Race information
Beauceron er stadig en sjælden race i Danmark. I hjemlandet Frankrig er den derimod lige så almindelig som schæferen eller retrieveren. Udover kælenavnet Beauceron har man fra tidlige tider kaldt den "Le Bas Rouge" - Den Røde Strømpe eller Rødstrømpen, frit oversat, pga. de rødbrune aftegninger Racen stammer fra de gamle kontinentale hundetyper, som blev brugt til at beskytte fåreflokkene mod ulve og tyve.
l det 17. århundrede opstod der hyrdehundetyper, som blev forfædre til en række af vor tids store fåre- og kvæghunde. Bouvier des Flandres og Berger de Picard er nogle af de mere fjerne slægtninge, mens Berger de Brie (Briard) og Berger de Beauce først er blevet delt op i to forskellige racer for forholdsvis nylig (historisk set). Indtil da var de to sidstnævnte blot den lang- og korthårede udgave af samme hund. Det skete dog jævnligt at de forskellige racer blev blandet, og først i det forrige århundrede kunne man tale om forskellige, forholdsvis homogene racer.
Ved det første møde med en Beauceron tror mange, at den er "noget med schæfer og dobermann". Det er mest omvendt, idet begge disse "nye" racer har Beauceron-blod i sig, men man mener også, at der kan have sneget sig fremmed blod ind i de franske hunde, især i mellemkrigstiden og under anden verdenskrig, hvor Beauceron'erne var eftertragtede som krigshunde.
Som de fleste store brugshunde kræver også Beauceron'en en venlig og konsekvent opdragelse. Den har et stærkt sind og kan blive ret stædig, hvis den keder sig eller man prøver at få den til noget, den ikke kan se fornuften i (det gælder også i forhold til lederskab). Man bør bruge opfindsomhed, tålmodighed og andre lederegenskaber. Beauceron er ikke en hund for urutinerede hundeførere, og er for rutinerede hundeførere en stor udfordring der til gengæld giver en helt unik hund på sigt. Kort sagt, kan hunden ikke respektere og have tillid til dig som hundefører, bliver du simpelthen bortadopteret. Finder din beauceron dig værdig til respekt, en man kan have tillid til og et ligeværdigt flokmedlem vil den til gengæld hente månen til dig.
Hård disciplin og afstrafning derimod, vil i langt de fleste tilfælde kun ødelægge opdragelsen og træningen og forholdet mellem hund og ejer. Desuden er den en meget livlig hund - som hvalp og unghund kan den være nærmest utrættelig - og skal aktiveres virkelig meget. Heldigvis kan man lave mange ting med en Beauceron - og den vil elske dig for det: Lydighed, agility, spor, rundering, bold og Frisbee, vandre, hyrde og hvad man ellers kan finde på. Desuden holder den af bare at være med rundt, og størrelsen tit trods kan den tilpasse sig, slappe af og "ikke fylde ret meget".
Et problem er, at man har set en del avl på stressskadede linjer og vægtet brugsprøver højt på bekostning af hyrdeegenskaberne der forudsætter afbalancerede hunde. I jagten på brugsprøver der indimellem er opnået på højest tvivlsomme vilkår, har man forvekslet stress med høj drift, hvilket nedarves som forhøjet aggressionsniveau. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på forældredyrs mentalbeskrivelser (Skandinavien og det nordlige Europa) eller resultater af flere karaktertest’s (sydlige Europa). Man skal være varsom med, hvor man vælger at købe sin hund fra, en del af de bedste Beauceroner avles for tiden i Skandinavien, hvor erfarne opdrættere, qua racens forholdsvis beskedne population, er meget omhyggelige med udvælgelse af mentalt stabile og fysisk sunde avlsdyr med gode brugsegenskaber fra det øvrige Europa, for at sikre racens genetiske variation. Seriøse opdrættere anvender mentalbeskrivelse og –test som avlsværktøjer for at sikre disse dejlige hundes mentale sundhed. Således skal Svensk producerede hvalpe gennemgå hvalpetest før de må sælges, og alle beauceroner gennemgå UHM mentalbeskrivelse før de må trænes i civil hundeklub. Er du i tvivl, så tag racerepræsentanten eller en opdrætteruddannet med på råd inden du beslutter dig.
