Sidste nyt er i dagbogen!
13.06.2009 International udstilling i Vejen, DK.
Grace ny Dansk Champ. og bedst i racen; BIR (BOB), Valet BIM (BOS)
at
han tog startpistolen med så vi kunne få skudt for Grace. Vi gik ned bag
staldene da det var 9mm. og det kan godt slå voldsomt igen fra bygningerne hvis
vi havde skudt på gårdspladsen. Røskva var lukket ind for hun er blevet
skudfølsom på hendes gamle dage, Valet og Grace gik med og søgte livligt rundt
efter godbidder. De var begge fuldstændig ligeglade med skuddene, skønt det også
er i orden nu. Det er jo Grace's 16. leveuge, og dermed sidste uge inden
socialiserings "vinduet" lukker, så det er med at spotte de ting jeg har glemt at
præsentere hende for. Hendes forhindringsbane er blevet suppleret med nogle
jernplader der larmer, dem tog hun også i stiv arm.
Nu er DCH gået over på aftentræning i sommerhalvåret, så lørdag trænede vi
bare herhjemme. Græsplænen skulle slås for første gang, og jeg havde aftalt med
Polle
Jeg
talte med et naboer mere idag, én der havde haft "fornøjelsen" af at deres hund
var blevet overfaldet af rottweileren på deres egen grund, ejeren havde overset
at hunden var ude da han gik ind på grunden med rottweileren - og en anden der
havde oplevet at de 2 unghunde havde rendt rundt ovre på hans grund, han kunne i øvrigt fortælle at unghundene var
flyttet til byen, de boede til leje ved siden af rottweileren, det var derfor at
stakittet mellem de 2 grunde var blevet fjernet - han var noget bekymret da de 3
hunde ofte sloges, og ejerne vist nærmest synes det var sjovt mens de så på.
Mandag gik der lidt rod i min planlægning, jeg havde regnet med at køre på
brandskolen at træne lidt forhindringsbane - i stedet blev det
sportspladsen....denne gang uden chikaner. Jeg lavede lidt afpudsning af
lydigheden, fri ved fod gang/løb med afpudsning af præcise, perfekte,
placeringer - stå under løb, dæk under løb, afdækning på afstand og så
dirigeringsøvelser. Hvis jeg trækker rondering af naturområde som B-spørgsmål på
lørdag er arealet ca. lige så stort som sportspladsen (80x200m) så det var godt
at få trænet at Valet's udslag når helt ud til kanten...idag var der plasticlåg
med godbidder i nogle af udslagene. Men, uha hvor var han dog forpustet da han
afsluttede "her" og blev bedt om at halse.....jeg mener ellers han er i god
kondition, måske spiller de vidunderlige 24,5 graders varme lidt ind. På
legepladsen øvede vi lidt forhindringer, bl.a. vippen der godtnok er lidt smal,
spring over forskellige forhindringer og balanceøvelser. Derefter samlede vi
alle plasticlågene ind og legede lidt med bold og bidepølse. Hjemme på matriklen
igen afsluttede vi med spring op på høje forhindringer, der oveni var "usikre"
(paller der stod skævt, så jeg måtte støtte dem) og gang på stige.....ikke
Valet's livret. Det er lidt underligt, at både Røskva og før Freja, der jo
er/var broholmere og dermed knap så atletisk byggede som beauceronen, var helt
fantastiske til at gå på stiger o.a. svære forhindringer - Valet gider det bare
ikke, det er en dum øvelse og han kan ikke se logikken i det. Andre
forhindringer er han ellers sej til, beauceroner er meget atletiske hunde, der
elsker at bevæge sig, løbe og springe - hvilket også allerede mærkes tydeligt på
Grace. Tirsdag aften på brandskolen. Jeg gik først lidt hyggetræning med Grace
på forhindringsbanen, tunneler og balanceøvelser. Derefter lydighedsøvelser på
den store plæne, lineføring, plads, sit og dæk. Hun er rigtig dygtig til at
følge mig og holde kontakt, læser fint de små signaler forud for opstandsninger,
venstre/højre drej og omkringvendinger. Så øvede vi fremadsendelser, på større
og større afstand og med omhyggelige placeringer, tegngivning med armen og
kommando. Afslutning med indkald "her". Derefter gik jeg lidt lydighed med
Valet, fri ved fod, temposkifte og præcisering af placeringer. Dæk, stå og sit
under gang og afsluttende med dirigeringsøvelse i zigzag på den store plæne og
til sidst en enkelt på langs. Derefter lagde jeg godbidder til Grace igen,
hentede hende i buret og lavede en fremadsendelse i hele plænens længde -
super!!!! hun pilede afsted i den udpegede retning og drønede tilbage med ørene
blafrende i vinden. Det er virkelig en øvelse beauceroner elsker, der er fart
på! Aftenens træning var først rondering i tættere bevoksning med 2 figuranter,
dernæst søg i den høje ruin med bidepølse-leg med figuranten og afslutningsvis
bygningssøg med 2 figuranter hvor hundeføreren blev udenfor til første figurant
var tydeligt markeret. Dette er et søg der virkelig viser hvor langt hundene er
nået, usikre hunde søger ikke når døren til føreren bliver lukket. Vel hjemme i
Haurum igen er Grace bare frisk, jeg har lige sat og grinet højt; hun har gøet
af Valet et stykke tid, fordi han har et lækkert kødben....rigtig irriterende at
høre på, og Valet kom over til mig for at sladre. For at få min opmærksomhed
lagde han kødbenet på gulvet og placerede hovedet i mit skød. Vupti havde Grace
stjålet kødbenet, men nu var gode råd jo dyre, hvordan kunne hun beholde det?
Hun kravlede resolut ind under sofabordet,
Efter
sporsøget var der soignering, dejligt at vejret er blevet så godt at det kan
foregå udendørs - de hår jeg strigler af kommer jo heller ikke ind på gulvene.
Jeg soignerer altid hundene mens de står på en forhøjning, idag ovenpå 3 små
paller. Det giver både en bedre arbejdshøjde for mig, og giver mere ro for den
hund der er under behandling - hvis det sker på jorden går de andre hunde i
vejen og synes jeg skal skynde mig at blive færdig så det kan blive deres tur.
Jeg strigler altid hundene igennem med karte - tættekam og blød børste, tjekker
tænder og klipper kløer. Det er lige meget om kløerne trænger, der bliver altid
klippet en flis af. Røskva er jo en gammel dame så hun slider ikke hendes kløer
så grundigt mere, og samtidig ser det ud til at både pels og kløer vokser
kraftigere på hende i hendes alderdom. Tidligere opførte hun et show af
dimensioner når hun skulle have klippet kløer, hylede så det lød som om jeg
torturerede hende - men efter jeg er begyndt at gøre det flere gange om ugen, har
hun opgivet showet og venter bare på hendes efterfølgende godbid. Og så elsker
hun bare at blive striglet, producerer rigeligt med underuld så der altid er en
årsag til soigneringen, og er ganske og aldeles "vil-døv" når hun er færdig og
skal gå ned :o)).
Jeg
kan se jeg forsømmer lidt at fortælle om al den almindelige
vedligeholdelsestræning jeg laver med hundene, det råder jeg så lidt bod på nu:
Søndag startede jeg med at lægge et 500 m spor med 3 x 90 graders, 1 x 110
graders vinkel og en bue, så kørte jeg hjemmefra i 2 timer og kom tilbage at gå
sporet som da er ren ID fært, luftfugtighed 42.8, temperatur 14,5 grader, da
Valet havde søgt 100 skridt, placerede jeg en afslutning til Grace, som jeg gik
spor med umiddelbart efter, dvs. at Grace gik Valet's spor på dynefærten + en
kraftig ID fært af mig, 2½ time gammel. Da Grace var afsluttet gik vi en anden
vej og lagde spor til Røskva som søgte det 1 time efter, dvs. hun gik på
forrådnelsesfærten
Polles plænetraktor var
heller ikke frygtindgydende, så jeg tror jeg har været omkring de vigtigste
elementer i socialiseringen. Valet og jeg kørte ud til Julian at lave et par
hurtige runderinger. Der var naboens æsel kommet på marken, underlig skabning og
vist ikke helt ufarlig tænkte Valet da den begyndte at skryde. Han stod længe og
iagttog den uden helt at kunne definere dens fært. Lørdag aften gik Grace og jeg
tur sammen med Anton/Christina udover markerne, Anton fandt en kæmpestor gren at
bære,
og Grace var tilpas imponeret af supermanden :o)) Nu har Grace jo aldrig
helt været en lille ydmyg hvalp, men jeg synes godtnok hun er blevet skrap, hun
larmer vildt, knurrer og gøer, når hun leger med Anton.....og så bliver han ikke
engang bange.
også
kaldet bakteriologisk fært. Røskva går så roligt og koncentreret, at jeg kunne
nå at tage fotos af hende undervejs, Valet har noget mere fart på og røg af
sporet nogen gange i den hårde blæst der var på de frie marker, Grace skal hele
tiden støttes. Røskva fik selvfølgelig også en dejlig afslutning :o))
og der er bare ikke meget plads til
hende :o)) Onsdag var det kun Valet der blev trænet, da jeg har lavet en forkert
bevægelse tirsdag med ondt i ryggen som følge. Det er skønt at mærke, at han er
ved at være på toppen i træningen, han fungere simpelthen bare bedst når han
bliver trænet hver eneste dag. Ryggen er ikke blevet bedre torsdag, så jeg måtte
en tur til kiropraktoren og efterfølgende holde mig i ro resten af dagen. Det
gjaldt bare ikke Grace, hun var ganske uudholdelig af indebrændt energi - så
efter at have iagttaget en tiltagende frustration hos både Valet, Røskva og jeg
over hendes faren rundt med højlydt gøen, gik jeg på sportspladsen at træne med
hende ½ time. Ved passage på grusvejen til sportspladsen opdagede rottweileren
at jeg gik der og gøede højt.....hvor må den være stresset af al den
"hundetrafik" der er i byen, for al aggressivitet bunder jo i angst. Grace var
bare SÅ dygtig, vi lavede en flot lineføring, med mange opstandsninger,
vendinger og drej. Sit er så meget på plads at jeg kan trække mig et par meter
væk. Dæk begynder hun at forstå, og kommandoen "her" er fuldstændig på plads. Vi
lavede nogle lange fremadsendelser, når først hvalpen har forstået øvelsen er
der ingen grund til at arbejde på korte afstande. Indimellem legede vi fangeleg
med hendes bold i snor, den er bare skøn og jeg håber at kunne træne hende til
en bedre bærefase end Valet's (han gider bare ikke bære) hvilket er lidt af en
udfordring da hun også spytter "byttet" ud så snart det er "dødt". Hjemme igen
startede hun igen i højt tempo (suk) men så talte Røskva med STORE BOGSTAVER,
hvilket sker meget sjældent, og så blev der ro. Fredag er der heldigvis rimelig
ro på ryggen, men da redningshundeeksamen er lørdag var det ren hyggetræning med
Valet, et par fremadsendelser, lidt halsgivning og let "fri ved fod" arbejde,
bagefter pakker jeg kurven til imorgen, lægger vand på køl - og en flaske
"boblevand" jeg håber at få brug for - og tjekker op på det hele så jeg er klar
til afgang imorgen tidlig. Eksamen er i uniform, så den lyseblå skjorte falder
for kontrollen og må i vaskemaskinen inden den og de blå bukser skal have en tur
med strygejernet. Indsatsuniformen skal bruges under ruinsøget og er klar i
bilen - uha det bliver en varm oplevelse imorgen.
15 uge
Vi var på et
hvalpehold hvor de øvrige var 6-10 mrd. Det klarede hun dog i stiv arm og vi fik
fint udbytte af at lege rondering (at løbe ud til en flink træner, og få
pølser), lineføring (hun er bare så nem at gå med, og holde kontakt til) vi
øvede sit og stå, men har ikke helt fat i dæk endnu. Fremadsendelse er sjovt,
men det er underligt vi går ud at lægge pølser på låget og går derfra igen :o))
Så øvede vi springbræt, hvor Grace fik hjælp af træneren til at komme op og selv
gik ned, afslutning foran til et 13-tal. Allersidst fik vi en indkaldsøvelse
over lang distance - rigtig godt! Hjemme igen skulle jeg lige hen at se til
Christinas hest der har fældes helt bar i sadellejet - det er heldigvis bare en
almindelig fældning grd. temperaturskiftet, men det kunne jo have været mider,
lus, svampeinfektion eller andet grimt. Da jeg kom hjem var Grace klar igen, det
er da utroligt så meget energi hun har!!!! Christina havde lovet at være
figurant for Valet til aften, vi øver afstand til figuranten, og da fik vi
virkelig en grim oplevelse. Pludselig kommer 3 store sorte hunde (rottweileren
jeg omtaler i uge 13 + 2 blandingshunde højere end Valet) væltende ind på
sportspladsen uden liner og sammen med 3 børn. De står øjeblikkeligt omkring
Valet og truer ham kraftigt. Valet rejser sig og dominerer og jeg vælger at
knappe linen af ham så han kan komme væk hvis det udvikler sig. Der dukker 2
voksne mænd op, men deres kalden hjælper intet, der er ingen kontakt til
hundene. Der bliver snappet noget fra de 3 hunde men de 2 yngste bakker hurtigt
af da Valet virker så dominant. Rottweileren giver sig ikke så let, men ender
med at følge efter de 2 unghunde. Det er en skræmmende situation at se sin hund
i, og jeg er godtnok stolt af Valet. Han klarede den på ren hundesprog, snappede
ikke en eneste gang men dominerede med høj kropsholdning, stirren og dyb knurren
- meningen var ikke til at tage fejl af; han var sikker på han kunne slå knude
på dem alle sammen hvis de prøvede på noget. Oplevelsen giver nogle
overvejelser, og da jeg diskuterede det med Christina der jo også stod midt i
det, opdagede jeg at det ikke kun er mig der er utryg ved at passere
rottweilerens bopæl med mine hunde. Jeg håber ikke at de 2 unghunde er fra
nabolaget, så vi ender med at have sådan en flok hærgende rundt i byen, kun 2 af
dem bar halsbånd og jeg så ingen hundesnore. Vi andre træner også med vores
hunde frie, men under kontrol, på sportspladsen - men sikrer os altid overblik
over situationen på arealet inden vi tager liner af, alt andet er simpelthen
uansvarligt når vi har store, stærke og qua hundenes høje træningsniveau meget
dominante hunde. Da jeg mandag talte med en nabo nær sportspladsen, kunne jeg
forstå at det desværre skete ofte at de 3 hunde blev lukket løs på sportspladsen
og endvidere fik lov at jage vildt i den bagvedliggende mose, hvor de i øvrigt
også var fortsat til efter søndagens episode. I mosen er der både fasaner, ænder
og indimellem dyrevildt - det er der nok ikke mere. Jeg bliver noget bekymret
ved tanken om, at får, lam, køer og kalve kommer på græs fra ca. 1. maj! 3 store
hunde der danner flok og får lov at løbe vildt, de begynder også at jage på et
tidspunkt. Onsdag talte jeg med en anden nabo, og kunne konstatere at det var
hundene begyndt på. Fredag havde de angrebet naboens shetlandspony Klaus, der
gudskelov fik trukket hans tøjrpæl op og var galoperet ud af byen i panik.
Mandag lev Grâce færdigvaccineret og fik også hendes rabiesvaccination, så hun
nu kan komme med sydpå til sommer. Tirsdag var vi på brandskolen, en lang da jeg
allerede skulle være der kl. 16 for at øve teori sammen med de øvrige der er ved
at tage BE kørekort (trailer-kort). Julian var med og skrev flittigt på en dansk
stil mens vi øvede. Julian tog også et flot billede af hundeførerne
på forhindringsbanen. Torsdag kørte jeg op at besøge redningshundene i Randers,
og pudse Valet lidt af inden redningshundeeksamen d. 28. april. Det var skønt af
få nogle lidt anderledes runderinger, ruinsøg og prøve søg i mørke i et ukendt
hus. Grâce var selvfølgelig med, og vi gik tur på deres forhindringsbane,
prøvede tunnelen og en balancebom. Samtidig blev der skudt en del på arealerne
ved siden af, hvor Schæferhundeklubben havde træning, det reagerede hun
overhovedet ikke på. Hun er godtnok ved at være dygtig og er vokset enormt - nu
er halen allerede i sofabords-højde. Hun er meget obs. på hendes navn og kommer
glad springende hvis man nævner hende i en sætning :o))
Lørdag var ikke DCH dag i denne uge, da jeg var kursusleder hele dagen på
arbejde. Vejret var vidunderligt og hundene var ude hele dagen i hundegården -
troede jeg - da jeg kom hjem var Valet på gårdspladsen og de andre 2 i
hundegården. Det er ganske rigtigt hvad der mange steder står som karakteristika
for racen; de accepterer ikke at være buret inde, så selvom hundegården
efterhånden er sikret på alle måder, så er Valet alligevel på gårdspladsen når
jeg kommer hjem. Der vil han så til gengæld gerne være, og bliver pænt bag
lågerne ud mod indkørslen mens han passer på territoriet. Til gengæld var der
fællestræning DCH Hammel/Galten/Hinnerup søndag så der blev trænet igennem.
Valet var med til kl. 11 hvor jeg kørte hjem og hentede Grace.
14 uge
Lørdag var der udstilling i Ribe, DKK kreds 4, hvor Valet skulle udstilles i
åben klasse og Grâce var tilmeldt udenfor bedømmelse. Vi skulle i ringen som 4.
hund så det blev en lang dag da Valet vandt det hele, fik det sidste certifikat
så han nu er Dansk Champion, og vi skulle med i Store ring kl. 17. Grâce fik
virkelig éen på opleveren, både burtræning, gåture både udenfor og i hallerne,
hviletid i bilen og møder med nogle af de hunde hun havde hilst på ved
ringtræningen sidste uge.
Vi
havde Julian med derned så begge hunde nød samværet med ham og viste stor
påpasselighed for hans brækkede arm.
Dommeren
var helt vild med Valet så efter store ring (hvor vi desværre ikke blev
placeret) kaldte han os hen fordi han lige skulle se "The wonderful boy" igen.
Vi fik en god snak om beaucerons, og specielt om soignering da jeg får mange
forskelligartede råd fra opdrættere. Jeg soignerer ofte mine hunde med en let
gennemstrigling med karten, tættekam og en blød børste, klipper kløer og tjekker
tænder. Det betyder at jeg får gennemgået hunden og tjekket om det hele er i
orden, hunden bliver berørt over det hele og nyder det i fulde drag. Nogle
opdrættere holder det naturlige look, soignerer ikke og klipper ikke kløer så
man kan nogle gange se ekstremt vildtvoksende ulvekløer og underuld der hænger i
totter. Dommeren Wilfred Peper, DE, kunne fortælle at han da absolut, som de
fleste dommere, foretrak en velsoigneret hund - ikke mindst fordi de også er
vant til at blive berørt og håndteret - men der er også dommere der er på "det
andet hold", men det er et fåtal. Det var skønt at få den snak med en engageret
specialist, han er en guldgrube af viden om beaucerons og -avl. Særligt skønt
var hans åbenbare begejstring over Valet og hans stadige gentagelse af at denne
hund kunne, og skulle, blive betydelig i beauceronavlen da han både har
eksteriør, udstråling, skønt temperament og tilmed, kunne jeg jo fortælle ham,
helt fortræffelige brugsegenskaber. Alt i alt var det en vidunderlig dag og
begge hunde var godt trætte da vi kørte hjemad. Da var Røskva så til gengæld
frisk, men hun er let at stille tilfreds med et lille feltsøg.
13 uge
Lørdag er dch dag. Vejret er fantastisk idag, og stik imod al logik er der kun
få fremmødte til træningen. Jeg havde lavet en lille forhindringsbane af
hvad jeg kunne finde, og vi trænede sammen med en lille golden retriever pige
der er 1 mrd. ældre end Grâce. Jeg valgte at gå uden snor, det er rent pral når
man går med så lille en hvalp, den kigger jo bare betaget op på én og sætter
sig når man står stille. Vi lavede balanceøvelser og gik på underlag der
bevægede sig og sagde "lyde" mellem lydigheden.
Når
koncentrationen gik fløjten fik jeg en masse gratis indkald - dejligt!
Fantastisk som en hvalp bare tager alt ganske naturligt, i den alder er det os
der laver de akavede og farlige situationer. Efter træningen blev der øvet
afbinding i et kvarter, ved siden af Valet. Jeg gik til og fra og roste når
Grace var i ro. Søndag var vejret også skønt, så hundene var ude hele dagen.
Grâce prøvede feltsøg og kunne fint driftes op på en blød genstand og angreb
straks den blev kastet. Søndag aften kom Mingo på besøg med Lussy, Mingo er en
af vores redningshundekollegaer med en dejlig rød Vizla, se
www.celicias.dk . Vi gik en lang tur over
markerne - skønt at se både beaucerons og vizla få lov at strække helt ud.
Mandag var Grâce med på gåtur til postkassen med dagens post. Vi mødte undervejs
en sur rottweiler bag en hæk - men hækken slap op og den sprang ind i naboens
have. Jeg skyndte mig at tage Grâce op på armen og gik videre da jeg ved af
tidligere møder med både hvalpe og voksne hunde, at hunden er artsfælleaggressiv
så der var ingen grund til at stoppe op og få en dårlig oplevelse. Mens jeg gik
videre knurrede jeg lidt af arrigskab - ejerne er fuldstændig ligeglade og
hunden tyranniserer så meget midt i byen at både børn og voksne ikke tør passere
som fodgængere. På brandskolen tirsdag øvede vi igen tunneler - hun er bare så
sej den lille. Vi prøvede også balancebommen, og så selvfølgelig masser af
indkald mens Valet blev trænet på tagryggen. Buret er et hit og bare dejligt at
ligge i mens Valet bliver trænet. Da vi skulle hjem lukkede jeg mine hunde ud af
burene og slukkede projektøren. Jeg gik til bilen at lukke hundene ind, men væk
var Grâce. Jeg kaldte og spejdede ud i mørket - men hun var forsvundet. Jeg
måtte tilbage og lede med lommelygten, og i buret ved siden af hendes eget lå
damen og gemte sig - hun var ikke klar til at tage hjem endnu. Onsdag blev maden
(dejlig kallun naturel) gemt i krattet nede bagved gården, så der måtte arbejdes
for at finde et måltid. Skøn naturlig måde at fodre på, og giver en god bærefase
når byttet bagefter skal bæres om på gårdspladsen til fortæring. Torsdag søgte
Grâce hendes første spor alene, ikke særligt koncentreret men hun søgte da
indimellem og var helt vild da hun fandt belønningen (en af de små dåser
hundemad man kan købe, med folielåg så de er nemme at åbne). Jeg tror Grâce er
på vej ind i hendes første trodsalder; gider ikke altid at komme når der bliver
kaldet og gør mange forbudte ting, fx. sætter poterne op på sofabordet. Så er
det bare med at være konsekvent med "nej" og "dygtii!!" når hun lystrer.
12 uge
var blevet
påkørt og var løbet væk. Jeg nåede derop kl. 19, 2 timer efter påkørslen, og
optog ID spor med Valet. Vi søgte til der blev mørkt, og da var han godtnok
færdig. Dumt at gå så svært et spor, en fært hunden ikke er trænet på men hvad
gør man ikke i den situation, og uha hvor et flot spor han gik! Valet gik tør
for væske undervejs, og min bekendte forstod ikke helt hvor vigtigt det var at
der kom væske frem, så den sidste del af søget stolede jeg ikke helt på. Mandag
morgen kørte jeg derop igen og optog søget hvor vi havde sluppet, men uden at
det ringede hos Valet. Vi kørte lidt rundt til steder hvalpen kendte og søgte
af, og sluttede med at rondere nærtliggende veje med rækkehuse. Kl. 14.30 kørte
jeg hjem til tøserne og indhentede erfaringer fra andre hunde-specialister - det
lød ikke opmuntrende, det er svært at få hunde til at søge hundefært. Jeg kørte
derop igen til kl. 17, hvor også Polle var i gang med at søge med hvalpens
jagtkammerat, en 5-års tysk ruhåret, Brix.
Gåtur på strøget i Århus lørdag formiddag. Vi parkerede i Magasins P-hus, så
vi også kunne træne elevator og elektriske døre - men det synes Grâce
overhovedet ikke er underlige fænomener. Busser, er til gengæld farlige, det er
med at holde afstand. Vi måtte stå at vente lidt mens min veninde Marianne fik
parkeret kassevognen, det var fint for Grâce fik tid at iagttage menneskene, og
lære lyde og miljø. Da vi gik fulgte hun ufortrødent med, men fik hyggelig snak
med mange rare mennesker og et par søde hunde. Efter 1½ time var hun godtnok
træt og vi fandt tilbage til bilen. Vel hjemme igen havde vi 45 minutter inden
vi skulle i dch klubben at træne - lige tid til et powernap. Søndag var vi igen
på besøg hos super rottweileren Arnold, nu kunne hans lillebror Anton også være
med, det er jo en lille hund man kan lege med. Søndag aften fik jeg en
opringning fra en bekendt i Viborg, hans 8 mrd. tyske jagtterrier
Polle havde dog erkendt at det var
for tæt ved de store hovedveje med tæt trafik, så han søgte i linen. Jeg valgte
at bruge gamle Røskva, og hun arbejdede flot i det tætte buskads i nærområdet,
dejligt med en gammel, veltrænet og dirigerbar hund der bare har erfaringen!.
Polle valgte at gå længere væk, og kl. 19 fandt han hvalpen, uskadt, i et tæt
krat ved en sø. Meget tæt ved det område hvor Valet 2 gange havde ført sporet ud
søndag aften. Dejligt at det lykkes at finde "knægten" og mon ikke hans ejer nu
får hegnet forhaven ind? tirsdag var vi som sædvanligt på brandskolen hvor vi
igen øvede rørene, Grâce løb glad igennem også vinklen hvor hun ikke kunne se
enden. Bagefter var der burtræning,
Hun var bare så dygtig til både at gå derind og at slappe af mens vi var væk.
Onsdag var vi ude at gå 2000 m forfølgelses-spor med Valet, Anton (Christina var
med søndag aften, så hun vil godtnok gerne lære Anton at gå sådan et spor) og
Grâce. Valet var ikke specielt veloplagt, men søgte da når han blev sat på -
Anton var temmelig distraheret af "aspiranten" så det var ikke specielt
vellykket.
mens Valet blev trænet.
Grâce
traskede dog troligt med, og sov hele aftenen :o)) Torsdag var Grâce til
ringtræning første gang, og skulle udover hendes egen træning lære at ligge i
udstillingsbur mens det var Valets tur. Hvor får man bare meget foræret af en
hvalp i den alder, Grâce travede glad afsted ved siden af mig, og logrede under
hele træningen. Vi stoppede dog efter 40 minutter for da var hun brugt op!
11. leveuge
Valet er begyndt at lege kamplege med Grâce; han smider sig på ryggen og
bliver slået ihjel af Grace der rusker ham i struben og knurrer. Det er lidt
sværere den anden vej grd. størrelsesforskellen - dejligt at se hvor effektivt
hundesprog er; ved første piv afbrydes aggressionen. Grace smagte rå kød første
gang - uhmmm....det er guf. Det blev blandet med hvalpefoder og spredt på
græsplænen så hun måtte bruge næsen for at finde det. Det var lidt svært, for
det var første gang hun var på plænen foran huset, og der kører biler forbi på
vejen...farligt!!! Trygt miljø er en vigtig faktor. , men hendes ånde bagefter
er ret forfærdelig
Senere på ugen fik hun rå kallun på gårdspladsen, det blev øjeblikkeligt hendes
livret! Ved den ugentlige undervisning på brandskolen var jeg i god tid, så da
jeg havde lagt 5 testspor til redningshundene gik Grâce, Valet og jeg på
forhindringsbanen. Først gik vi en tur igennem de helt store betonrør (D 2m) de
fleste hunde bliver lidt trykkede første gang fordi det runger når man går - men
ikke Grâce der glad travede efter Valet, hun måtte dog have lidt hjælp i den
anden ende hvor en 80 cm høj betonklods skal forceres, det passede ikke damen
der gerne var sprunget over ligesom Valet. vi fortsatte over i en 70 cm
betontunnel, den var lidt farlig så hun kom først ind i den da jeg kravlede
igennem. Valet skulle rigtig prale, så vi havde en fin træning på
forhindringerne med mange øvelser i indkald af Grâce. Hun var meget misundelig
når han stod på de høje forhindringer.
Da hundeførerne ankom skulle det testes i opsøg af spor - og Grâce var med som
chikane! Den eneste der ikke blev afledt af hendes iver var vist Valet, men han
er jo også både vant til hende, og vild med at søge spor. Grâce synes det var
genialt at jeg havde afsluttet alle sporene med godbidspakker, uanset hvem der
søgte så holdt hun sig til ved afslutningen. Dejligt at se hvor naturligt alle
vores hunde omgås en nysgerrig og aktiv hvalp.
10. leveuge
Dag 14 besøg hos rottweileren Arnold igen, han er bare en vidunderlig "far-hund",
og er rigtig god til hvalpe-fangelege. Hans lillebror Anton er lige ung nok, han
bliver for voldsom for Grâce. Jeg tror det ændrer sig når han kommer ud af
puberteten og Grâce vokser til. Arnolds røde mis er også rigtig dygtig; da Grâce
blev for grov fik hun en lussing der kunne høres - men uden kløer!!!
Dag 13 Jeg skulle på arbejde hele lørdagen så Christina trådte hjælpsomt til
igen. Det er dejligt når rytmen bare kører; Christina kom kl. 13, der blev tisset
af og givet frokost, 5 minutter efter maden var spist (hold da op hvor spiser
hun langsomt!) blev der også besørget. Sådan er det 3 x dagligt. Mine tidligere
hvalpe har spist 4 gange i døgnet, men Grâce vil kun spise 3 gange, så alle mine
planer om at rette rytme til er kuldsejlet, dog er tidspunkterne rykket så det
passer bedre med mine arbejdstider. Måske ændrer hendes appetit sig når hun går
kraftigere i vækst.
Dag 12 Så er støvsugeren præsenteret, uha hvor den larmer men ellers er den
vist ganske uskadelig.
Dag 11 Valet er meget interesseret i byttedyr - som ansvarlig "far-hund" er
det jo hans opgave at bringe noget levende hjem, som Grâce kan øve sig på....men
måske er naboens får, som han holder øje med gennem stuevinduet, lige i
overkanten :o)) Grâce var ved dyrlægen at blive vaccineret og sundhedstjekket.
Hun har lidt pus i øjnene, så den står på fucidin-salve 3 x dagligt. Vi købte en
ormekur med hjem selvom der pt. ikke er tegn på orm, men de skal nok komme med
alle de ting Grâce smager på herude på landet. Kløerne blev klippet, heller ikke
fordi de trængte - men fordi det skal læres.
Dag 10 I dag måtte Grâce med til møde, da jeg ikke kunne nå hjem mellem
eftermiddagsmødet og aftenmødet på Brandstationen i Lystrup. Det var vist et
hit, der var mange søde brandfolk der synes hun er vidunderlig - og så oplevede
hun udrykningssirener for første gang.
Dag 9 I nat ville Grâce ikke sove i sengen, og blev ved med at pibe. Efter at
have luftet flere gange, da jeg troede der var noget der trykkede, fandt jeg en
bed-roller frem så hun selv kunne komme på i sengen hvis hun ville - så får hun
også lært at gå på noget der bevæger sig. Christina skulle passe fodringen til
middag da jeg var i Kbh. Jeg var lidt nervøs for Valets reaktion, om han var
mere vagtsom nu der var en hvalp. Det var gået godt og han var bare så sød, tror
han er lidt forelsket i Christina :o)) Vi var på brandskolen i aften, og
charmerede alle brandmændene. Grâce var rigtig dygtig, kom ved indkald og kunne
holde sig inden døre.
Dag 8 Vi gik hele vejen hen at besøge Anton og Arnold (2 vidunderlige
rottweiler drenge) Hun kan sagtens klare sig, knurrer hvis de bliver for vilde.
Hun mødte også røde mis....underlig skabning
9. leveuge:
Dag 7 I dag var vi i hundeklubben (DcH Hammel) hvor Grâce hilste på mange
hunde i forskellige aldre, køn, størrelser og farver. Hun tumlede med 2 gule
labradorhvalpe, og jeg havde desværre glemt kameraet.
Dag 6 Grâce var med helt omme bag udbygningerne at hente koks i dag, verden
bliver større for hver dag der går. Vi havde besøg af de 4 børn hun kender (de
er alle vant til hunde og dygtige til at tackle hundehvalpe), til sidst var hun
så træt han hun selv gik i kassen at sove :o))
Dag 5 Valet forsøgte at gylpe mad op til Grâce ved middagstid, det
lykkes dog ikke da han var fodret sidst aftenen før - men jeg regner med det
betyder hun er adopteret i flokken. Grâce's rytme er helt på plads nu så vi
undgår "uheld" inde, hun tisser og besørger ude hvis jeg overholder hendes
rytme.
Dag 4 Vi var igen på besøg hos Jonas og Julian, hvor der i dag var 2 børn
ekstra; Emma og Kevin. Grâce legede meget med Emma, men var en lille bisse der
ville bide - Emma er rigtig dygtig, er vant til mange hunde og hundehvalpe, hun
sagde AV-AV-AV når Grâce bed og var hurtig til at rose når hun slap bidet.
I
løbet af dagen har Grâce leget mange jagtlege efter ALT, der ruskes grundigt før
det slæbes med i "hulen". Den gule gummi-dims er dog alt for god til at
Grâce skal lege med den, synes Valet:
Dag 3 Ud at køre bil igen, helt til Århus, hun peb lidt i starten. Vi skulle
på brandskolen hvor Valet skulle trænes. Jeg gik først ind med min kurv og
tæppe, bagefter hentede jeg Grâce der gik mit spor hen til hundeførerbygningen.
Uha det er rare mennesker der har branduniformer på, og vi fik også trænet at
vente alene et ukendt sted. Efter undervisningen hilste hun på en dejlig
labrador dreng.
Dag 2. Rytmen skal retableres; sove, tisse, spise, besørge, lege, sove osv.
Valet starter leg med Grâce, jagtlege og rysten af byttet (tøjdyr) hun forstår
at hendes navn "Grâce" bruges når jeg taler til hende. Spiste sit første kødben;
uhmmm og vi kørte bil igen ud at besøge Jonas og Julian.
et kig i min kalender gør at jeg starter
at ændre Grâce's spiserytme fra kl. 7-15-23 til 7-13-19-23
Dag 1. Vi var først hjemme kl. 5.00 efter 10, 5 timers køretur. Valet var med
i Belgien at hente hende, for at gøre hende mere tryg på køreturen hjem. Af
samme årsag havde hvalpene sovet med 2 badehåndklæder fredag nat, så hun fik
hendes trygge fært med hjemmefra. Køreturen gik fint, selvom det var første gang
hun kørte bil, og hun spiste hendes måltider som normalt, drak og besørgede. Hun
sov ikke så meget undervejs men hvilede roligt. Da vi kom hjem skulle hun jo
lige møde Røskva, der straks synes hun skulle have renset ører :o)), inspicerede
hjemmet og faldt trygt i søvn ved siden af mig i sengen.
Startside | Om mig/about me | Hunde/dogs | Redningshunde/SAR K9 | Her bor vi/contact | Dagbog/diary side 1 | Guestrooms | Puppies 2009
Senest redigeret:
18. juni 2009.