Vær seriøs når du vælger en livsledsager og familiemedlem for de næste 12-14 år. Tjek forældredyrenes stamtavler, brugshunde- og udstillingsresultater, og vær kræsen med at vælge din opdrætter, stil gerne krav om DKK's opdrætteruddannelse eller anden kompetent ekspertise omkring avl. At lave hvalpe er ikke kun en parring mellem 2 hunde, der så resulterer i et kuld hvalpe 63 dage efter. En opdrætters ansvar er også at sikre sunde, mentalt stabile, racetypiske og brugsegnede forældredyr, der har noget at bidrage med i avlen. Opdrætteren skal arbejde bevidst på at undgå stressskader i fosterstadiet og tidlig prægning, at hvalpene i trygge omgivelser får udfordringer til deres nysgerrighed, bliver stimuleret ift. deres aktuelle udvikling samt får masser af kontakt og socialt samspil med flokmedlemmer. Der skal fodres med kvalitetsfoder, og både tæve og hvalpes sundhed skal varetages seriøst.
Der er en forholdsvis lille population af beauceroner i Danmark, og meget få forældredyr i avlen. Vælg derfor med hovedet hvis du køber hund med avl for sigte, så vi undgår matadoravl på enkelte avlsdyr. Med under 20 avlsdyr i landet, bør hver hund kun levere gener til max. 2 kuld hvalpe i deres generation, for at vi kan sikre den genetiske variation.
DKCH, DKKV09 DKV09 Grace de l'Amouraudiere