelserne i hans ring. Det er simpelthen en fornøjelse at se denne dommers omhyggelige undersøgelser og koncentrerede iagttagelse af alle hunde, tilmed giver han altid hver hundefører en mundtlig bedømmelse af hunden. Dejligt at jeg også mødte en anden Hammel-borger ved denne ring, Inger -Louise med hendes dejlige Kooikerhondje-dreng Jeg er spændt på at høre deres resultat af dagen for han er bare SÅ smuk! Desværre nåede vi ikke at se den bedømmelse inden hjemturen (har lige fået mail, han fik BIM og CACIB) . I Tyskland får man ikke udleveret sine kritikker i ringen, men må vente. For dem der skal i store ring udleveres kritikken efter dette. før de øvrige kan de udleveres når ringen er helt færdige med bedømmelserne. Det var kl 15. så da jeg havde fået papirerne blev snuden vendt mod Haurum hvor vi var hjemme kl. 18.30, godt trætte efter en laaang dag - da var Grace og Røskva til gengæld friske men måtte nøjes med glad hilsen og aftensmad inden jeg gik i seng allerede ved 8-tiden :o))

1.6 Idag var Grace på besøg hos Anton og Arnold, de 2 skønne rottweiler drenge. Hun tumler glad med dem og er desværre akkurat lige så provokerende derhenne som herhjemme. Det endte da også med at hun måtte have en verbal skideballe af Arnold, med besked på at opføre sig ordentligt - det ser ud til at alle hunde har en sikker fornemmelse for, hvornår hvalpe har nået den alder hvor der skal til at sættes grænser. Tidligere på dagen havde jeg soigneret hundene og specielt Valet så han er klar til udstillingen i Neumünster imorgen. Jeg synes derfor at han skulle på gåtur alene iaften, for hvis Grace er med så tumler de og er ganske grisede bagefter - og så ville jeg jo være lige vidt. Lige nu er de ved at spise kallun på gårdspladsen alle 3. Det bliver også Grace's morgenmad imorgen når jeg kører allerede kl. 4.30 - kallun mætter simpelthen bedre, og hun springer ofte et måltid over.....altså tørkost......efter hun har spist kallun. Så håber jeg at hun kan klare dagen i hundegården sammen med Røskva, uden middagsmåltid imorgen.

31.5 Heldigvis ser der ikke ud til at være noget galt med Valets ben - men da vi skulle til Randers at træne måtte han alligevel lide den tort at få forbinding på, simpelthen for at han så ville skåne benet og ikke overlaste det....hvis der nu alligevel skulle være lidt Da jeg havde lagt forbindingen blev jeg faktisk i tvivl om, det var det ben han havde haft ondt i, men never mind, uanset om det er det rigtige ben eller ej, så får forbindingen ham til at sætte tempoet lidt ned. Det var skønt at træne i en fremmed ruin og med nye figuranter. Valets kondition er ganske vist i bund og det var kun 1. figurant der fik rigtig flot standhals, men han formåede dog at vuffe lidt af de sidste 2 og kastede ikke op bagefter så han er på vej op igen :o))

30.5 Uha hvor er hunde altså ikke kloge!! Valet har mange gange set naboens dejlige blandings hanhund, Bjørn på 10 år, gennem hækken uden problemer. Hvis jeg går forbi Bjørn på vej til sportspladsen at træne, med Valet fri ved fod, er der heller ingen problemer - begge drengebørnene bliver måske 5 cm. højere, men andet sker der ikke. Iaften valgte jeg så at i haven da jeg kom hjem efter DcH træning med Grace. Valet og Grace tumlede vildt, hun var meget provokerende og fik på et tidspunkt en irettesættelse med store decibel. Så synes Bjørn åbenbart det var nok med larmen fra naboerne, og synes lige han ville bede om lidt ro. Straks stod Valet og lurede gennem hækken (der er 1 meter højt trådhegn indeni den ca. 150 meter høje hæk), jeg var ved at så noget mere salat og bad ham henkastet om at gå væk. Det var med nogen forbavselse jeg så min hund springe over hækken og ind til Bjørn....Shit.....inden jeg var over min forbløffelse var hundene over hinanden og jeg måtte op i kommandostemmen for at få Valets opmærksomhed. Han løb tilbage til hækken, humpende på det ene ben, og stod på den anden side. Så er det jo et valg om man skal tilgodese at hunden åbenbart er skadet, eller han skal forstå at det han har gjort er absolut forbudt! Jeg valgte den sidste løsning og kommanderede ham til at springe tilbage. Tjekkede hurtigt benet og for overfladiske sår - ingenting....fyldte lommerne med diverse førstehjælps remedier og ilede over til Bjørn. Heldigvis havde han heller ikke en skramme, og naboen tog det meget roligt - var vist mest imponeret over at Valet lystrede med at afbryde og komme retur. Vi fik lidt hurtig snak om hunde, og at der heldigvis sjældent sker noget i slåskamp hvis begge hunde ellers er ordentligt socialiserede fra små, inden jeg skyndte mig tilbage for at køle Valets ben. Jeg undrede mig lidt, han humpede faktisk næsten ikke mere - var det bare faked for at undgå en skideballe? Jeg kølede alligevel med den kolde bruser i 5 minutter og observerer de næste dage. Pokkers hvis han ikke er rentgående lørdag, da skal vi til Neumünster at udstille.......dumme, dumme hund. Men hvad var det lige der skete? Hanhundene har jo fint respekteret hinandens territorier - gik det galt da Bjørn blandede sig i Valets håndtering af hans flok=Grace? Underligt er det i hvert fald, og det må jo nok nærmest karakteriseres som en "verbal" skideballe, da begge hunde var ganske uden skrammer.

29.5 Dejligt, det ser ud til at de lange traveture med Valet virker, han bliver ganske vist stadig forpustet ved belastning og kaster op hvis det bliver for meget - men til gengæld er det muligt at fornemme hans muskler igen, så det går den rigtige vej :o))

Tirsdag aften på brandskolen skulle vi idag have evaluering af indsatsen d. 12.5 - skønt at få vendt iagttagelser og erfaringer, til gavn for fremtidigt arbejde. Der skal købes lidt forskelligt materiel til redningshundene, og måske får vi endelig den nødvendige sele til opfiring/nedhejsning af hundene. Før evalueringen gik jeg lidt lydighed med Grace, men hun var mest til pjat idag. Pyt, det kan ikke være lige godt hver dag. Efter gik vi på forhindringsbanen at lade Queen, Grace og Valet løbe frit og der var virkelig fart på legen heldigvis var græsset dejligt køligt, så de overophedede hunde kunne blive nedkølet igen bagefter Vel hjemme igen begyndte det at tordne, uha det kan Røskva ikke lide - godt vi andre nåede hjem at passe på hende mens der var så farligt.

27.5 De sidste 3 dage har jeg gået lange ture med Valet, da jeg er bekymret for hans grundkondition. Det er lidt svært at holde en hund i form, når den ikke kan tåle belastning, så lange gåture er den bedste mulighed jeg kan finde. Så er det jo også dejligt at opdage, der findes fordele ved landbrugs-stordrift. Nogle af de nærtliggende marker er fyldt med brede spor, hvor det ikke er muligt at belaste afgrøderne ved at gå tur i marken Idag var Grace og Røskva også med på 45 minutters travetur med mange spændende dufte undervejs. Umiddelbart ser sådan en kornmark meget øde ud, men der er en livlig population af vildt, og vi så da både ræve-fækalier, huller ræven havde gravet (efter mus?), nedtrådt korn hvor dyrevildtet havde lagt og massevis af fugle. Der var meget fært efter Valet at dømme, han tog ofte stand og vejrede, og på sådan en gåtur er det meget vigtigt at hundene er 100% lydige hvis de letter noget vildt = de skal stoppe straks!  Røskva kunne ikke helt administrere at gå i en kornmark, så hun sneg sig til at spise kornaks undervejs, det kriller voldsomt i spiserøret når de passerer og her bagefter ligger hun da også og hoster. Grace er bare træt, men det var jo også ideen med at hun skulle med - det er en lang travetur for en hvalp - og hundene går jo 3-4 gange så langt som jeg :o))

23.5 Hold da op hvor spiser Grace "alternativt". Hun har aldrig været særlig interesseret i hendes færdigfoder, kun kallun kan få hende til at blive gerrig.....men nu er det godtnok efterhånden temmelig komisk; Grace har jo stadig hvalpetænder, de er godt slidte efterhånden og sidder noget spredt eftersom hendes kæbe er vokset så hun har simpelthen svært ved at tygge maden. Når hun samtidig spiser usandsynligt langsomt og er temmelig nysgerrig, ja så ligger foderet spredt over et større areal når hun er færdig - det falder simpelthen ud af hendes mund undervejs i måltidet. Heldigvis er Røskva altid klar til at rydde op efter hende. Iaften var vi hos DcH at træne, men uden Valet. Det var skønt at komme på et hvalpehold med mange jævnaldrende hunde, som Grace havde den største interesse i. Hun er absolut i hendes første kritiske periode med 4-5 mrd. alderens hormonskvulp. Perioden kaldes også den "lille" pubertet, og Grace opfører sig derefter. Hun plejer at være meget nem at holde kontakt med men nu er de øvrige hvalpe meget mere interessante, hun præsterede at stikke af under en fremadsendelse og var ganske ukoncentreret under resten af træningen - godt at vide, at det går over igen :o)) Herhjemme kan jeg også se på både Valet og Røskva, at Grace's "hvalpe-fripas" er udløbet. Hun får nogle ganske gevaldige, verbale, irettesættelse - uden det dog ser ud til at have nogen større effekt.

22.5 Så er resultaterne for Grace's søster Eika de l'Amouraudiere's hofter og albuer klar; HD; AA, AA; venstre 0, højre 1 - flotte resultater; STORT TILLYKKE. Det betyder også at parringen med Valet næste forår er bekræftet, og ventelisten til en hvalp efter disse 2 skønne hunde hermed er åbnet. Se under Valet. 

På brandskolen i aften, viste Grace alle hundeførerne hvor dygtig hun er til at halse på tegngivning, også når de gav tegnet :o)) Grace er rigtig dygtig på forhindringsbanen og fik et par lette runderinger uden halsgivning endnu

I ruinsøget havde jeg dejlig, "velduftende" kallun med som afledningsfært. Jeg gemte det i et par skjul før hundeførerne ankom, så ingen vidste hvor det var. Det var tydeligt at hundene synes det duftede skønt, men der var ingen fejlmarkeringer. Valet fik et søg og påviste 1. figurant flot. Ved 2. figurant var han gået tom for luft, så det var noget sparsom halsgivning - han var dog helt klart glad for at komme ud at arbejde, desværre var det åbenbart for stor belastning da han kastede op da han kom i buret, Øv. Ikke flere søg til ham den dag, men de øvrige fik runderinger i laden, med HF udenfor - svært for hunden da den er helt uden støtte. Her er det vigtigt at hundeførerne udenfor tager øvelsen alvorligt og ikke giver sig til at småsnakke, så bliver hunden nemlig usikker på om den er i en øvelse og lytter efter førerens stemme.

21.5 Grace's stamtavle er nu ankommet, og det har faktisk kun taget 2½ mrd. og ikke det frygtede ½ år. Hun er virkelig af flot afstamning, jeg vidste jo godt at det var Amouraudieres verdensvinderlinje der blev kørt sammen igen - ren bonus er det at se, at verdensvinderen fra 2000 også er at finde - den titel har jeg ikke kunnet se på deres stamtavler på hjemmesiden. Valet er ved at være ovenpå igen, vi har lavet et par lette spor og undgået at træne øvelser der giver belastning. Grace bliver trænet lidt i det hele, lydighed, fremadsendelser, indkald, lette forhindringer og sporsøg. Lørdag besluttede jeg at det var tid at få trænet halsgivning ind - som tænkt så gjort; jeg tog et lækker pølsestykke og holdt over min hovedhøjde efter hun havde snust til det, 5 sekunder efter kom der et bjæf. Det er trænet dagligt siden med fuld succes, nu er det snart tid at sætte kommandoen "halse" på øvelsen.

14.5 Det gik helt af sig selv, at holde Valet i ro idag. Hans trædepuder er godt ømme, så lysten til at bevæge sig rundt er begrænset. Jeg fik kontakt med Jakob dyrlæge, der heller ikke kunne finde noget i Valets seneste afføringsprøver. Jeg har nået at spørge mange om parasitten, og kan forstå at der nogle gange skal mange afføringsprøver til, før der kan påvises hjerteorm i afføringen. Vi tager ikke flere, da alle hundene er sat i behandling. Ved dyrlægen købte jeg også en dåse levertransalve da jeg havde opbrugt min tube i aftes. Det var deres restlager, da der er kommet nye regler for veterinærmedicin så der skal indhentes tilladelse til at fremstille salven. Det var ikke så godt, for Iben var også løbet tør for salve til Queens poter. Heldigvis har jeg en forstående menneskedoktor, så jeg fik yderligere 2 tuber salve sidst på eftermiddagen da jeg var hos lægen at få fjernet et fremmedlegeme fra den ene fodsål. Så vi var et kønt par Valet og jeg, begge humpende rundt på ømme fødder. Og så er man jo voldsom handicappet når man skal gå med "plastic-pose sokker" synes Valet.....hvordan skal man fx. spise tyggeben?

13.5 Dagen derpå...hold da op hvor var vi trætte da vi kom hjem iaftes. Alligevel nåede jeg da at dele et par glas rødvin med Christina der havde sørget for luftning af Røskva mens jeg var i eftersøgning. Livet er jo ubønhørligt, så 6.45 i morges ville Grace gerne ud at tisse, jeg må indrømme at jeg snuppede et par timer mere da det var overstået. Valets poter blev vasket igen i desinficerende sæbe, jeg kunne se hans trædepuder var voldsomt slidte og 2 steder er der næsten hul. Jeg smurte de 2 steder med levertransalve der desinficerer og tog ham så med ud til udstillingen igen. Der var et par ting jeg ikke havde nået at købe i går, så det måtte klares idag. Samtidig benyttede jeg mig af, at der altid er en dyrlæge til stede på en udstilling - idag var det Poul Ørnemark der også var dommer. Han rådede mig beredtvilligt om bedste behandling af Valet og Queens slidte poter; masser af levertransalve og ny påsmøring hver 3. time. Levertransalve har, udover at det renser, også den egenskab at det lindrer og ikke lukker porerne - så trædepuderne kan stadig "ånde". Valet kom dog hurtigt i bilen igen, han er bare slidt helt op idag, og vel hjemme igen har han hvilet meget. Jeg har været babysitter for Grace, så hun ikke driller ham. Her til aften er alle hundene blevet behandlet for hjerteorm med Advocate, så de næste dage er det meget vigtigt at Valet bliver holdt helt i ro så jeg ikke risikerer at han danner blodpropper når han afstøder de døde hjerteorm. Grace har fået en gammel kammerat at lege med igen, tøjhunden, men hun er da godtnok ikke særlig rar ved den :o)) Læg mærke til hvor meget hun er vokset, når du sammenligner med billedet dag 12 i hendes socialiseringsdagbog - hun er nu 17 uger.

12.5 National udstilling i Århus, og Graces debut. Det er kun på skuer og nationale udstillinger der er babyklasse, så jeg har selvfølgelig benyttet chancen for at tilmelde Grace, og hun var tilmed 1. beauceron i ringen. Det klarede hun flot, og indkasserede et "særdeles lovende" og blev bedste baby. Så kom Valet på banen, for 1. gang i championklassen da han er fuld cert'et,  fik 1. præmie, blev 1. vinder, bedste han og fik CK. Så var det Grace's søster Eika's tur, 1. præmie, 1. vinder, CK, Certifikat og bedste tæve. Da Eika og Valet mødte hinanden som bedst i racen, vandt Valet og Eika blev så bedst i modsatte køn (BIM) Dommeren, Jochen Eberhardt (D) var helt vilde med vores hunde, og stod eftertænksomt og betragtede Eika og Valet efter bedømmelsen...."hvis I parrer de 2 hunde, så laver I perfekte beaucerons" sagde han så. Valet er meget kvadratisk af en beauceron at være (hvilket jeg vælger til tjenestehunde, da de simpelthen holder bedre til den voldsomme belastning med at klatre i ruiner) og Eika er en lidt lang tæve....ellers så mente han at alt var perfekt på begge hunde, skønt. Og, ja, parringen er aftalt til næste sommer - hvis Eikas HD og AA bedømmelser bliver så fine som jeg formoder, røntgenbillederne er sendt ind til bedømmelse.

Grace                    Valet                Eika                BIR og BIM

Det betød jo, at jeg skulle i store ring med både Grace og Valet, men det blev der ikke noget af. Jeg nåede dog at se hvordan det gik med Lene der var kommet til Århus fra Holland. Hun var først i ringen med Marcel's Bullmastiff Dynamic Force Limited Edition, hvor de vandt 1. præmie, 1. vinder, bedste han, CK og Certifikat og Bedst i Racen. Derefter skulle hun ind med hendes egen Bordeaux Ulthaar De La Tour De Gelee, der vandt 1. præmie, 1. vinder, bedste han, CK og Certifikat og BIM - det må kaldes fuldt hus.

Desværre ved jeg ikke hvad der skete i store ring, for da jeg havde luftet Valet af og lagt ham i bilen for at hvile blev jeg kl. 13.05 alarmeret til gaseksplosionen på Væddeløbsbanen i Århus - redningshundene skulle indsættes til eftersøgning af, om der var personer der ikke var nået ud inden det hele eksploderede. Så var der fart på, mens jeg løb tilbage ringede jeg og alarmerede Iben med hendes dejlige Am. Staff Queen , ned at spørge Majbritt, der er ved at blive uddannet til redningshundeteam med Fausti, om hun ville tage sig af mit bur og stole, fat i ringsekretæren og framelde til store ring - og så ellers fat i Grace og i skarp trav mod bilen.

Kl. 13.15 svingede jeg ind af porten på Århus brandskole lidt bekymret over at Valet helt klart var træt da jeg havde lagt ham i bilen 10 minutter før. Jeg skyndte mig at finde vandflasker og få dem fyldt, hentede uniformer, støvler og hjelme og smed det i bilen inden jeg kørte ud til porten og afventede Iben. Valet vågnede helt op da jeg smed uniformerne i bilen - han var klar! Det var lidt af et scenario  da vi ankom væddeløbsbanen se;

 http://www.tv2regionerne.dk/?id=364205&r=7   og

http://infocast.dk/bt/mediamaker.php?id=3184

 Jeg blev orienteret af Indsatslederen om skadesstedets beskaffenhed og hvor man gerne ville have eftersøgt for evt. personer der ikke var nået ud. Derefter gik vi en tur rundt om bygningen, hele området var dækket af knust glas fra ruderne, og så hvilke adgangsveje vi havde....det så ikke godt ud på den side hvor eksplosionen havde hærget; man ville gerne have eftersøgt 1. sal, stueetagen og kælderen, dvs. der manglede en stor del af etageadskillelserne og de lå i kælderen. Adgangen til 1. sal var en delvis intakt trappeopgang, hvor vi måtte forcere store betonblokke (nedstyrtet murværk) for at få passage. På 1. sal var der store dele af gulvet der var faldet ned, så vi valgte efter passage af murværk, stålplader og uigenkendelige bygningsdele, at se om hundene slog på fært mens de gik på en forholdsvis intakt disk. Ingen af hundene viste tegn på at have fært og jeg valgte ikke at lade hundene bevæge sig længere ind i rummet da der lå adskillige plader der alle var ved at glide ned i hullet hvor gulvet havde været. I stueetagen var situationen den samme, her lå der endvidere i det der engang havde været et køkken, massevis af madvarer og knuste flaske-/drikkeglas. Valet blev sendt ind og dirigeret strengt, også her manglede en del af gulvet og det var faktisk kun gulvbelægningen der afholdt flere af bygningsdelene i at forsvinde ned i kælderen. Valet slog på fært fra kælderen men blev hurtigt kaldt ud da dele af loftet begyndte at falde ned. så her nåede Queen ikke ind. Kælderen var simpelthen for farlig at arbejde i. Vi fortsatte om til facaden der vendte væk fra eksplosionsstedet, og kunne søge 1. salen fra denne side også uden større problemer. I stueetagen søgte vi bag en disk hvor der også var rigelig med fødevarer - hundene reagerede overhovedet ikke på denne fært, i tirsdags havde vi senest trænet med afledningsfært af dejlig skinke så hundene havde det i frisk erindring. Vi måtte være meget påpasselige for her var virkelig meget glas der kunne skære hundenes poter fordi der var spidser der vendte opad. Efter at have afsøgt resten af det tidl. køkken og restauration, søgte vi noget der måtte have været legerum til børn. Også her var den del af gulvet forsvundet så både Valet og Queen blev dirigeret stramt. Begge hundene slog på fært fra kælderen igen, så vi gik tilbage for at se hvordan afstivningsarbejdet forløb. Gas-tanken lige ved siden af lækkede og afstivningsarbejdet var udsat til tanken kunne blive tømt så der ikke ville komme en eksplosion mere. Vi blev sendt til venteposition ved en stald. Der opdagede vi en vandhane med slange = et sted vi kunne spule hundene når vi havde afsøgt det område der var udlagt skum i. Hunde tåler ikke det skum der bruges til brandslukning, de får en forgiftning ved at optage det gennem pels og trædepuder og bliver kort efter syge med diarre og opkastninger. Jeg havde derfor planlagt at afsøge det skummede område sidst, da vi så derefter kunne skynde os på Brandskolen at vaske hundene. Vi gik derfor tilbage udenom det gas-evakuerede område og orienterede indsatslederen om, at vi gerne ville forsøge at afsøge det skummede område mens gastanken blev tømt. Ved besigtigelse af området skønnede indsatslederen dog at det var for usikkert at bevæge sig i, da skummet gjorde gulvarealet umuligt at bedømme - også denne del af bygningen lå over en kælder og var delvist styrtet derned. Vi blev derfor sat på vent igen, denne gang heldigvis ved bilen hvor Grace var meget glad, og tissetrængende. Vi fik luftet hundene, tjekket for skader (ingen af hundene havde hverken trådt glas eller søm op i poterne - men trædepuderne var godt slidte af at gå i ruinen). lavede et par motivationsrunderinger og lukkede så ellers hundene ind at hvile mens vi ventede. Kort efter ankom det smør jeg havde rekvireret, jeg var bange for at hundene ville gå "sukker-kolde" ved de senere søg, så jeg skulle have noget fedt hundene kunne danne energi af. Det vakte lykke! Gastanken blev tømt og afstivningsarbejdet på bagsiden kunne genoptages så vi forhåbentligt kunne komme ind og afsøge kælderen. Iben og jeg besigtigede  gennem hullerne i væggen; det så ikke godt ud, der var fyldt op med nedfaldne bygningsdele, loftsplader og løse genstande som knive og service fra køkkenet, det var ikke et søg jeg havde lyst til. Jeg informerede indsatslederen om, at når bygningen var sikret så vi kunne søge, skulle vi bruge nogle lange stiger at lægge over kælderen. Så måtte hundene gå på stigerne, og vi risikerede ikke at det nedfaldne gik i skred og klemte en hund mellem betonfragmenterne. En bygningssagkyndig ankom og skulle vurdere afstivnings/understøtningsarbejdet - var bygningen sikret nok til at vi kunne arbejde i den? Nej, området var stadig for farligt, et entreprenørfirma må igang mandag, der skal store maskiner og kraner til, for at sikre understøtning så der ikke kan falde mere etageadskillelse ned. Kl. 19.15 blev vi frigivet og kunne køre på Brandskolen. 

Det er vigtigt at pointere, at selvom vores hunde "slår" på fært fra kælderen, behøver der ikke være nogen dernede. Hundene kan ikke "lugte" hvem der er blevet væk så det kan være fært at indsatspersonellet, og fært kan bevæge sig langt gennem ruiner, kældre mv. Påvisning er først når hunden giver hals og dermed har opsøgt nærmeste position ift. personen. I Østergade på brandskolen er det ikke usædvanligt at hundene slår på fært af figurant i øverste del af anlægget selvom figuranten er placeret i nederste del, ca. 60 m. væk. Færten bliver da ført af krybekælder og røgkanaler op til øverste del. Hundene slår på færten og søger den derfor ind - først når hunden er lige over figuranten påvises ved halsgivning.

11.5 Desværre har jeg ikke fået resultaterne af de seneste af Valets prøver - Jakob dyrlæge nåede ikke at ringe inden han skulle til en begravelse kl 10. Prøverne har han gennemgået, så jeg skal bare vente på svaret.....helt til mandag.

8.5 Så foreligger resultaterne af Valets prøver, og de er desværre ganske nedslående. Jakob dyrlæge havde først undersøgt blodprøverne, der havde stort udsving i koagulationsfaktorerne hvilket viser at Valet har en voldsom parasitinfektion. Jakob troede straks at jeg havde ret; fransk hjerteorm. Men desværre var undersøgelsen af afføringsprøverne nedslående, det kunne ikke påvises. De prøver jeg havde afleveret var muligvis for små, jeg havde brugt de plasticglas der anvendes til mennesker. Så aftalen med Jakob er, at jeg tager afføringsprøver i endnu 3 dage....store klumper, tak....og afleverer dem torsdag. Det er dejligt at have en dyredoktor der også er forsker, han vil finde årsagen og ikke bare behandle symptomerne. Det betyder også at behandling ikke bliver iværksat før torsdag, netop for at få påvist hvilken parasit der er tale om. Vi har aftale at alle 3 hunde bliver behandlet med "Advocate" der er meget bredspektret behandling af parasitter, og netop anbefales til Fransk hjerteorm. Jeg var lidt ambivalent, om Valet skulle med på brandskolen - ikke fordi der er smitterisici ift. de øvrige hunde - men fordi hans belastningstolerance er så lav. Det var dog en god beslutning at tage ham med, han fik et par gode, lette søg, og blev ikke overbelastet. Grace prøvede for første gang at komme i ruinen, klarede fint at gå på murbrokker og havde slet ikke lyst at forlade figuranten igen.

7.4 Netop hjemkommet fra dyredoktoren, hvor hele flokken har været igennem; Grace og Valet blev chippet så deres hundepas også er klar til 2008. Røskva fik hendes ordinære vaccination, og almindeligt sundhedstjek - hjertet lyder stadig fint og den gamle dame er jo godt gående og frisk så intet at bemærke udover at hun altså har sneget 1½ kilo oven i vægten så hun nu vejer 42,5 kg. Grace vejer 18, og Valet 44,5 kg. Valet har jeg samlet afføringsprøver fra de sidste dage, så han kan blive tjekket for hjerteorm. Der var intet at høre på hans hjerte og lunger, så der blev udtaget ekstra blodprøver til tjek for blodsænkning, hæmatologi og 11 forskellige tests af blodet, da der helt klart er noget galt med ham. Endvidere fik han udtaget blod til en Titer-test, hvor hans antistoffer mod Rabies bliver målt, han fik ordinær vaccination og rabies selvom hans vaccine (3årig) først udløber i 2008 - der er ingen registrerede bivirkninger på rabiesvaccinationer, så han fik den for at jeg kan være sikker på at kunne udstille ham i Sverige og Norge til efteråret, uanset hvad hans Titer-test viser. Resultaterne af blod- og afføringsprøver får jeg i morgen eftermiddag, så nu er det bare at vente.

4.5 Bededag, helligdag og Hundens dag i Tivoli Friheden. Christina havde gudskelov lovet mig at tage med og styre Grace, hvilket viste sig at være uundværligt da jeg valgte at tage Valet med. Vi kørte i god tid for at kunne finde p-plads og komme ind i tivoli i ro og mag - men startede med at stå 45 minutter i kø ved indgangen. Valet gad bare ikke stå i kø, han var rigtig irriterende og ulydig, trak i linen og ville hilse på alle - noget han ellers ved fra udstillinger er forbudt, det er umuligt at være på udstilling med en hund hvis den tror den skal hilse på alle. Endelig fandt vi DKK's telt og fik race-skiltet hvorefter vi fandt en dejlig plet i skyggen under nogle træer. Kort efter fik vi selskab af en ung mand fra Herning med en schæfertæve, det var noget der kunne live Valet op, og manden måtte da også erkende at hun var højløbsk. Det plejer ikke at være noget problem med Valet, selvfølgelig registrerer han det, men hvis vi arbejder er det vigtigst. Det var det dog ikke idag, han hev og sled for at komme hen til hende og jeg flyttede opholdssted. Kort efter kom min bekendte fra Viborg hen med hans dejlige Tyske jagtterrier, der øjeblikkeligt farede i hovedet på Valet. Normalt er han ganske overbærende med sådan nogle unge lømler, men ikke idag, den fik et nap i øret som tak for biddet i Valets læbe og unghunden peb højlydt. Straks var der voldsom opstandelse, det er jo altid den store hund der er en bølle, men heldigvis vidste ejeren hvad der var sket og at der ikke var nogle synlige mærker. Jeg hørte dog flere brumme om at Valet havde overfaldet en hvalp, og jagtterrieren er da ganske vist også black/tan  men bliver ikke højere end de knap 40 cm Jaco er - ca. lige så høj som Grace. Endelig kom optoget igang, og vi gik rundt i haven. Christina er simpelthen en dejlig hundefører og klarede den lille bølle flot - Grace var meget nysgerrig og skulle undersøge alverdens ting. Valet var bare træls, trak som aldrig før og var rigtig dum - jeg har en flot vabel i hånden hvor læderlinen simpelthen har slidt hul. Da vi sluttede ved scenen fik jeg et par underlige forespørgsler, hundeejere der ville lade deres hanhunde hilse på min ???? Jeg ved ikke om jeg er en sjælden race, men jeg har aldrig haft, eller kendt, voksne hanhunde der har behov for at "hilse" på andre voksne hanhunde, udover dem de danner flok med derhjemme eller på træningsplads/brandskolen. Voksne hanhunde er normalt dominante, ihvertfald brugshundene, og "leger" ikke, de vil straks skulle afklare magtforhold - det betyder ikke at voksne hanhunde ikke kan være sammen med andre hanhunde, Valet vælger som regel at ignorere de øvrige når vi er på udstillinger eller træner tæt, men at bede ham/dem hilse pænt på hinanden som civiliserede mennesker - det er vist at stille for høje forventninger. Vi valgte at køre hjem, Grace var fyldt op af dejlige indtryk og Valet udtrykte på enhver måde at han ikke gad. Vel hjemme igen ville jeg lige tjekke sygdomsforløbet for hjerteorm, og kunne konstatere at hans ulydighed ikke er usædvanlig under sygdommen - hvor har jeg været dum at tage ham med idag. Se: http://www.hundeleksikon.dk/parasit.html

3.5 Torsdag var jeg så heldig at have administration hele dagen, der er ingen frivillige der gider at have møde aftenen op til en helligdag :o)) Det gav mig god mulighed for at iagttage mere på Valet. Han hviler abnormt meget og er kortåndet, puster meget, vil helst være i fred og er påfaldende sulten...ret usædvanligt for han er sædvanligvis ikke særlig interesseret i sit foder. Jeg er i tvivl om han skal med i Friheden imorgen - det er jo bare en spadseretur igennem parken, men hvis han virker skidt tilpas skal han ikke med.

2.5 Onsdag er den aften der er DCH træning i sommerhalvåret, men da jeg som regel har aftenmøder på hverdagene kunne vi ikke deltage iaften. VAlet er stadig sløv, uoplagt og indimellem lettere irritabel, så han skal skånes til det er helt afklaret om han har hjerteorm - til gengæld har Grace et stort behov for daglige udfordringer så vi trænede på gårdspladsen. Dog ikke lydighed idag, men fremadsendelser, indkald og lette forhindringer. Jeg lagde et lille spor til hende og Røskva og uhmm. der var dejlig dåsemad som afslutning :o))

1.5 Tirsdag og redningshundedag, men uden Valet. Han er simpelthen skidt tilpas, da jeg kom hjem ved 16 tiden løftede han ikke engang hovedet da jeg kom ind - normalt er hans velkomst mildt sagt overstrømmende! Han havde fået lov at være inde mens jeg var til møde, så han kunne få fred for tøserne der var på gårdspladsen. Da jeg så ville lufte ham på gårdspladsen efter min hjemkomst, ville han ikke ud. Ved tilbuddet om at komme i haven i stedet, traskede han ud og lettede ben op af nogle visne påskeliljer og sjokkede ind igen......jeg blev godtnok bekymret!! Jeg tjekkede ham, og kunne ikke finde andre anormali end at han havde usædvanlige kolde ører, blev bekymret for hans blodtryk og tjekkede kapilærfyldningstiden ved tryk på hans mundslimhinde. Intet unormalt. Det blev kun Grace der kom med til Århus, og da jeg nåede derud vidste jeg at Christina var nået hjem og bad hende kigge til Valet. Hun ringede retur lige da jeg var færdig med mit møde og skulle igang med træningen - eller hurtigt hjem hvis den var helt gal! Heldigvis havde knægten det fint, var glad og fjollede rundt på gårdspladsen. Han havde stadig kolde ører men normale slimhinder. Nu skal man ikke altid tage en hunds opførsel for gode varer, da de tit anstrenger sig og skjuler hvis de har det skidt....men jeg satsede og trænede med Grace, smil, det vil sige at vi trænede mens grundudd. hundene (som Karsten er instruktør for) gik lydighed, lavede lineføring, fri ved fod, øvede sit og dæk - hun er rigtig dygtig, jeg kan allerede gå et par meter fra hende i sit - og så selvfølgelig fremadsendelse og indkald. Så fik hun en pause i buret mens jeg snakkede med en interesseret hundefører der ville have lidt oplysninger om uddannelsen. Efterfølgende lavede jeg lidt rondering med Iben og Queen, og Iben var figurant for Grace. Afslutningsvis gik vi ned til et af brandhusene hvor der var røgdykkerøvelse. Grace's yndlingsbrandmand, Peter, var med på øvelsen så hun fik rigtigt trænet at røgdykkere er rigtig søde selvom de er ganske uigenkendelige i udstyret, og lyder underligt når de trækker vejret gennem masken. Heldigvis var Valet OK da jeg kom hjem, men alligevel måtte han sove i soveværelset så jeg kunne observere ham natten igennem.

30.4 Valets redningshundeprøve gik fuldstændig galt - han var træt og uoplagt, fandt godtnok figuranterne men påviste kun den første med ganske sparsom halsgivning - de øvrige stod han over og signalerede til mig at der var een person, men ville ikke halse. Til gengæld pustede han meget og skummede helt vildt. Det var nedtur, og ganske ualmindeligt for Valet. Lørdag var der varmt, og meget tørt, men jeg synes ikke helt det kan være årsag nok til det. Jeg er faktisk noget bekymret for ham, der må være noget galt - han er slet ikke sig selv, så jeg har aftalt et dyrlægetjek på næste mandag - har mistanke om at det måske er lunge-hjerteorm da der har været en del tilfælde i omegnen og at vi desværre døjer meget med snegle på DcH's træningsarealer. Snegle er smittebærere, både hvis hundene spiser sneglen, men desværre også hvis hunden spiser græs, hvilket Valet gør med stor fornøjelse. Jeg skal forud for dyrlægebesøget have indsamlet afføringsprøver de sidste 3 dage inden. Samtidig er planen at Valet og Grace skal chippes så de er klar til rejser i 2008, Valet skal også have hans ordinære vaccination og taget Titer-test for hans rabies-værdier med henblik på udstilling i Sverige og Norge, Røskva skal bare vaccineres. Idag er første dag efter jeg har holdt ferie, så der er fuld fart på med mails, post, telefoner og møde iaften. I formiddag blev jeg ringet op af en bekendt fra Viborg, jeg havde opfordret til at tilmelde til hundens dag i Tivoli Friheden på fredag - hans skønne Tyske jagtterrier blev tilmeldt i morges, så denne sjældne race bliver også at se derude.  Grace og jeg gik til postkassen med dagens breve kl. 14.30, hvilket desværre var for sent idag da rottweileren var sat ud i sin line da vi gik hjemad. Uha den er arrig og springer voldsomt frem i kæden....jeg håber den holder. Grace var noget utryg ved situationen, men fulgte mig flot og havde heldigvis hurtig glemt den sure hund. Jeg fortsatte til sportspladsen at træne ganske kort inden vi gik hjem og jeg gav mig til at soignere hundene i det skønne vejr. Grace har fået den ide hun ikke vil have klippet kløer, så det var noget af et show at gennemføre den del - men klippede blev de. Jeg vil ikke træne med Valet idag, han virker simpelthen skidt tilpas.

tidligere oplevelser er beskrevet i Grace's socialiseringsdagbog

Startside | Om mig/about me | Hunde/dogs | Redningshunde/SAR K9 | Her bor vi/contact | Dagbog/diary side 1 | Guestrooms | Puppies 2009
Senest redigeret: 18. juni 2009.